Skrevet af JOEP - 16-01-2021 07:05
Nytår får altid mange til at se på, hvordan deres liv har udviklet sig i det forgange år, og mange lover sig selv højt og helligt at forbedre et par punkter i det næste år. Således er nytåret også en anledning til at skue fremad, og det er netop, hvad vi skal til nu. For hvordan tror du, at året 2021 kommer til se ud for Switch-konsollen og for Nintendo generelt?
Switch har på verdensplan solgt mere end 70 mio. konsoller siden sin udgivelse i marts 2017, og der er intet, der indikerer, at de stærke salgstal ændrer sig foreløbigt. Salget af Switch er dog i 2020 hjulpet godt på vej af Animal Crossing: New Horizons, der sammen med Paper Mario: The Origami King, Pikmin 3 Deluxe og Hyrule Warriors: Age of Calamity udgjorde de eneste nye spil til konsollen fra Nintendo i 2020! Dette er en stærk kontrast til 2019, hvor vi fik Astral Chain, Legend of Zelda: Link’s Awakening, Pokémon Sword / Shield, Super Mario Maker 2, New Super Mario Bros. U Deluxe, Luigi’s Mansion 3, Fire Emblem: Three Houses, Cadence of Hyrule, Marvel Ultimate Alliance 3: The Black Order.
Ganske vist har corona-virus nok været en hæmsko for udviklingen af spil og udsat en del udgivelser, men det er i hvert fald på sin plads at forvente, at 2021 bliver mere som 2019. Så lad os prøve at kigge fremad på, hvad vi egentlig ved om kommende store udgivelser fra Nintendo og deres nærmeste partnere.
Legend of Zelda: Breath of the Wild 2
Efterfølgeren til lanceringsspillet Legend of Zelda: Breath of the Wild blev annonceret under E3 2019, men siden da har vi hørt meget lidt til spillet. Vi har kun fået at vide, at det stadig er under udvikling, men 2021 kunne meget vel være året, hvor vi så mere til det, og hvem ved, måske er en udgivelse sidst på året en reel mulighed? Nintendo har det jo med at udgive sine spil tæt på den første gang, de viser dem frem.
Legend of Zelda har 35 års jubilæum
Det er især nærliggende at tro, at Breath of the Wild 2 bliver udgivet i år, da Legend of Zelda-serien i år holder 35 års jubilæum, og vi kan derfor nok godt forvente store nyheder engang i løbet af året. Hvad siger du til Legend of Zelda: 3D All-Star? Ocarina of Time, Wind Waker, Twilight Princess, et Skyward Sword HD? Ja, man kan jo drømme.
Super Mario
Ja, der kommer jo godt nok Super Mario 3D World + Bowser’s Fury her i februar, men det vil da være tosset, hvis det var det eneste, der udkom fra Mario-serien i år? Nej, der må være noget mere, især fordi Super Mario Odyssey-holdet ikke har udgivet noget siden 2017, hvor Super Mario Odyssey udkom. Siden vi ikke har set DLC-indhold til dét spil, så leder det os til at tro, at der nok er et nyt spil på vej. Super Mario Odyssey 2 eller noget helt nyt? Det kunne sagtens blive vist frem i 2021, om end det nok ikke bliver udgivet her.
Bayonetta 3
Bayonetta-serien startede egentlig på alle andre konsoller end Nintendo, men pludselig kunne Nintendo annoncere, at de i samarbejde med Platinum Games ville udgive en opfølger, Bayonetta 2, der blev en stor succes på den ellers fallerede Wii U. Det er derfor måske ikke en stor overraskelse, at en 3’er blev annonceret til Switch, men ligesom med Breath of the Wild 2 har vi intet hørt eller set til spillet siden annonceringen. Men nu må spillet da være klar til fremvisning, eller hvad?
Metroid Prime
Nej, 2021 bliver ikke året, hvor Metroid Prime 4 bliver vist frem. Udviklingen af spillet går formentlig meget langsomt frem, og vi ser også stadig jobopslag fra Retro Studios, der søger udviklere og projektledere og andre personer, der kan hjælpe til med udviklingen af spillet. Hvad der til gengæld godt kunne fylde tomrummet ud kunne være et nyt Metroid-spil i 2.5D, som vi så med Samus Returns til Nintendo 3DS, eller også kunne Nintendo udgive det rygtede Metroid Prime Trilogy HD, der har været rygtet i årevis!
Pokémon
Vi ved, at der er et nyt Pokémon-spil på vej (ja, det bliver også weekend hver uge…), men i første omgang får vi nok mere at se til New Pokémon Snap, der blev annonceret sidste år. Derudover er turen for remakes kommet til Pokémon Diamond / Pearl, medmindre der naturligvis bliver lavet en Let’s Go, Johto! Uanset hvad så skal vi nok se mere til Pokémon i 2021 - specielt set i lyset af, at dette år markerer 25-året for udgivelsen af det første spil.
Switch online
Det er nok ikke alt for langt ude at tro på, at der kommer noget nyt til Switch Online. Hidtil har abonnenter kunnet spille NES- og SNES-spil via tjenesten, men mon ikke, det snart er på tide at udvide med endnu en konsol, ja, måske Game Boy? Eller Nintendo 64? Det vil i hvert fald være noget, der kunne overtale mig til at hoppe på sådan et Switch Online-abonnement.
Nyt spil fra Monolith Soft
Xenoblade-udvikleren Monolifth Soft kom med et nyt spil i 2017, da de udgav Xenoblade Chronicles 2, og så var der et lille hold, som arbejdede på Xenoblade Chronicles til Switch, men det er ikke utænkeligt, at de nu er klar til at annoncere deres næste spil. Mere Xenoblade, eller kunne der være noget nyt under opsejling?
Tredje-parts-annonceringer
Jeg tror på, at vi i fremtiden vil se mere til Cloud-versioner af spil, som vi så det med Control og med Hitman 3, og mens dedikerede ports af trejdepartsspil stadig vil være i højsædet, så vil den nye konsolgeneration fra Sony og Microsoft umuliggøre det, selv for troldmændene og -kvinderne hos Panic Button (Doom, Doom Eternal).
Derudover håber jeg på mere samarbejde med Microsoft - jeg kunne godt tro på, at Microsoft kunne tillade en genudgivelse af Banjo-Kazooie-spillene på Switch, især for at promovere den amiibo, der kommer i marts måned.
Switch Pro?
De vedholdende rygter om en Switch Pro er sjove at følge, men 2021 vil være det mest oplagte år at udgive den i. Fire år efter den oprindelige udgaves udgivelse, og med en forventet restlevetid på 3 år for konsollen ifølge Nintendo selv, så kan en Pro-udgave netop være det, der skal til for at holde konkurrencen intakt, nu hvor Sony og Microsoft er gået videre til deres nye konsoller.
Virkeligheden i spil
Nintendo leger mere og mere med toys-to-life-konceptet, hvor vi har set Labo, der dog er gået hen i glemmebogen igen, og Mario Kart Live: Home Circuit (der godt kunne bruge mere indhold via gratis DLC), men det er slet ikke utænkeligt, at der kommer mere af denne art.
Nye udgivelser fra gamle serier
Alt for mange serier har stået stille i alt for lang tid, og flere af disse fortjener lidt mere tid i rampelyset. Alt kan ikke være Mario eller Zelda. Serier som Star Fox, WarioWare, F-Zero, Pilotwings, Nintendoland, Golden Sun, Wii Sports/Party/Music og Advance Wars hører man mange på internettet sukke efter, men lige lidt har det hjulpet. 2021 syner af et godt år til at bringe en ældre serie tilbage.
Lad mig høre, hvad tror du, der kommer fra Nintendos side i 2021?
#1 - Marddos91
Level: 15 (Geega)
16-01-2021 09:45
Håber inderligt på et remake af Diamond og Pearl, Detective Pikachu 2, Bayonetta 3, Metroid Prime Trilogy remake, vilkårligt Zelda remake og at Nintendo er bedre til at melde noget ud, så man ikke sidder og hungrer så meget, som man har gjort i 2020.#2 - nintendofanboy
Level: 6 (Cucco)
16-01-2021 09:49
Af gamle serier. Savner jeg helt vildt punch out serien. Den måtte de godt bringe tilbage. Så ville jeg få mega optur#3 - zcream
Level: 13 (Baby Dodongo)
16-01-2021 13:47
Det jeg ønsker mig absolut mest fra Nintendo's side er, at de holder fast i deres fokus på kvalitet, kreativitet og innovation: Jeg er med på, at det kan lyde fesent, men det er ikke desto mindre det, jeg finder vigtigst, da Nintendo er en unik størrelse i gaming-verdenen og som gamer har jeg mere brug for det unikke og kreative, end jeg har brug for endnu et skydespil med glitrende smart grafik.#4 - Andreas Tarding
Level: 18 (Twhomp)
16-01-2021 16:07
Der er åbenbart meget stor debat om, hvor negativt det kan tolkes, ift. udviklingens fremskridt, at Retro Studios hyrer så meget til Metroid - selvf. er spillet nok noget tid undervejs endnu, men det er åbenbart normalt, at man undertiden hyrer og udskifter ret aktivt, især når projekter er af lidt større omfang.#5 - DragonTail
Level: 6 (Cucco)
16-01-2021 18:09
Håber på et nyt Pikmin. Og måske generelt nogle efterfølgere til alle de deluxe udgaver vi har fået til switch. Så et Mario Kart 9 må også snart være på vej#6 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
16-01-2021 19:31
På Facebook kom der lige en kommentar om et remaster af OoT og MM. Det ville jeg sgu gerne se - sådan et fuldkomment remaster, der bygger spillet op i fuld HD og med opdateret grafik og gameplay-elementer.#7 - AND
Level: 35 (Lakitu)
16-01-2021 20:11
Ã…rh, ANDen orker ikke flere genudgivelser.#8 - Sillyyy
Level: 17 (Deku Baba)
17-01-2021 08:18
Jeg håber på en annoncering af Pikmin 4, selvom jeg ikke tror på det, da 3'eren ikke solgte godt. Håber også, at man kan spille flere retrospil på Switch, som Wii'ens shop i sin tid. Jeg forstår ikke at de ikke har sådan en shop på Switch.#9 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
17-01-2021 09:16
Salget af Pikmin 3 Deluxe startede måske ikke sådan super godt - rapporterne var dog kun for UK, hvor det solgte 18.5 % mindre end Wii U-udgaven. Men nyeste rapporter viser trods alt, at spillet er det hurtigst-sælgende spil i serien i Japan, og er på vej til at blive det bedst-sælgende.#10 - AND
Level: 35 (Lakitu)
17-01-2021 18:47
Ih, eller måske bliver 2021 året, hvor vi får et helt nyt 2D Zelda?#11 - martinmartin
Level: 12 (Fire Keese)
18-01-2021 00:47
Mit eneste ønske fra Nintendo er et nyt F-zero. Nagoshi, der i dag nok er mest kendt for Yakuza serien, har sågar været ude at sige, han gerne laver en opfølger til GX (link).#12 - anistorian
Level: 2 (Keese)
03-12-2021 10:18
Jeg er kedelig og vil bare gerne have en eShop der ikke lagger#13 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
03-12-2021 10:26
Helt skævt ramte jeg da egentlig ikke med disse forudsigelser...#14 - Jonezy
Level: 18 (Twhomp)
03-12-2021 16:38
JOEP skrev:
Helt skævt ramte jeg da egentlig ikke med disse forudsigelser...
Nej, du nailede Metroid Dread.
#15 - powerfull499
Level: 18 (Twhomp)
17-01-2022 11:18
SÃ¥ mangler vi bare JOEPs forudsigelser for 2022#16 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
17-01-2022 11:55
Haha. Ja, jeg ville gerne, men er rimelig ramt af ikke at have super meget tid for tiden. Selvom jeg er på barsel med min 1-årige, så går dagen bare med alt muligt andet.#17 - FirE-LinK
Level: 4 (Stalkid)
18-01-2022 15:16
Zeldas 35 års jubilæum var sidste år og blev "fejret" med et remake af Skyward sword :/