Game & Wario (Wii U)

Skrevet af KJ85 - 28-06-2013 00:20

I 2003 udkom det første WarioWare med en masse skøre mikrospil til GBA og siden da har Intelligent Systems i samarbejde med SPD Group 1 udgivet spil i serien til stort set samtlige af Nintendos konsoller. Med Game & Wario går det atter løs i Diamond City, men som navnet antyder er der ikke lagt op til en direkte efterfølger, så hvad kan den ny udgivelse byde på? Det vil jeg for så vidt muligt prøve at kortlægge inden jeg kommer med min bedømmelse sidst i anmeldelsen.

Game & Wario indledes med en introsekvens, hvor Wario og flere af de øvrige indbyggere i Diamond City ser reklamer for en ny spillekonsol, der ikke overraskende gør brug af TV såvel som en controller med skærm. De beslutter sig alle for at udvikle spil til den, og dermed har vi allerede slået fast, at Game & Wario har til formål at fremvise, hvordan Wii U GamePad kan anvendes på forskellig vis.

Helt præcist indeholder spillet 16 forskellige minispil – 12 for én spiller samt fire mutiplayerspil for op til fem spillere. Du kan forholdsvis hurtigt komme i gang med dem alle – i multiplayer kan du frit vælge blandt de fire, men i single player mode skal spillene låses op ved at spille de 12 titler en efter en. For de fleste af spillene gør det sig gældende, at der er mere end blot en enkelt bane at beskæftige sig med (men det kommer jeg videre ind på senere) og derfor er det selvfølgelig kun de forskellige introduktionsbaner der skal spilles igennem for at gøre dette.

Fælles for alle minispil er, at de indledes af skøre animerede videoer og hver har deres egen titelskærm med spændende artwork. I de fleste bliver man, når man klarer en ”bane” for første gang, belønnet med en token, der kan bruges i en form for automat, og mange af dem belønner dig også yderligere med tokens, hvis du formår at opnå et bestemt mål. Udover disse generelle træk bliver det nok svært at beskrive spillet som helhed uden nærmere kort at komme ind på de enkelte, så det det vil jeg gøre i det følgende. I kan roligt springe over de dele I allerede er bekendt med, for jeg kommer ind på nogle af dem igen senere når jeg nævner det gode og det dårlige ved spillet.

Single Player:
Arrow: Med Wii U GamePad i vertikal position sendes pile mod TV-skærmen, hvor en hær af mekaniske Wario-figurer invaderer dit jordbærbed. Dette gøres ved at trække pilene tilbage og slippe dem når du har indstillet vinkel og retning ved at vippe controlleren. Pilene er formet som Warios næse og når man drysser den med peber ved gentagne gange at trykke på dén, kan et skud med area damage sendes af sted, hvilket er effektivt til større klynger af fjender. Skulle det lykkes enkelte fjender at komme nær dit jordbærbed hopper de fra TV-skærmen ned på GamePad, hvor de vil stjæle jordbær, hvis du ikke er hurtig til at trykke på dem. Mister du alle dine fire jordbær slutter spillet, men normalvis ender det når man har gjort det af med banens boss. Der er fire baner i alt, og der gives point alt efter indsats.

Camera: Her fungerer Wii U Gamepad som et kamera og målet er, som Mona, at tage billeder af fem bestemte personer på udvalgte lokationer. På TV’et kan man danne sig det store overblik, og så skal man ellers hurtigt have knipset nogle billeder. For at klare hver af de fem baner skal man blot fange tilfældige billeder af personerne inden for tidsfristen, men vil man have en god score gælder det om at få perfekte billeder. Lokationerne varierer fra det nemme nær statiske bybillede, over mere dynamiske scener for til sidst at byde på billedtagning over en længere strækning fra et tog.

Ski: I dette spil holdes Wii U Gamepad i vertikal position, og ved at vippe controlleren fra side til side er målet at styre Jimmy T sikkert ned fra en af de fem løjper på tid. For at gennemføre skal man minimum have bronze, så det gælder selvfølgelig om at få de rette kurver i svingene. Undervejs er der indlagt zoner, hvor hastigheden sættes op såvel som flyvhop begge dele er vigtige i jagten på guldet. På GamePad har man blot et billedede set oppe fra, mens eventuelle tilskuere kan følge med på TV’et, hvor et noget mere dynamisk 3D-billede vises. Ski indeholder også en alternativ game mode, hvor det blot gælder om at komme så langt som muligt og føre kvindefigurer sikkert nedad for at opnå ekstra point.

Patchwork: Dette er en puzzler med Kat & Ana, der af tøjlapper skal sammensætte bestemte motiver. På Gamepad såvel som TV ses et billede opdelt af en forfærdelig masse figurer, og herpå skal tøjlapperne sys fast. For at en lap kan sidde fast skal den placeres et sted, hvor alle dens yderlinjer passer ind på det opdelte billede – oftest skal lapperne dække flere figurer, og udfordringen består derfor i at spotte, hvor de forskellige lapper kan placeres. 90 puzzles er ligeligt fordelt på spillets tre sværhedsgrader, der hver introduceres med en mindre tutorial. På medium og hard kan tøjlapperne placeres mere end et sted, hvorfor det ikke er sikkert at den første placering man finder er korrekt. Når alle puzzles er løst åbnes en game mode, hvor puzzles skal løses inden for en fast tidsramme.

Kung Fu: Med Wii U GamePad holdt fladt ud foran sig, gælder dette spil om at guide Young Cricket frem til Master Mantis ved at vippe controlleren til alle sider. Da han konstant udfører høje hop kræver turen en masse energi, så for ikke at blive træt skal der indsamles dumplings undervejs i de platformsopdelte baner. For at spare tid og energi kan man med et tryk på ZR og ZL sende Young Cricket hurtigt til jorden igen, men man skal være opmærksom på, hvor hans skygge befinder sig, hvis man ikke pludselig vil hoppe i afgrunden. Udsynet på GamePad er ret begrænset, men på TV’et kan man se en del mere af det der venter i spillets fem baner. Også dette spil har en alternativ game mode, hvor det gælder om at samle så meget energi som muligt i en uendelig bane.

Gamer: I dette spil tages vi tilbage til de skøre mikrospil fra WarioWare, som 9-Volt i dette tilfælde spiller på sin nye håndholdte konsol sent om aftenen efter sin sengetid. Med Wii U GamePad skal du spille mikrospillene, men det hele ender, hvis 9-Volt bliver opdaget af sin mor, der på flere opfindsomme måder tjekker op. Med et tryk på ZL og ZR skal man derfor lade som om man sover når hun dukker op på din TV-skærm, hvor du har et billede af 9-Volts værelse. Dette gør imidlertid 9-Volt træt og drænes han for energi vil han falde i søvn, hvorfor man ikke kan tillade sig at trykke på knapperne i utide. Moderens måde at tjekke op på 9-Volt bliver mere og mere opfindsomme gennem de tre sværhedsgrader, der alle har et forudbestemt antal mikrospil man skal igennem, og da man ej heller må miste alle fire liv i spillet gælder det om at have fokus rettet flere steder på en gang. Når alle tre sværhedsgrader er klaret åbnes der op for en uendelig bane. Som alternativ game mode kan man spille som 18-Volt uden at bekymre sig om moderens indblanding. Der er det nemlig kun mikrospillene det drejer sig om.


Design: I dette spil skal du som Dr. Crygor designe robotter ved at tegne en linje, en cirkel, en trekant, en vinkel og en tilfældig streg på Wii U GamePad. Det er dog fastlagt hvilke mål figurerne skal have og du belønnes med point alt efter, hvor præcist du tegner. På TV’et kan andre følge med i det du tegner, men ellers har det intet særligt formål. Spillet kan også spilles med to spillere, der skiftes til at tegne ens figurer. Normalvis vil der ikke være tidsbegrænsning, men i en alternativ game mode har man blot fem sekunder at gøre godt med til hver figur ligesom de her skal tegnes uden løft af stylus.

Ashley: Med Wii U GamePad holdt ud foran dig styres Ashley på sin kost gennem tre forhindringsfyldte baner ved at vippe controlleren som et andet rat. Målet er at opnå så mange point som muligt og nå til banernes ende. Pointene opnås ved at samle spell power med mere, og formår man at guide Ashley sikkert gennem et længere stykke uden at misse noget spell power vil man roligt opbygge sig en solid en multiplier. Ved enkelte lejligheder belønnes man med en spell, der kan udrydde mange forhindringer på en gang, men ellers skal man flyve tæt på for at gøre det af med dem. Spillets baner afsluttes alle med en boss battle.

Taxi: Dribble & Spitzs taxikunder bliver bortført af UFO’er og i spillet skal de reddes og fragtes i sikkerhed inden moderskibet angriber. Der er dog enkelte komplikationer for først skal UFO’erne skydes ned med Spitz bazooka og man kan kun have tre kunder i bilen af gangen. For at køre frem trykkes der på A, mens man på B bakker og med ZL hiver bazookaen frem. På TV’et har man det store overblik, mens man på Wii U GamePad ser det hele gennem bilens forrude. For at klare en bane skal man opnå et vist antal point ved at fragte kunder, finde skjulte skatte og have så meget som muligt tid tilbage af de tre minutter man har til at nedskyde moderskibet til sidst. Spillet har tre baner.

Pirates: Her styrer Captain Wario slagets gang fra sit piratskib på TV’et, hvorfra han vil kommandere pile sendt af sted mod dig fra højre, venstre, centeret og foroven. Pilene sendes af sted efter en rytme dikteret af Wario og man skal anvende Wii U GamePad som skjold til at beskytte sig. Man bevæger altså således controlleren fra side til side, op og ned og nogle gange roteres den sågar også inden man med et slag nedad fjerner pilene fra skjoldet. Hver af spillets fem baner afsluttes med en dansesektion, hvor du i ægte WarioWare-stil skal te dig tosset for at følge Warios instruktioner. Til forskel fra mange af de andre spil sætter Wario ord på din indsats i stedet for at give point, så når du ser scoren Meh har du nok ikke været særlig imponerende.


Bowling: I bowling holdes Wii U GamePad i vertikal position og kuglen sendes mod keglerne ved sende fingeren over skærmen. Herefter kan man til et vist punkt styre kugles retning ved at vippe controlleren, så det gælder blot om at sigte godt. Med fem kugler, skal man gennem 10 challenges for at klare hver af de tre sværhedsgrader. Formår man ikke at vælte samtlige kegler mister man en kugle og forsøger sig forfra på den pågældende challenge. Spillet har også en alternativ game mode, hvor der er tale om klassisk bowling for en eller to spillere.

Bird: Dette er nok et tag på Pyoro, der har været med siden fødslen af WarioWare-serien. Fra oven falder frugt som Pyoro skal spise med sin lange tunge, der udsendes i diagonal retning med et tryk på A. falder frugten til jorden vil det begrænse området hvorpå fuglen kan gå, men dette kan opbygges igen ved at spise en bestemt frugt. Målet er blot at opnå så mange point som muligt. På TV’et kan man følge spillet i et modellervokslignende look, mens det på Wii U GamePad foregår i klassisk Game & Watch-stil.

Multiplayer:
Artwork: Her skal op til fem spillere skiftes til på Wii U GamePad, at tegne det Orbulon angiver, mens de øvrige spillere prøver at gætte det ud fra tegningen der kommer op på TV’et. Man har hver især to minutter og når der gættes korrekt markerer tegneren dette på controlleren og angiver, hvem der gættede det, inden han/hun kaster sig over næste tegning. Mod en straf på 20 sekunder kan man springe over en tegning, men vinderen er den der til sidst har flest rigtige gæt såvel som gættede tegninger.

Som en variation af dette minispil finder man i hovedmenuen også rubrikken Miiverse Artwork. Her kan man komme tage udfordringen op med ord foreslået af andre Miiverse-brugere, dele sine tegninger på Miiverse og selv komme med forslag til, hvad andre skal tegne. Det er således en online og altid varierende udgave af spillet, der stadig er for to til fem spillere.

Fruit: Dette minispil er opfundet af Penny og kan ligeledes spilles af op til fem spillere. En person med Wii U GamePad får til opgave at stjæle fire ud af fem stykker frugt fra det valgte område på tre minutter, mens de øvrige spillere holder øje med TV-skærmen og forsøger at finde frem til tyven. Hvert tredvte sekund vil området, hvori tyven befinder sig blive angivet på skærmen, så for tyven gælder det om at blende ind i mængden og forsøge at kopiere de øvrige personers bevægelsesmønstre for ikke at blive opdaget. En ultrakort animation vil dog angive tyven i det øjeblik et stykke frugt stjæles, men da der altid er mere end et stykke tilbage i banerne er det ikke noget man som agent skal satse på at observere. Når tyven har stjålet fire stykker frugt skiftes agenterne til at udpege den de hver især tror er tyven, og da det når alle har haft sin tur gælder om at have flest point må der ikke samarbejdes.


Islands: Her gælder med om både at være strategisk og heldig når man som en af op til fem spillere skal skiftes til at sende sine Fronk’er af sted mod pointgivende områder i en af spillets fire baner. Forud for start vælger man hver især en farve, hvorefter rækkefølgen tilfældigt besluttes og Wii U GamePad går på tur. Når hver spiller har sendt en klynge bestående af fem Fronk’er mod skærmen starter næste runde af den førende spiller og sådan fortsættes der til spillet er slut. Antallet af runder er faldende med et stigende antal af deltagere, så mens to spillere skal gennem fem runder har spillet kun tre runder når man er fem deltagere. En måge kaster til tider et objekt der ændrer slagets gang og fjerner sågar også tilfældige Fronk’er fra spillepladen. Vinderen er selvfølgelig den der har flest point når spillet er slut.

Disco: I det eneste spil i multiplayerdelen for kun to spillere skal man sammen med karaokerobotten Mike battle på rytmisk sans og evne. Med Wii U GamePad mellem sig skiftes man til at sende en række angreb mod modstanderens del af controlleren, hvor han/hun så skal forsvare sig ved at kopiere de udsendte moves. Der er kun tre knapper at trykke på i hver ende, så det er ikke det der er udfordringen, men derimod præcisionen for både angriber og forsvarer. Angriberen belønnes med point for hver at de moves modstanderen ikke formår at kopiere, og har man holdt rytmen på alle angreb uddeles der det dobbelte antal point. Spillet er slut når en spiller har vundet tre runder.

Foruden de 16 minispil indeholder spillet som nævnt tidligere en automat med legetøjskapsler som nogle af jer måske kender dem fra barndommen. Heri kan man benytte sine optjente tokens til at samle hele 240 forskellige kapsler med forskelligt indhold. Der er fjollet legetøj, der gør brug af kameraet eller mikrofonen på Wii U GamePad, der er alle de individuelle mikrospil fra Gamer, der er mærkværdige opskrifter, der er billeder Mona har taget, der er tips til de forskellige minispil, der er visitkort for indbyggerne i Diamond City og der er mere – alt sammen med den mærkværdige humor som WarioWare serien er kendt for.

Blot med beskrivelserne af spillene er jeg sikker på, at I allerede kan regne ud, at der er både træffere og misere blandt Game & Warios minispil, men hvad er det så helt præcist der stikker ud nå man sidder med spillet i hånden?

Det gode:
En af de første ting jeg lagde mærke til ved var grafikken. Det er måske ikke ligefrem en perle, men præsentationen af spillene blandet med meget varierende elementer får den alligevel til at stå ud og man kan ikke andet end blive glad når man ser Warios første spring til HD. Især de 16 kunstneriske titelskærme imponerer, men måske kun fordi de ikke giver udtryk for en stil som Nintendo ellers benytter.Flere profiler – man kan låse spillene op med det samme.

Jeg har ikke været inde på det i beskrivelsen, men det er muligt at have op til 12 profiler i spillet. Når de oprettes tager man blot et billede af sig selv med Wii U GamePad, vælger et filter eller en forklædning til at gøre det lidt unikt og så er man ellers i gang. Den introduktion der måtte være til de forskellige spil er kort og præcis, hvorfor den ikke er iøjnefaldende og den kan endda helt skippes ved et tryk på +. Alt sammen er med til at gøre spiloplevelsen mere flydende og det er kun dejligt. Det bedste er at der stort set ingen load-tider er hvorfor man kan skifte mellem profiler på fem til ti sekunder. Ønsker man at konkurrere mod hinanden i single player-spillene skal man altså ikke bruge al for megen unødvendig tid i menuerne.

Der er udmærket variation i de 16 minispil, men alligevel er der kun få af spillene der skiller sig ud som noget særligt. De spil der fungerer bedst er umidelbart dem, der gør godt rug af både TV og GamePad, men der er selvfølgelig undtagelser. Arrow fungerer fint, men vi har allerede set lignende gameplay i Nitendo Lands Takumora’s Ninja Castle. Camera fungerer også på sin vis som en sjov og anderledes måde at spille, men når du først har fået taget perfekte billeder af alle personer i samtlige baner er det nok alligevel de færreste der vender tilbage.

Patchwork var for mig en af de bedre oplevelser, men nu er jeg også generelt glad for puzzles. Det er slet ikke noget der revolutionerer – det er let og simpelt at gå til og så er det afslappende. Lige indtil du prøver de tidsbegrænsede Chalenge Puzzles for så får du nærmest stress på. Her gælder det om hurtigt at spotte, hvilket mønster man har gang i, hvis man skal nå det og når venner/familie kan følge med på TV-skærmen kan det nemt udvikle sig til et spil med flere involverede parter.


Gamer er helt klart det bedste single player-spil, og nok også det bedste i hele pakken. Vi kender de hektiske mikrospil fra WarioWare-serien og når det krydres med det assymetriske gameplay skabt af 9-Volts overvågende mor bliver det ikke ligefrem mindre hektisk. Det er fantastisk underholdende og formår på enestående vis at fremvise nogle af de muligheder der åbner sig for spiludviklerne på Wii U.

Rytmespillet Pirates hører også til blandt de sjovere oplevelser. Ikke mindst fordi den der står og spiller det ser dejlig dum ud, men også igen fordi der er en god interaktion mellem det der sker på fjernsynet og det der sker på GamePad. Man skal hele tiden være opmærksom – hverken flytte sig for hurtigt eller for langsomt, for man risikerer hurtigt at komme ud at rytme eller helt misse Warios kommandoer.

På multiplayer-siden ser det lidt mere positivt ud for her har de fleste spil noget at byde på. De mindst imponerende var i mine øjne Islands og Disco, men selv de to kan være ganske underholdende i små mængder.

Fruit render med sejren som det sjoveste i kategorien. Det er et eksemplarisk eksempel på hvordan asymmetrisk gameplay kan gøre noget virkelig simpelt til god underholdning, og det er både sjovt og udfordrende som tyv at passe ind i omgivelserne uden at vække opmærksomhed når man stjæler frugter.

En omgang interaktiv tegn og gæt i form af Artwork ej heller at kimse ad, og selvom jeg kun spillede det med to spillere og uden Miiverse-funktioner (da de endnu ikke var åbnet) kan jeg sagtens se potentialet. Man bliver allerede bedt om at tegne mærkværdige ting og det er hel sikkert ikke noget der ændres med Miiverse-integration.

