ColorZ (WiiWare)

Skrevet af Kanin - 30-01-2010 23:30

Ja bestemt. ColorZ er på papiret utrolig simpelt og ligetil. Du styrer imellem en og tre små rumskibe igennem et hav af forskellige baner, hvor målet er at lande på moderskibet for enden af hver bane. Undervejs skal man undvige (eller bekæmpe) spillets fjender, minerne. Minerne danner rammen om de enkelte baner. Minerne er nemlig så smart placeret, at de danner banernes snævre passager og kryptiske mønstre.
Rammer du en af minerne, mister du energi. Mister man al den energi, den enkelte banen stiller til rådighed, må man starte forfra og forsøge igen. Så langt så godt.

Her ses det #FF0000 rumskib i en snæver vending

Dette koncept har vi set i spil mange gange før i flere forskellige genre. Men her kommer så det twist, der skal gøre ColorZ unikt.
Dine tre rumskibe kommer nemlig i en række farver; RGB-farverne (Rød, Grøn og Blå til de mindre nørdede), og det samme gør minerne på banen også. Så ligger man to og to sammen og konstaterer at rumskibene, i bedste Ikaruga-stil, kan rydde minerne i deres egen farve af vejen. Det vil sige, kommer der en stribe blå miner, skal dit blå rumskib i front, og er minerne røde, er det dit røde skib du skal bringe frem. Meget logisk og en udmærket udfordring.
Men hvad gør man så, når den næste række viser sig at bestå af gule miner? Jo, så skal man huske, hvad man lærte i billedkunst tilbage i ens skoletid, fordi, bevæger man sit røde og grønne skib tættere sammen, samtidig med at man holder B-knappen inde, danner man sørme et skib der har farven gul. Skulle det blå skib være for tæt på, når dette sker, får man et skib i farven hvid. Hvilke miner det hvide rumskib skal rydde, kan I så selv forsøge at gætte...

Gemmer ColorZ så på det næste sleeperhit i stil med World of Goo? Kort sagt, nej. ColorZ er bestemt interessant på papiret, men her kommer problemerne.
Spillets styres udelukkende med brug af et stk. nunchuk tilsluttet et stk. Wiimote. I de indledende baner er dette helt fint, da man kun skal bringe et enkelt rumskib igennem banerne. Dette styres ved at pege på skærmen i den retning, du ønsker skibet skal bevæge sig.

ColorZ bringer dig ofte i situationer hvor spillerens evner til multitasking bliver sat på prøve

Efter et par baner bliver du så tildelt rumskib nummer to, og dette styres udelukkende med styrepinden på Nunchuk’en. Så langt så godt. To rumskibe er en fin udfordring at bringe igennem banerne, specielt når hastigheden, man skal bevæge rumskibene i, stiger og stiger. Men når det tredje rumskib så bliver introduceret, kommer ens koordinationsevner, med to hænder, på prøve. Det tredje skib styres ved brug af styrekrydset i toppen af Wiimoten. Styrekrydset er kluntet og tillader stort set kun horisontale og vertikale bevægelser, hvor de første rumskibe flyder rundt i alle retninger på skærmen. Når så du begynder at bryde hjernen med at regne på vinklen og trykket, du bør give styrekrydset for at bevæge det blå skib, det tredje rumskib, i den skæve retning banen danner, flyver de to andre rumskibe hurtigt ud ad en uønsket kurs. Meget frustrerende skulle jeg hilse og sige.
Personligt var jeg nødt til at have en makker med på sidelinjen, for at komme igennem de første baner med tre rumskibe. Men når der så kommer en bane, der ligger ud med højt tempo og en halv milliard miner i ni forskellige kulører, der gerne bevæger sig i flere retninger, end der er dimensioner i vore univers, så kommer mine og min makkers evner som gamer til kort! Jamen Thomas – du er også af hankøn. Hankøn dur ikke til multitasking. Nej det er rigtig nok, men min kæreste gjorde det heller ikke meget bedre, og hun har speciale i multitasking!
Men lad mig runde af. Når alt kommer til alt, så giver dette spil masser af udfordring. Desværre finder undertegnet det ikke mere interessant end de fleste flashspil, man kan finde rundt omkring på nettet. Jovist, dette er langt mere finpudset, og indeholder i lange træk langt flere baner, og så har jeg ikke engang fået nævnt, at man kan spille ColorZ op til 3 på en gang. Det ændre dog intet gameplay-mæssigt i spillet, da der stadig kun er tre rumskibe på banen. Spillet bliver bare langt mere venligtsindet at spille igennem, og så slipper man for de jævnt kedelige træningsbaner.

Se om du kan finde alle 3 rumskibe. Flot ser det ud, men det er et helvede at kæmpe sig igennem

Grafikken i ColorZ fungerer – gameplayet bliver meget tydeligt rent visuelt. Ikke desto mindre ligner spillet et af de mange flash-spil, der kan findes på det store world wide web, og dette er ikke et plus i min bog. WiiWare-spil eller ej, man må gerne gøre mere ud af sin præsentation.
Musikken er hamrende irriterende, og indeholder intet du ønsker at huske, punktum.

ColorZ kommer til at holde ligeså længe, ens frustrationer kan holde sig væk. Spillet ligger ikke op til en ekstra gennemspilning, da der ikke er meget at komme efter, når først en bane er gennemført, med mindre man ønsker at finde ens kammeraters stressgrænse.

ColorZ minder mest af alt om de flash-spil man kan finde rundt omkring på internettet

Konklusion
Har man en lille indie gamer gemt inderst inde, der sætter pris på det unikke og anderledes, eller ønsker man at støtte op om nogle af de mange nye spiludviklere, der dukker op i farvandet på WiiWare og lignende, eller mangler man noget at kalibrere sin tv-skærm med, ja, så er ColorZ muligvis et interessant bud på noget anderledes.
Men jeg ville sige til jer, at I nok bør overveje at dobbelttjekke, om I nu også har fået hentet nogle af alle de episke klassikere, der gemmer sig på Virtual Console i stedet. ColorZ overrasker ikke med nogen store armbevægelser inden for de rammer, det stiller op. ColorZ byder måske på nogle underholdende aftner i selskab med nogle venner og en stor portion frustration.

Kommentarer: