The Book of Unwritten Tales 2 (Wii U)

Skrevet af KJ85 - 19-08-2016 11:44

Er man en lidt ældre og erfaren spiller, så husker man helt sikkert perioden i slutfirserne og et godt stykke op gennem 90’ene, hvor Point and Click-eventyrerne havde sin storhedstid. Vi snakker King’s Quest, Monkey Island, Sam & Max, Myst, Broken Sword, Grim Fandango osv., men genren forsvandt så småt i takt med, at andre typer af spil blev mere og mere populære. Nu til dags er genren blevet mere en niche-ting, og Telltale Games har bevæget sig langt væk fra dens rødder for at skabe populære episodeopdelte spil som The Walking Dead, The Wolf Among Us med flere i sin helt egen genre, men af og til sker det, at et spil dukker op og hylder de mere klassiske og traditionelle dyder. Det var tilfældet med The Book of Unwritten Tales (PC) fra 2009, og spillet om fire vidt forskellige eventyrere var tilsyneladende populært nok til, at det lykkedes tyske King Art Games at finansiere udviklingen af en 2’er gennem Kickstarter. Med Nordic Games i ryggen som udgiver, så fandt efterfølgeren også vej til Wii U i starten af juni som budgetudgivelse, og med sin skærm på controlleren, så burde det være et perfekt match, men lad os se, hvad det kan byde på.

The Book of Unwritten Tales 2 er som sagt et klassisk Point and Click-eventyr, og spillet foregår i fantasi-landet Aventasia få år efter afslutningen på det første spil, hvor en arkæolog havde fundet et artefakt, der kunne afgøre det evige slag mellem mørkets onde kræfter og alliancen mellem mennesker, elverfolk og dværge. Det onde, anført af ærkeheks Mortrogas søn, Munkus, gjorde alt i sin magt for at få fat på artefaktet, men i sidste ende lykkedes det en gruppe af fire vidt forskellige helte at forpurre det ondes mission. Gruppen bestod af gnomen Wilbur, elverprinsessen Ivo, eventyreren Nate og ikke mindst Nates trofaste og behårede følgesvend, Critter. Det er sådan Nate i starten af dette spil introducerer os til fortiden, mens han styrter mod jorden efter en form for ulykke involverende en selvtillidsforladt lampeånd, og vi skal snart lære at noget er helt galt i Aventasia.

Sektionen med Nate fungerer som indledning, og her skal man som spiller ikke gøre så meget andet end at følge den eneste vej frem, og når vi klipper væk derfra, så kommer vi til spillets tutorial-del, hvor vi skal hjælpe en lille robot med at reparere nogle ting. Der er ikke noget mærkværdigt at notere sig her, men jeg kan med det samme afsløre, at man har valgt udelukkende at give spilleren mulighed for at styre med knapperne på controlleren, så der er altså ikke anden integration af skærmen på Wii U GamePad end det sædvanlige off-tv play. Man bevæger sig derfor rundt med venstre analog, og så kan man ellers klikke på de forskellige knapper for at interagere med omgivelserne. B bruges til at kigge på ting og A til at bruge dem, samle dem op, starte samtaler osv. Trykker man på X, så kan man se alle punkter på skærmen, som der kan interageres med, og man kan bruge højre analog til at skifte mellem de fremhævede punkter, hvorfor man ikke nødvendigvis skal stå tæt på dem, før man kan igangsætte en handling. Slutteligt kan man med Y fremkalde sit inventory, hvorfra man kan vælge objekter til brug eller eventuelt kombinere dem.

Rent historiemæssigt springer vi lidt frem og tilbage i tiden som spillet skrider frem, og der skal gå noget tid, før vi igen når frem til den indledende sektion med Nate. I Elfburrow er Ivo blevet låst inde på sit værelse af sin mor, men hun føler sig ikke helt tilpas og vil prøve at diagnosticere sig selv ved hjælp af en bog i biblioteket. Først skal hun dog ud af værelset, og hendes fugl vil alarmere dronningen, hvis hun ikke gør som fortalt. Vores første rigtige opgave bliver således at slippe uset ud i haven, og der venter en del kreative opgaver forude, før Ivo finder ud af, at hun er gravid. Problemet er bare, at Ivo ikke har været seksuelt sammen med nogen, så der må være tale om en forbandelse, og hun vil derfor opsøge ærketroldmanden, Alistair, i Seastone, for at få hjælp. Før hun tager afsted hører hun dog, at Seastone er ramt af en frygtelig epidemi, der forvandler både levende væsner og ting til sukkersøde og meget lyserøde objekter, og hendes ven, Wilbur, er blevet anklaget for at stå bag – noget er helt galt!


I næste del af spillet følger vi begivenhederne, der leder op til anklagerne mod Wilbur, og virkeligheden er den, at han har fået sin sag for som nyansat underviser på et magisk akademi i Seastone, hvor han skal lære børnene om trolddom og magi. Det er ikke ligefrem noget som Wilbur er sikker på at kunne klare, men han ender med at fange børnenes opmærksomhed ved brug af sin tryllestav, og den får han også brug for efterfølgende, da han bliver bedt om at udføre en lang række opgaver på skolen for at gøre den klar til en inspektion den efterfølgende dag. Wilbur gør alt i sin magt for at få opgaverne overstået hurtigst muligt, for rotten Rémi har brug for hans hjælp for at forhindre et muligt attentat på ærketroldmanden.

Ja, vores forhenværende helte har såmænd hver deres problemer at slås med, og i et desperat forsøg på at opnå lidt rigdom har Nate opsøgt sin værste rival, den røde pirat, på hans tilholdssted på en flyvende ø. Planen er er stjæle og sælge nogle ting fra hans store samling af skatte, men det går måske ikke helt som planlagt, og vi vil her se, hvordan Nate er endt i den uheldige situation, som spillet blev indledt med. I denne del af spillet er det muligt at kontrollere Nate såvel som Critter, der hver især kan gøre forskellige ting, og man skal derfor skifte mellem de to karakterer med ZR/ZL for at løse opgaverne. Denne mekanik praktiseres ikke blot når vi stifter bekendtskab med eventyreren og hans usædvanlige følgesvend, for selvfølgelig udvikler historien sig sådan, at de fire helte ved flere lejligheder mødes, og i en del af spillet vil Ivo eksempelvis operere i Seastone, mens hun samarbejder med den eftersøgte Wilbur under jorden. Spørgsmålet er så, om vores helte endnu engang kan formå at komme til bunds i problemerne og sammen stoppe den mærkværdige epidemi.


Samlet set består spillet af ni dele udover indledning og tutorial, og selvom det ikke lyder af meget, så kan man sagtens få mange timer til at gå. Der er nemlig masser af opgaver at løse i hver del af spillet, og som det er kendetegnende for genren, så vil man gå frem og tilbage i et område for stille og roligt arbejde sig frem til den ene løsning efter den anden ved at snakke med alt og alle og bruge en masse af de ting, som man finder eller får på sin vej. Nej, det er slet ikke et problem at bruge de første 25 timer på spillet, og man kunne nok sagtens bruge 10 mere, hvis alt var, som det skulle være – det kommer vi til senere…

Det gode:
Nu er jeg jo ikke selv helt ung (31 år), så jeg har gode minder med forskellige Point and Click-eventyr, og The Book of Unwritten Tales 2 formår uden tvivl at ramme den helt rette opskrift på et succesfuldt spil i genren. Det har alt det, som et spil af den slags skal indeholde, men det er rent faktisk også leveret med en fantastisk præsentation. Både lydsiden med fuldt stemmeskuespil og den grafiske del er nemlig ret gode, og jeg blev personligt imponeret over, hvor flotte flere af spillets lokationer er. Det er den slags, der bidrager til, at man som spiller kan lade sig opsluge af fantasiverdenen, og selvfølgelig hjælper det også på det, at spillets karakterer er nogle, som man kan holde af.


Det der er med til at grundlægge en solidt fundament er til gengæld af spillet er fyldt med humor og har nogle rigtig gode puzzles, der kræver, at man giver sig til at udforske hver en krog af omgivelserne. Jeg kan især godt lide de sektioner, hvor man skal have to eller flere af de spilbare figurer til at samarbejde om en opgave, for der får man virkelig lov til arbejde for føden. Der vil selvfølgelig være mange ting i spillet, som ikke skal bruges til noget som helst, men så kan vores hovedpersoner lige fyre en sjov replik af om den pågældende genstand, og det gør det hele meget sjovere, når man så finder en af de brugbare ting. Det er også helt fantastisk, at det flyder med referencer til alverdens ting i popkulturen, og der findes referencer til bøger såvel som film og videospil – det er blandt andet Harry Potter, Batman, Minecraft, Portal og vores allesammens favoritblikkenslager, Mario.

Det er helt tydeligt, at spillet respekterer sine rødder, og på mange måder er det også en hyldest til de helt store og klassiske spil i genren. Det betyder selvfølgelig, at der også er gemt referencer til blandt andet Monkey Island-serien, og det er den slags, der går rent ind hos sådan en som mig. Det behøver ikke at være noget stort, men bare lige et anerkendende nik under en dialog, og på den måde overskygger det heller ikke, at The Book of Unwritten Tales 2 i sig selv gør det ganske godt. Der er dog en enkelt sektion, som jeg bliver nødt til at fremhæve, for på et tidspunkt i spillet rejser Wilbur tilbage i tiden, og det medvirker et skift i spillets grafiske stil. Først får vi et skift til 2D, hvor det bemærkes, at han ikke kan flytte sig i dybden længere, og længere tilbage i tiden reduceres antallet af farver, mens Wilbur ikke længere kan høre sig selv tale, før billedet til sidst forsvinder til fordel for et fuldstændig tekstbaseret spil. Det er helt fantastisk øjeblik, og man ser, hvor langt vi er kommet siden de første eventyr-spil gjorde sin entre.


Det dårlige:
Det er imidlertid ikke alt i Wii U-udgaven af The Book of Unwritten Tales 2, som sidder lige i skabet, og man vil hurtigt opleve, at lyden forsvinder momentant for at vende tilbage få sekunder senere. Det er ikke bare noget som sker nogle enkelte gange – nej, det sker såmænd igen og igen hele vejen gennem eventyret, og det bliver hurtigt en smule irriterende. Problemerne stopper imidlertid ikke der, for i en af spillets scener gider kameraet slet ikke at følge Wilbur, hvilket gør det meget besværligt at navigere rundt og løse opgaven i området, og et andet sted i spillet kan man aktivere et samtaleemne, der ikke skulle være der, hvilket får spillet til at fryse fast.

Der er dog et problem, som overskygger alle andre, og på et tidspunkt i spillet vil man opleve, at spillet ikke længere gemmer af sig selv. Så kan man vel bare gemme manuelt, tænker I, men ak nej, den funktion virker heller ikke længere på det tidspunkt, og den kan simpelthen ikke aktiveres fra menuen. Dette medfører, at al spilfremgang efter et specifikt punkt glemmes, hver gang spillet lukkes ned, og personligt oplevede jeg det efter at have været ude for at få en spontan fejlmeddelelse, som tvang mig ud af spillet. Jeg mistede ved den lejlighed adskillige timers spilfremgang, og opdagede ikke, at der var problemer med at gemme, før jeg atter havde spillet mig frem til det sted, hvor jeg var kommet til i første omgang. Det er en virkelig frustrerende opdagelse at gøre sig, for man kan altså ikke gøre andet end at vente på en patch til spillet, eller at forsøge sig med at gennemføre de sidste dele af spillet uden at gemme og håbe på, at det ikke går ned med en fejl. Jeg valgte den første mulighed, og her to måneder efter spillets udgivelse er det endnu ikke fikset, og det er samtidig utroligt sparsomt med kommunikation omkring problemet fra udvikler såvel som udgiver. Det er absolut ikke acceptabelt, og nu ville jeg altså ikke holde min anmeldelse tilbage længere.


Konklusion:
Havde det ikke været for det altoverskyggende problem med save-funktionen i The Book of Unwritten Tales 2, så havde det uden tvivl været værd at samle op på Wii U for enhver fan af de klassiske Point and Click-eventyr. Spillet byder en velkommen ind i en farvestrålende fantasiverden, der byder på både mindeværdige karakterer og rigtig gode puzzles, men ikke mindst er det tilsat en god og stor portion humor. Ja, udviklerne har virkelig formået at ramme hovedet på sømmet i forhold til alt det, der gjorde klassikerne så underholdende, og samtidig med at være charmerende i sig selv, så kaster spillet om sig med sjove referencer til mange forskellige ting i popkulturen. Udgangspunktet er virkelig godt for en budgetudgivelse til kun 150 kr. på eShop, men i sin nuværende stand er det stort set ikke spilbart, og hverken udvikler eller udgiver er gode til at kommunikere om problemet. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt her to måneder efter spillets udgivelse, så hvis interessen for spillet er der, ville jeg samle det op på en anden platform.

Spillet fylder 8.198 MB.

Kommentarer: