The Wonderful 101 (Wii U)

Skrevet af Shajita - 24-08-2013 23:55

Jeg kan stadig huske E3 2012. Wii U'en var blevet vist ordenligt frem, men mange af os var efterladt tørstige efter system sælgere efter pressekonferencen.
Kort efter blev der dog lovet, at et nyt spil fra Platinum Games var på vej eksklusivt til Wii U, og endnu kortere tid efter viste de os Wonderful 101, dengang Projekt P.100.

Nu efter en halvt års udskydning, er spillet endelig landet. Men er Devil May Cry og Bayonetta skaber-Hideki Kamiya's seneste action spil værd at vente på?

Kort sagt, jorden er ved at blive invaderet af aliens, og det er op til dig, i rollen som et verdensomspændende sikkerheds task force, ved navn Wonderful 100, at redde den. Det er et simpelt setup, men spillet forstår at få så meget charme og humor ud af det som overhovedet muligt.

Du vil rekruttere hundredvis af mennesker, men det vil primært fokusere på et par håndfulde af figurere, med unikke personligheder, designs, talemåder, og sjovest af alt, fejl og mangler. Alle front figurerne har noget sjovt at sige, og den måde mange af dem brænder af på hinanden fuldender humoren.
Heldigvis vil spillet gå lidt i dybten med nogle af figurernes baggrunde. Meget af det er kliché, men spillet oser af så meget charme, at det nemt er tilgivet.



Gameplayet er hvor Kamiya's spil har sin styrke. Han er efterhånden kendt for dybe kampsystemer, en brutal sværhedsgrad, og en over-the-top stil, der siger spar to. Intet af det er ændret i Wonderful 101.
Under kamp vil du tegne mønstre på game pad'et (Eller forme samme mønstre med den højre styrerpind) for at skabe våben. En cirkel er en næve, en streg er et sværd, ovs.
Jo længere ind i spillet du kommer, jo mere kompliceret bliver disse mønstre. Det virker for det meste, men spillet har en tildens til at læse dine mønstre forkert og give dig et andet våben end det situationen kræver.
A knappen er din primære angrebs knap. Hver figur har en enkelt combo de kan udføre, plus en combo, der kan bruges i luften. Men igennem brug vil du åbne for flere angreb du kan bruge med hvert våben.

Når du er parat til at grave dig lidt mere ned i kampsystemet, så finder du X knappen. Ved at tegne et mønster, og så klikke på X, sender du computeren af sted med et enkelt angreb. Så hvis du tegnede et sværd og klikkede på X, ville den udføre en hurtig combo og så forsvinde, mens du samtidig kan slå fjender med en næve. Det smider lidt interessant multitasking ind og skulle åbne op for nogle fede combo muligheder.

Den sidste del af kampsystemet er størrelsen på dine våben. Jo flere rekrutter, du har på dig, jo større mønstre kan du tegne, hvilket naturligvis resulterer i større våben. Skulle dine rekrutter bliver lammet under kamp, er du nød til at vente på at de vågner eller vække dem manuelt ved at gå over til dem. En rekrut, der er slået ud, kan ikke bruges til at forme et våben. Heldigvis kan de ikke dø, ikke engang af at falde i et hul, så du skal ikke passe på hver eneste af dine tropper, som fx. i Pikmin.

Som om det ikke var nok at holde styr på, er der også et batteri-meter. Dine angreb koster strøm at lave, jo større våben, jo mere strøm. Strømmen genoplader heldigvis sig selv, og du kan endda samle batterier op i banerne der giver dig mere strøm kapacitet, når du har samlet nok ind, så hold øje med dem.



Spillet er mission struktureret. Hver mission er omkring 3 "baner", om du vil. Mellem hver "bane" kan du besøge en butik, hvor du kan købe nye angreb eller genstande, der kan bruges til at give dig liv eller strøm. Det er et fint system, da du kan snuppe en bane af gangen. Banerne er lidt for lange dog. Længden på Wonderful 101 var meget kontroversielt under udviklingen, da Kamiya hellere ville underholde spilleren end at trække tiden ud. Alligevel føles det som om han gjorde det modsatte, da mange baner føles som endeløse kampe. Specielt kampe, der kaster kæmpe modstandere efter dig, og når de er smadret, kaster det lige et par stykker til ind. Det bliver hurtigt kedeligt og ensformigt. Der er nogle enkelte puzzles, hvor din storskærm og dit gamepad skal samarbejde. Det er intelligent brugt, og om ikke andet så bare et sjovt preview til, hvad Zelda kan gøre med teknologien.

Hvad der vil holde din interesse, er spillet setpieces. Du vil til tider løbe igennem baner, der bliver flået fra hinanden under dig, eller bosser mange gange større end de største bygninger. Mange af dem kræver enten hurtige reflekser, eller at du har et skarpt øje for deres forskellige svagheder. De bedste i spillet kræver begge.


Præsentationen gør sit job. Figurerne har en appellerende tegnestil, med deres små kroppe og store hoveder. Teksturerne er hæslige dog. Jeg ved ikke, om det var et artistisk valg, men figurernes tøj skinder som om det var lavet af metal, og spillet kunne godt bruge lidt flere detaljer. Heldigvis har det en fordel. Spillet kører med en fast framerate. Kun meget få gange vil spillet hakke fordi at Wii U'en ikke kan følge med alt det kaos, der foregår på begge skærme.
Musikken er fantastisk. Det har et upbeat tempo, og skulle få dig pumped op til forskellige action scener.
Stemmeskuespillet når samme level af kvalitet som en god engelsk anime produktion.

Det gode
HAHAHAHA
Spillet har en solid humor. Det er svært ikke at elske størstedelen af figurerne, bare ud fra hvad de har at sige. De talentfulde stemmeskuespillere har den komiske timing nede. Ikke alle jokes er en vinder, men mange af dem er.



Fast som en klippe
Det her spil kører som en drøm. Det kostede os grafisk skønhed, men for et intenst actionspil er det langt bedre, at det kører så flydende som muligt. Præcis som skrevet tidligere, så er det meget få gange, at Wii U'en ikke kan følge med, men for det meste kører det smukt.

Så mange muligheder!
Spillet understøtter Wii U gamepad, og det i sig selv understøtter 2 måder at spille på. At tegne mønstre på gamepad'en, og at forme dem med den højre styrepind. Hvad du foretrækker er en smagssag, da begge virker lige godt. Og skulle du ønske noget mere traditionelt, så er der altid Pro Controller support.

Endelig, noget nyt!
Det faktum, at Wonderful 101 er en ny serie, i en tid hvor spilindustrien og Nintendo specielt står og mangler det, er værd at blive rost for. Heldigvis er det ikke kun spillets univers og figurerne, der er splinternye.
Spillets kampsystem er unikt. Det føles ikke som noget, der kom før. Det har helt klart taget inspiration fra forskellige steder, og spillets setpieces skriger af Bayonetta, men der har aldrig været noget helt ligesom Wonderful 101's vidunderlige kampsystem.

Det dårlige
AAAAARGH!!!1
Wonderful 101 kan være et hjernedødt frustrerende spil, og det er af mange årsager.
Først og fremmest, du har ingen kontrol over spillets kamera. Under kamp er kameraet zoomet alt for langt ud, i forhold til hvor små dine figurerer er på skærmen. Medmindre du former et våben, kan du godt blive væk i alt det kaos.
Det er det modsatte problem når du er uden for kamp. Der er kameraet zoomet så langt ind på dine figurerer, at det er svært at orientere sig.
Du kigger også på banerne var en skæv vinkel, hvilket ikke er et problem under kamp, men i spillets få platforming sektioner kan det være svært at bedømme dine hop.

Ikke alle fjender er lige fair designet. Mange har angreb, der kommer så hurtigt, at du ikke kan reagere på dem, så du er nød til at forudse dem. Det er også fair, men det kommer tilbage til kameraet da fjender tit forsvinder væk fra skærmen, og først dukker op når de drøner dig ned i en pigget energi kugle.

At tegne mønstre virker for det meste godt, men det sker lidt for ofte at den misforstår dine inputs og giver dig et våben, du ikke ønsker. Den forlanger ikke, at du er voldsom præcis, men visse mønstre overlapper. Næven er cirkel. Hammeren er streg og så cirkel. Bombe er cirkel og så streg. Det er til at overkomme, men under stressede situationer, som fx. intense boss kampe, er det sidste du ønsker et ubrugeligt våben.

Sidst, men ikke mindst, din undvigelsesmanøvre og dine blokader koster strøm at bruge, så hvis du er løbet tør for strøm vil du tage slag, hvilket ikke er optimalt. Batteriet tager også for lang tid om at genoplade sig selv, så jeg foreslår altid at have nogle items, der genoplader det i en fart.



Alt sammen gør Wonderful 101 til et meget frustrerende spil til tider. Det er aldrig underholdende, og heller ikke fair, at tage slag fra steder på skærmen, du ikke kan se.

Sker der ikke snart noget...
Wonderful 101 kan trække sig selv ud i langdrag. Visse kampe fortsætter alt for længe, der er ikke nok variation, og banerne burde være et par minutter kortere. Det kan have svært ved at holde din interesse, når du skal plove igennem et åndssvagt antal af de samme fjender for at komme til de gode sager.

Konklusion
Var The Wonderful 101 værd at vente på? Det var det. Hvis du kan sluge de kedelige eller unfair øjeblikke, er der en masse sjov at have med at gøre her. Det dybe kampsystem skulle også kunne trække dig tilbage, i håb om at mestre det på højere sværhedsgrader.

Jeg har også på fornemmelsen, at det vil have en effekt på, hvordan Wii U spil bliver lavet fremover. Der er nogle virkelig gode idéer med hvordan gamepad er brugt, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis det næste Zelda stjal så meget fra Wonderful, som det kunne.

Uheldigvis er de frustrerende øjeblikke meget frustrerende, men der er jo selvfølgelig altid den risiko, at det kun er mig, der har det problem. Hvis du tror, at du kan sluge problemerne, og hvis du er fan af Kamiya's tidligere projekter. så kan jeg varmt anbefale Wonderful 101. Jeg ville give det en 3.5, men da det ikke er muligt fortjener det en 4'er.

4/5

Forbeholdt niche gamere

Fremragende lyd

Særdeles udfordrende

Kommentarer:

#4 - Dennis Høj-Suhr

Level: 26 (Octopi)

29-08-2013 17:48

super anmeldelse

på baggrund af din anmeldelse, var jeg nede i byen for at finde det. da det kun var gamestop der havde spillet, og det var til en overpris på 550 køber jeg det digitalt i stedet for... så får jeg jo også 40 kr gratis