Metroid Fusion (Wii U VC)

Skrevet af O-train - 27-04-2014 12:05

Endelig fik vi det første slug af Game Boy Advance-spil til Virtual Console, og at Metroid Fusion skulle tage del i det selskab, det kan man glæde sig over! Med 11,5 år på bagen, kan man måske frygte at Samus' placering på Wii U er en smule malplaceret, men formularen er ligeså forfriskende i dag, som den var dengang!

Én af de første ting man ligger mærke til, efter man tænder op for Fusion er, at Samus har et lidt utraditionelt look. Hun er blå! Forklaringen findes i historien. Der er nemlig også historie i Fusion, og den fylder faktisk pænt meget! I starten får vi vores forklaring på Samus’ nye udseende, og hvad det er der helt præcist foregår! Under en rutinemission bliver Samus angrebet af en ukendt parasit, som går under navnet ”X”. Den inficerer hendes nervesystem og fusionerer hendes dragt med hendes krop. Her får vi bl.a. også forklaringen på spillets undertitel. Metroids er faktisk ude af billedet denne gang, og X er den hovedsagelige fjende. En vaccine redder Samus liv, men hun forbliver forandret. Samus modtager et nødopkald fra en rumstation nær X' hjemplanet og beslutter sig for at tage derud. Nu begynder din mission!

Historien er god! Den er effektiv, mørk, og giver grundlag for en masse spændende ting undervejs. Ja du vil teknisk set befinde dig ét sted, nemlig rumstationen, men frygt ikke for de forskellige områder indeni rumstationen byder på junglemiljøer, ismiljøer, samt industri og lilla områder! Der er en masse forskellige temaer og farver. Men jeg vil komme lidt ind på det visuelle senere! Jeg synes, at jeg vil påpege Fusions problemer, før jeg forsætter med den store bunke ros – tro mig, der bliver rigeligt med ros!

Det dårlige:
Hvor Metroid Fusions største problemer ligger, er i spillets opskalering. Det er ikke særlig pænt. Misforstå nu ikke, Fusion i sig selv er flot, men det pixelerede billede er ingen fryd for øjet og da slet ikke på storskærmen. Det er måske forventet, men det er også lidt ærgerligt. Har man dog gjort sig med mange SNES-spil på VC, så er man forberedt. Kunne man bl.a. lide Super Metroid på VC, jamen så er der intet at frygte!

En anden ting er de mange cutscenes.. Det er egentlig ikke rigtige cutscenes men snarere skærme med tekst, som er til for at levere historien. Den lidt gammeldags måde, som dette foregår på, skyldes naturligvis GBAs begrænsninger, men tempoet hvorpå denne tekst afsløres på skærmen… Gab! Jeg kunne lige bide dem i mig under første gennemgang af spillet, men de tager en evighed at nå igennem, og ønsker man at spille gennem Fusion igen, så er det en smule kedeligt at glo på noget, som går så langsomt. Hvorfor man ikke bare lader spilleren læse i eget tempo, og så skippe videre på eget ønske, det er mig et mysterium. En mindre irritation.

Det gode:
Som jeg nævnte tidligere, så er der en masse variation i Metroid Fusions visuelle præsentation! Miljøer er mange og fjenderne med! Som spiller er det en fryd at lukke op for de nye områder, og udforske! På trods af Fusions blot 5-6 timer, så føles det hele så stort! Man føler virkelig, at man har oplevet et helt fantastisk univers! Desværre arbejdede opskaleringen stærkt for at minde mig om, at dette oprindeligt er et GBA-spil.
Selvom den visuelle præsentation i høj grad vejer noget, måske mere for mig end nogen af jer, så fælder det dog ikke for spillets fantastiske gameplay. Metroid Fusion er tidløst, og det ses i banedesign, samt spillets tempo og pacing. Metroid Fusion er konstant i gang, og som man skrider fremad i spillet, vil man konstant modtage nye evner, som lukker op for nye og hemmelige områder. Det er især udforskningen som gør Metroid-serien så elskværdig. Ofte støder man på steder, hvor man ikke kan komme hen, før man har samlet op på en ny evne. Når det sker, når man samler sine nye evner undervejs, søger man ofte tilbage for at opleve det, som man tidligere måtte ignorere på trods af nysgerrighed. Endnu bedre er det så, når man belønnes for denne nysgerrighed. Det er sjældent at du søger hemmelige rum, og ender skuffet. Der er altid opgraderinger at finde, som forøger dit maksimum liv eller våbenkapacitet. Belønning motiverer én til at forsætter, og strækker lidt i Fusions længde!

Spillets kontrolleres som man forventer. D-Pad/venstre analog bruges til at bevæge sig omkring, og XY/AB til at skyde og hoppe. Jeg fandt venstre analog-stick nær umulig at bruge, men Fusion var naturligvis også udviklet med D-Pad i sinde, så hold jer til det! Samus kontrolleres mageløst – skarpt! Spillet har dog en underlig tendens til at ”undvige” en kommando, hvis man bliver lidt for hidsig på knapperne. Fx kan timingen af et hop gå fuldstændig til grunde, hvis man trykker på sin hop-knap, men så kommer til at trykke op. Det virker som en unødig måde at bremse Samus, da en sådan kommando i forvejen ikke har nogen funktion. Det handler bare om at lade være med at udstede sådan en kombination, og det er da også kun irriterende under bossfights.


Samus udvider som sagt sit arsenal af våben undervejs. Som du overvinder de forskellige bosser, belønnes du med nye våben og dragt-funktioner! Samus' infektion har dog nogle positive sider. Bl.a. kan hun absorbere de X-parasitter som måtte være at finde undervejs. De gule parasitter giver liv, og de grønne giver ammunition. Apropos boss fights: Der er mange af dem, og de er fantastiske! Fusion leverer især her! De mange bosser er flittigt designet, og kan da også posere en udfordring, hvis man dykker ind i dem lavt på liv og ammunition. Det er dog sjældent at man totalt overvældes, og egentlig er det bare sjovt at se hvor hurtigt man kan overvinde dem. Skulle man ønske at sætte personlige rekorder, så er der jo den fantastiske mulighed for at kunne gemme et spil, når som helst og hvor som helst ved brug af save states. Gør det lige før en bossfight, og så kan du for evigt kæmpe for at sætte ny personlig rekord!


Musikken er klassisk Metroid. Midi-lyde ja, men stadigvæk dyb, elektronisk, excentrisk ift. meget andet Nintendo, og alle de lyde som kendetegner Metroid-serien, bl.a. opgraderinger af din dragt m.m. Det er her alt sammen, og det skaber en perfekt atmosfære! Som en ekstra lille service, så har Nintendo scannet den originale fysiske manual fra spillet, og det er virkelig sjovt at sidde og kigge igennem den! Props for den inklusion!


Konklusion:
Metroid Fusion er mere end velkommen på Wii U, og det er virkelig lækkert at have et ekstra 2D Metroid på konsollen. Lyd og grafik er ren GBA, og for dem som var tilstede under den generation af håndholdte, så er det i sandhed en fryd for sanserne. For dem som ikke var eller måske ikke gad, så er der stadigvæk en del at hente hjem her! Fusion er kort, men ren kvalitet, og byder på intense øjeblikke, som i enden føles berigende og suger dig helt ind i universet! Jeg klarede det selv på 6 timer, og det var uden at finde alle hemmelige områder. Jeg havde ikke rørt ved Metroid Fusion i næsten 10 år, men hvor er jeg taknemmelig for, at have muligheden endnu engang! Skarp platforming og god action er resultatet af dette Game Boy Advance-spil, som heldigvis har fundet sin vej til Wii U!

Kommentarer: