Skrevet af Nemy - 17-08-2017 10:56
Der er ikke lang tid til Live 7 (som afholdes 29. september-1. oktober) og vi er nu klar til at løfte sløret for nogle af de mange præmier, du kan vinde til arrangementet. Vi har tidligere afsløret en række turneringer og vi er slet ikke færdige med at afsløre ting, der kommer til at ske til arrangementet.
Blandt de præmier du kan vinde er bl.a. Super Mario Odyssey til Switch og Metroid: Samus Returns til 3DS. Er du mere til retro vil du bl.a. have muligheden for at vinde Sega Mega Drive II m. 1 spil. For samlere kan du bl.a. glæde dig til muligheden for at få fat i Nintendo Switch-merchandise mm.. Du kan se den foreløbige lister over præmier her. Den opdateres løbende og nogle præmier afsløres først til selve arrangementet.
Tilmeld dig N-club Live 7 på tilmeldingssiden, læs de praktiske informationer og nyd en fantastisk gaming-weekend med en masse andre Nintendo-fans!