Dine anmeldelser og førstehåndsindtryk

Skrevet 16-09-2006 15:58

------
Så fik jeg vist dækket det mest relavante. Det kan være, at jeg tilføjer andre/andres ideer senere, så vi får mest muligt ud af tråden.
Jeg har en DS Lite-anmeldelse liggende et sted, så den vil jeg poste, når jeg finder den.

#61 - Skrevet 27-11-2006 17:34

Det ville jeg mende.

Reglen er som følgende:
Det er ikke tilladt at reklamere på N-club uden at have en forudgående aftale. Al reklame vil blive slettet uden advarsel.

Jeg tolker dit link som en form for reklame, da man bliver gjort opmærksom på en anden Nintendo side.

Men jeg vil lade crewet afgøre det.

#62 - Skrevet 27-11-2006 17:40

Jeg skrev ikke mit indlæg for at reklamere?

#63 - Skrevet 27-11-2006 17:44

jeg sidder selv og griner med nogle venner ovre, dem der altid skal lege ordenspoliti... syns sgu det er for dumt at reagerer på den måde, la ham dog linke hvis han vil... det er kun på sider som N*********.dk jeg har lagt mærke til at crew bliver sure over sådan nogle ting

ps: *'erne er til for at folk på den klub ikke skal angribe mig, som der vidre vil skabe diskution

#64 - Skrevet 27-11-2006 17:54

Tak for din opbakning

#65 - Skrevet 27-11-2006 17:57

intet problem... lidt retfærdighed er der vel

#66 - Skrevet 27-11-2006 18:01

Hvis reglerne siger at man ikke må linke, skal der ligesom ikke linkes. >_< Og han kunne lige så godt kopier anmeldelsen ind, i stedet for at linke.

Hvis den side som du snakker om bliver sure over den slags, så kan man da kun sige at de bare følger deres regler. Og det er vel godt.

#67 - Skrevet 27-11-2006 18:06

der kommer du igen... anyway... hvis du vil mig noget kan du kontakte mig over en privat besked

det er bare min mening

#68 - Skrevet 27-11-2006 18:18

Tilbage til emnet tak.

#69 - Skrevet 27-11-2006 18:19

As I say

#70 - Skrevet 27-11-2006 18:21

Nu siger jeg det igen. I andre må også gerne sige jeres mening! Der er kun en der har sagt sin mening. Og det er jeg glad for I må gerne begrunde hvorfor i synes den er god eller dårlig

#71 - Skrevet 29-11-2006 13:49

Anmeldelse af:
Castlevania [N64]

Navn: Castlevania
Udgiver: Konami
Udgivelsesdato: Den. 14. Maj 1999 EU

Nintendo 64 skulle selvfølgelig også have et spil i den populære Castlevania serie, men er det nu også så godt som de andre i serien? Jeg har igen lagt mine hænder på det, for i gen at komme i gennem universet med skeletter, monstre og ikke mindst vampyrer!

Et slot på en klippe, i det 18’år hundrede
Som i de fleste andre Castlevania spil, udspiller historien sig i Transsylvanien, i den midterste del af Rumænien, og traditionen tro skal man også dræbe Grev Dracula! Dracula er selvfølgelig igen vågnet op, og han er igen klar til at forpestelandet med død og ødelæggelse. Han indtager kongeriget Transsylvanien, og forvandler folket til mørke skabninger, vampyrer, skeletter og varulve. Da det ser sortest ud, møder helten Reinhardt Schneider op, frisk og vel udhvilet. Det er nu op til ham at redde Transsylvanien fra Dracula og co’s tyrannisering!

Historie er der en del af, hvis bare man kan lidt engelsk, er det rigtig spændene at følge med i. Man møder igennem hele spillet forskellige folk, som hjælper en med små korte puzzles, eller giver et hint til hvad man skal gøre. Der er i Castlevania mange puzzles, nogen små andre store.

Man kan vælge mellem to måde at gennemføre spillet på; enten med Reinhardt Schneider, der bruger en pisk som primære våben. Eller med pigen Carrie Fernandez, som kan lave magiske bolde. Begge karaktere kan få ”secondary weapons”, de findes i mange forskellige former, vievand, kors, knive osv. De kan alle hjælpe dig i gennem eventyret, og er et godt suplemang til spillet. En af tingene som er gået i gen siden Castlevania 2 er en lille sælger som render rundt, han er selvfølgelig også med denne gang, selvom han har hoppet nogen spil i serien over, men nu er han her i gen. Han sælger alt fra liv til våben, man møder ham desværre kun sjældent. Hvilket er ret aveligt, for man har tit brug for lidt ekstra liv, eller et kort.

Når man slår med pisken finder den selv sin modstander. Det samme gør Carries magi bolde. Hvis man vil bruge et ”secondary weapon” fungere det på samme måde. En virkelig god ting! Desværre skal alle ting samles op manuelt, det er utrolig irriterende!

De fleste Castlevania spil byder på action fra start til slut, hvilket Castlevania også gør. Desværre ligger spillet under for et meget dårligt gameplay. Hvilket desværre gør at det er svære at se hvor man er, end at besejre modstanderen. Faktisk er det sværeste i Castlevania at styre, i sær såkaldte ”Jump Adventures” er meget svære at komme i gennem, det kræver en utrolig stor tålmodighed. Kamera vinklen er heller ikke til at styre.


Flot, flottere og flottest!
Castlevania er virkelig et flot spil, det kan vi ikke tage fra Konami, de har virkelig gjort sig umage på det punkt. Karaktererne er godt animeret, og glider dejligt i gennem de flotte baner.

Spillets grafik er på højde med spil som ”the legend of Zelda: Ocarina of Time”, Mario 64 og Pokémon Snap. Castlevania er mellem de flotteste spil på 64, hvilket måske ikke er så mærkeligt da det blev udgiver ret sent (Den. 14. Maj 1999 EU).

Torden og regn!
Spillet fokusere meget på lyden, hvilket Castlevania serien altid har gjort. Lyden virker meget realistisk. Desværre har Konami valgt at tage de fleste gode gamle melodier væk, og erstattet dem med nye. Der skal selvfølgelig være noget nyt, men man kunne godt have ønsket flere af de gode gamle melodier. Spillet gør meget brug af lyden, enten til at forskrække én, eller til at gøre én opmærksom, begge dele virker i de fleste tilfælde godt.



Kort på literen?
Castlevania er ikke så langt, du har nok højest 6-7 samlede timers spil. Men så snart du har gennemført det første gang, er der en masse andet at give sig til. Spillet byder nemlig på 3 forskellige slutninger, med vær karakter, og der findes et hav af hemmelige veje, ting, personer mm.

Spillet er byder for det meste bare på en bane, hvor man skal følge den vej man bliver anvist til, men der er også steder hvor du kan gå flere veje, hvilket kan påvirke spillet i en helt anden retning. Det er en ret sjov ting som forlænger spillets leve tid en del.

Castlevania – et spil med sine problemer.
Castlevania er kendt som en af de dårligste Castlevania spil, hvilket ikke gør det dårligt, da alle Castlevania spil er utrolig gode, det er bare ikke så godt som de andre! Castlevania bliver desværre trukket ned af sit dårlige gameplay, endda langt ned, det ødelægger meget af spil oplevelsen. Men kan man leve med den fejl, er det et rigtig godt spil.

Grafik: 9/10
Lyd: 8/10
Gameplay: 6/10
Holdbarhed: 7/10
Overall: 30/40

#72 - Skrevet 02-12-2006 21:23

Preveiw af:
Wii Sports

Er du klar til noget nyt? Klar til noget anderledes? Klar til noget revolutionerende? Er du klar til Wii Sport?

Jeg fik selvfølgelig også lagt mine små hænder på Wii Sports, spillet man får med til sin kære Nintendo Wii!

Tennis
Tennis synes jeg er klart det fedeste som er med i pakken. Det er ret enkelt, og nemt at gå til. Der er to spillere på vær side, lige meget om man spiller 2-player eller 4-player. Desværre kan man ikke selv styre sin ”Mii”´, hvilket er ret aveligt, da det kunne have givet spillet en del mere dybde. Man shaver ved at trykke på ”A”, så kaster din ”Mii” bolden op, sving sår kontrolleren som var det en ægte ketcher. Jo mere kraft du svinger med, jo hårde skyder han. Således fungere spillet hele vejen i gennem. Det lyder måske lidt ensformigt, men det er rigtig sjovt!

Baseball
Baseball vil jeg nok gå så langt som at kalde ”flokkens sorte får”. Det fungere ved at man skiftes til at kaste, og til at hamre til bolden. Desværre føles det som om man ingen kontrol har over sit kast, og kan næsten ingen finder lave. Når man så skal skyde til den lille djævel af en bold, bliver det ikke lettere. Det er alt for svært at ramme bolden, og bare at få den et lille stykke ud af banen er også svært. I Baseball kan man desværre heler ikke få lov til at styre sin ”Mii”, når der skal løbes rundt ved de forskellige poster.

Bowling
Bowling er nok det spil med flest muligheder. Du skal først vælge hvorhenne på banen du vil skyde, det gør du ved hjælp af det digitale kryds. Så skal du vælge i hvilken retning du vil skyde i, selvom det næsten aldrig hjælper noget, det er nemmere at lade vær. Først der skal man til at skyde, og det foregår næsten på samme måde som i virkeligheden. Din ”Mii” løber frem, i mens skal man holde ”B” inde, også slippe når man vil kaste. Det virker rigtig godt, og giver virkelig en følelsen af at spille Bowling.

Golf
Golf er der ikke så meget at sige om; man svinger kontrolleren som var det et jern, alt efter hvor hårdt du svinger flyver bolden. Desværre er det lidt svært at lave små slag, men med tiden tror jeg man lære det. Golf er ret sjovt, og sikker også godt at vise frem til bedsteforældrene!

Boksning
Boksning fungere selvfølgelig ved at man tager kontrolleren i den ene hånd, og nunchuken i den anden, også bruger man dem som bokse handsker. Man kan beskytte sig ved at tage hænderne op forand hovedet, det virker fint, selvom man føler sig lidt dum når man gør det. Du kan også undvige lidt på samme måde, du skal bare rykke hænderne til siden, så flytter din ”Mii” hovedet. Det er mange fine ting man kan, men for mig føltes det bare som tilfældige slag, jeg følte ikke at man kunne bruge lidt taktik, det handlede mest af alt bare om at slå!

#73 - Skrevet 18-01-2007 22:33

Anmeldelse af:
Need for Speed: Carbon

Navn: Need for Speed: Carbon
Udgiver: EA Games
Udgivelsesdato: Den 8. december 2006

Efter succesen med Need for Speed: Underground har det været et most for Need for Speed-serien at man kan tune sin bil, customize den og køre en djævelsk masse gadeløb. Men er det nok til at gøre spillet godt? Jeg har kigget på det.

Man styre en unavngivet person, som før i tiden har boet i Palmont City, en by hvor gaderacerne har kontrollen og respekt betyder alt. i. Men en dag til et gadeløb bliver de stormet af politiet. En af dine dengang gamle kollega har en taske fuld af penge, som bliver væk. Man stikker af fra politiet og vender ikke tilbage til byen før efter langtid. Nu skal man rette op på sit ryg, og putte respekten tilbage på gaderne.

Noget vi meget sjældent ser i bilspil er en historie, der er værd at følge. Det har EA forsøgt at rette op på; Need for Speed: Carbon har en historie. Den er lidt forudsigelig, men er alligevel et godt supplement til spillet, for så har man noget at køre efter. Den forbavser på ingen måde, men gør så man har lyst til at spille spillet færdigt, i stedet for at lade det ligge i skuffen.

EA har selvfølgelig valgt at gøre brug af wiimotens forunderlige teknik. Man styre ved hjælp af wiimotens tilt funktion, så man skal bare vende kontrolleren som var det et rat. Det kræver tilvending, hvilket desværre går ud over multi-player delen. En person som aldrig har prøvet spillet før, kan på ingen måde give udfordring til en som er kendt med styringen. Den virker så tilgengeld ubeklageligt, jeg har endnu ikke oplevet steder hvor styringen svigter, eller mister kontrollen. Hvis man ikke føler sig tilpas med den nye styring, er der 4 andre man kan vælge i mellem, som også giver spillet noget specielt. En af styringerne benytter wiimoten som speeder, hvor man så styre bilen med nunchucken, så hvis tilt-styringen ikke er noget for dig, så er der nok af andre alternativer.

Need for Speed er en serie der hele tiden udvikler sig, også denne gang. Der er kommet mange flere biler, alle er selvfølgelig autentiske, og kan købes ude i den store verden. Store selskaber som Mercedes, Chevrolet og Porsche har lagt biler til spillet, og dem kan man selvfølgelig gejle så meget man vil, i så fald man har råd til det. Man skal nemlig skaffe penge til tun, gejl og nye biler, det gør man ved at køre gadeløb, eller smadre politiet.

Flotte biler, men med særdeles hårde optegnelser!
Need for Speed: Carbon er desværre ikke noget grafisk vidunder, ikke at grafikken er grim, den er bare ikke mere end ”acceptabel”. Alle bilerne i spillet er desværre særdeles hårdt optegnet, man kan virkelig følge kanterne på dem. Det er ret aveligt, da bilerne er en stor del af spillet. Farverne på bilerne er flotte, men desværre kommer nuancerne i ”plamager”, hvilket fuldstændig ødelægger den ellers flotte farve. Når løbet er i gang er overnævnte kritik heldigvis ikke noget man lægger mærke til.

Omgivelserne i spillet er heldigvis med til at rette op på den overordnede følelse, de er flotte, og optræder ikke for meget det samme sted. Der er kommet et nyt tiltag i NFS: Carbon, som gør dig i stand til at vælde ting ned over dine modstander. Disse ting er pænt lavet, også fungere det godt.

Hjulspind, gas og store motorer
I bilspil er lyden selvfølgelig en stor fakter, og det ved EA Canada udmærket godt, så der har de ikke sparet på noget. Man kan virkelig høre om en bil har mange- eller få omdrejninger, om den har grip eller drift i hjulene og om den er lattergas tunet. Lyden får virkelig én vær bil elsker op at ringe. Men desværre har EA valgt at lave bilens motorlyd om, i forhold til hvilken placering i bilen man benytter sig af. Hvis man bedst kan lide den traditionelle kamera vinkel bag bilen, så er lyden rigtig god og fyldig, men hvis man der i mod vil de det fra cockpittet af, så er lyden meget tam og lav.

Som det blærerøvsspil det nu engang er, er der også en masse rap, trance og techno musik i. Det fungere godt med lidt musik, som utroligt nok også er lytteværdigt, gør at man nogen gange føler sig mere som en del af spillet og det hårde miljø.

Lattergassen er hurtigt opbrugt
NFS: Carbon er desværre en meget kort fornøjelse, det er ikke svært at klare de forskellige løb, kun de såkaldte ”boss races” giver udfordring. Når man har gennemført story delen, er der stadig gader hvor respekten skal opretholdes, men på det tidspunkt har man fået en meget hurtig bil, og de andre bliver alt for lette. Så kan man selvfølgelig gå i gang med at vinde alle biler, alt customiz og sætte rekorder i ”Challenge Series”, men det bliver meget hurtigt ensformigt, fordi det er så let.

Intet specielt
Spillet er desværre ikke så specielt udfra de andre spil i serien, det byder ikke på så meget mere, og udfordringer i spillet skal man lede længe efter. Hvis man der imod elsker hurtige biler, motorer og lækre stunts, så er NFS: Carbon måske noget for dig.

Grafik: 6/10
Lyd: 8/10
Gameplay: 7/10
Holdbarhed: 6/10
Overall: 27/40

#74 - Skrevet 18-01-2007 22:49

Jeg vil have sprød bilspil-grafik.

#75 - Skrevet 18-01-2007 22:54

Også jeg. Der for man desværre bare ikke med NFS: Carbon ...