Skrevet af Malte Schmidt - 09-05-2009 14:23
Activision Blizzard har for nyligt annonceret, at de vil udgive hele fire nye musik-spil med ordet "hero" i titlen sidst på året. De fire titler er Guitar Hero 5, DJ Hero, Band Hero og Guitar Hero Van Halen.
DJ Hero vil, som titlen indikerer, være et spil, hvor man tager rollen som en vaske ægte DJ. I stedet for en guitar, et trommesæt eller en mikrofon får du en helt ny controller til formålet. Der kan ses et billede af denne under nyheden. Selve musikken vil naturligvis byde på både hiphop, R&B, electronica og andet godt dansemusik.
Hvad angår Band Hero er dette ligesom Guitar Hero World Tour. Setlisten vil dog være noget anderledes, og Activision Blizzard har udtalt, at spillet bliver designet til at appellere mere til familier. Hvad dette kommer til at betyde, ved vi endnu ikke.
De to sidste titler - Guitar Hero 5 og Guitar Hero Van Halen - behøver vidst næsten ingen yderligere introduktion. Dog vil det i Guitar Hero 5 være nemmere at finde den rigtige sværhedsgrad for den enkelte sang. Det vil nemlig blive muligt at skifte mellem de forskellige sværhedsgrader midt i en sang. Det vil også blive nemmere at spille sammen med andre online, da en ven kan hoppe ind i dit spil, mens du spiller, og lige så let kan forlade spillet igen.
Med disse fire titler på programmet ser det ud til, at 2009 bliver et år i musikkens tegn. Ingen af spillene har dog fået en udgivelsesdato endnu.
#1 - Michael
Level: 18 (Twhomp)
09-05-2009 14:53
Mht. DJ Hero controlleren, så kom der nu godt nok et par billeder af den - DJ Hero controller.#2 - Malte Schmidt
Level: 1 (Goomba)
09-05-2009 15:06
Hov, det gik måske en smule for hurtigt med at få skrevet nyhed. Tusind tak for informationen, Michael - det er nu tilføjet.#3 - Daimon
Level: 1 (Goomba)
09-05-2009 16:58
det bliver spændene med Dj Hero, da det er noget nyt noget, istedet for den samme plastik Guitar hele tiden xD#4 - Ignorancia
Level: 1 (Goomba)
09-05-2009 19:26
En mindre detalje, men firmaets korrekte navn er Activision Blizzard.#5 - Peblisko
Level: 21 (Paragoomba)
11-05-2009 19:30
Fuck hvor virker det egentlig poppet. Er personligt interesseret i DJ-miljøet, men den kontroller... Hvorfor er der knapper på den fucking skive? Det bliver spændende at se det i praksis.