En sidste ting, som vil glæde mange er at spillet spilles udelukkende ved brug af et stk. Wii U GamePad, og derfor skal man altså ikke også lægge inde med en øvfuld Wii Remotes for at tage sig en omgang fem spillers multiplayer.

Det dårlige:
Det mest skuffende ved Game & Wario er i mine øjne, hvor lidt det formår at få Wii U til at fremstå som noget specielt – især taget i betragtning at det ligesom Nintendo Land har til formål at showcase de unikke muligheder. Jovist, som jeg allerede har været inde på er der er nogle solide spil i udvalget, men mange af dem kunne sagtens udgives på smartphones eller tablets uden at det ændrede noget synderligt.

Ski og Bowling er vel de bedste eksempler på dette, for hvor mange spil findes der ikke på det mobile marked, hvor man skal guide en person/genstand ved at vippe mobilen. Det eneste anderledes her er, at tilskuere kan følge med på den store skærm. Ski beskrives umiddelbart bedst som en skrabet version af Captain Falcon’s Twister Racer fra Nintendo Land, om end jeg ikke har haft samme problemer med forbindelsen mellem GamePad og konsol i Game & Wario, som jeg ofte har i Nintendo Land, så det er ikke alt sammen negativt.


Det samme gør sig gældende for Kung Fu og Ashley. Ikke at spillene er decideret dårlige, men udover at skulle trykke på et par knapper en gang tilhører de ellers samme kategori som Ski og skriger ikke ligefrem innovation ud i ansigtet på dig. På sin vis er Patchwork nok ikke anderledes på det punkt, men det er mere unikt i sig selv.

Mit indtryk af spillene generelt er, at de for lidt udfordrende og har for få baner, men da de fleste af spillene tillader dig at gå efter nye highscores er det selvfølgelig noget der kan diskuteres. Selv hører jeg blot til segmentet, der er tilfredse når de har fået de opnåelige ”achievements”, men måske lidt indbyrdes konkurrence med familie eller venner på tværs af de lokale profiler kan ændre min opfattelse på det punkt. Det helt fint, at man prøver at forlænge spillet ved at proppe 240 legetøjskapsler i en automat, men minispillene skal generelt være mere underholdende, hvis man som ene spiller skal gide at blive ved med at smide spillet på.

Som et sidste kritikpunkt vil jeg nævne, at det virker forkert, at tvinge spillerne til at spille de forskellige spil i en given rækkefølge. Hvorfor kan man ikke bare vælge det der ser mest spændende ud fra start? Heldigvis er det kun noget den første spiller tvinges til for på de øvrige profiler kan man åbne dem op, så længe en anden spiller har gjort det tidligere. De slipper dog ikke for gradvist at åbne op for de forskellige minispils baner, men sådan skal det nok være.

Den ideelle spiller:
Den idéelle spiller kan højst sandsynligt lide spilsessioner af kortere varighed og med minispil af varighed mellem 30 sekunder og 5-10 minutter er der rig mulighed for at efterleve dette behov. Alternativt kan man godt lide at dele sine spiloplevelser med familie og venner og i Game & Wario får man både mulighed for at hjælpe til/blive hjulpet fra sofaen såvel som at dyste mod dem.

Konklusion:
Game & Wario er ikke noget særligt, men ej heller er det dårligt. Det indeholder både gode og sjove minispil, der fint fremviser det unikke ved Wii U, men har også nogle mindre interessante af slagsen, der på ingen måde revolutionerer og på flere punkter minder en del om småudgivelser til mobilmarkedet. Heldigvis har det bevaret noget af den karakteristiske humor fra WarioWare-serien, men trods dette er det altså ikke et spil du skal forvente at bruge meget tid på alene. Ligger man ikke inde med en masse Wii Remotes er det en god udgivelse til multiplayer, da kun Wii U GamePad anvendes, men har man 2-4 af slagsen med Motion Plus er Nintendo Land klart den bedre udgivelse.

Kommentarer: