LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Iwata Asks bringer nye detaljer om Wii Sports Club

Skrevet af KJ85 - 29-10-2013 10:08

Det er ikke så forfærdelig længe siden, at vi lærte om eksistensen af Wii Sports Club, der bringer de fem originale sportsgrene fra Wii Sports til Wii U med online multiplayer. Faktisk udkommer det allerede d. 7. november med de to første sportsgrene, tennis og bowling, men gennem Iwata Asks kender vi nu nogle flere detaljer.

For det første er spillet faktisk ikke udviklet hos Nintendo denne gang. De spurgte derimod Namco Bandai Studios om hjælp til opgaven, og har derfor primært haft koordinationsroller i projektet. Det betyder selvfølgelig ikke, at udviklere hos Nintendo slet ikke har været involveret og hen ad vejen har man da også fået hjælp af Nintendos Network Development & Operations Department, Software Planning & Development Department samt EAD – alt i alt en større samarbejdsopgave.

Størstedelen af Iwata Asks-interviewet omhandlede tennis, der rammer konsollen som en af de to første sportsgrene. Og nu jeg tænker over det er ordet rammer nok meget passende, for det bliver simpelthen downloadet automatisk, hvis du har mere end 1,3 GB ledig plads og har sagt ja til at modtage demoer med mere via SpotPass. Det samme gør sig i øvrigt gældende når de resterende sportsgrene senere bliver tilgængelige senere.

Nå, nok om distributionsmetode og tilbage til tennis. De største ændringer i denne sportsgren finder man selvsagt i anvendelsen af Wii Remote Plus, og hvor man før skulle holde bestemte knapper inde for at udføre bestemte slag kontrolleres det hele nu af dine bevægelser. Af samme grund vil spillet heller ikke længere bestemme for dig om du skal bruge forhånd eller baghånd i bestemte situationer, så det hele bliver mere frit. I sessionen herunder kan du se, hvordan det tager sig ud når Iwata og involverede udviklere tager sig et spil.



I bowling finder vi selvfølgelig ikke de store ændringer spilmæssigt, da det allerede kunne nydes med Motion Plus i Wii Sports Resort. Den største ændring her kommer således fra implantationen af Miiverse. Det fungerer nemlig blandt andet således, at andre personer vil dukke op i dit spil og give beskeder de tidligere har skrevet til bestemte situationer. Det kunne eksempelvis være en besked til når der laves Strike, og som konsekvens deraf vil man modtage forskellige beskeder fra folk, hvilket gør selv publikum mere levende.

Golf var også allerede tilpasset Motion Plus tidligere, men denne gang gøres der brug af Wii U GamePad, som vi så det under en Tech-demo ved E3 2011. Bolden vil således kunne ses på GamePad’et, hvilket placeres på gulvet og man svinger så Wii Remote’en derover. Fører man forsigtigt controlleren frem vil man se køllehovedet på den lille skærm, og man kan således vende og dreje sin kølle, så det passer bedst med det retning, man kan se på TV-skærmen. Alt i alt vil det føles mere som ægte golf, og man kan jo også altid se på GamePad’et, hvilket underlag man befinder sig på.

I baseball vil man ganske givet få mere kontrol over sit bat, men hvor pitcheren før skulle kaste ved bevægelse af en Wii Remote, foregår det nu på Wii U GamePad, hvor der i stedet vælges kast med tryk på skærmen – alt i alt også meget sammenfaldende med en Tech-demo fra E3 2011.

Mht. boksning ville udviklerne ikke give Iwata nogle detaljer endnu, da de stadig overvejer en del omkring netværkskompatibiliteten med mere.

Fælles for alle spillene er selvfølgelig, foruden tilføjelsen af HD-grafik, muligheden for at spille mod andre online. Man kan vælge at spille mod sine venner, men man kan selvfølgelig også spille mod modstandere verden over. En mulighed man har i den forbindelse, er at melde sig ind i regionale klubber, og hvordan disse vil være indrettet lader til at være forskelligt alt efter land. I USA er der eksempelvis stor konkurrence mellem universiteter og i professional sport, hvor kampene udspilles mellem byer/stater. I Japan derimod er det mere oplagt at inddele i præfekturer. Med andre ord bliver det spændende at se, hvordan Danmark inddeles.

Når Wii Sports Club lander på Wii U d. 7. november bliver det med 24 timers gratis adgang til bowling og tennis, men derefter skal man altså betale 15 kr. for et døgns adgang eller købe en sportsgren permanent for 75 kr. Når den næste sportsgren, golf, bliver tilgængelig får man på ny 24 timers adgang til spillet og det samme gør sig gældende når baseball og boksning kommer senere.

Hvad siger I til de nye oplysninger, og hvordan har I tænkt jer at tage imod og gøre brug af spillet?

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

29-10-2013 10:13

Wii Sports var et så pokkers genialt spil, tilbage i o6! Det bli'r godt igen at kunne pwne min bror, der nu bor i Østrig.
Det er virkelig lækkert med alle de tweaks det har fået!
^Havde nu slet ingen problemer med spillet i o6. "Resort" havde nogle fine forbedringer mht. "Motion Plus", så dét her spil bli'r den ultimative pwnerfejst!

Desværre må aben dog nok liiige vente lidt med at joine denne fejst, d. 7... Telenor er usandsynligt langsomme til at stikke mig interwebz Smiley

0
1ups givet

#2 - Bo130

Level: 38 (Tatori)

29-10-2013 10:36

Uden tvivl mit mest ventede spil.
0
1ups givet

#3 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

29-10-2013 10:40

Kunne godt tænke mig, at høre nogle meninger om involveringen af Namco Bandai. Det lyder faktisk i interviewet til, at det var dem der overhovedet muliggjorde online multiplayer for tennis-delen. Da man med motion controls ikke blot kan sende info om tastetryk var det vist lidt kompliceret.
0
1ups givet

#4 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

29-10-2013 13:48

Jeg håber altså Nintendo vil gøre brug af sådan nogle partnerskaber noget oftere. De skulle eftersigende være forfærdelige til det med at skabe en stabil online oplevelse, men personligt har jeg aldrig rigtig haft problemer - jo framerate drops i Brawl, hvilke ikke er supersjovt.
0
1ups givet

#5 - kjonas

Level: 8 (Pirahna Plant)

29-10-2013 14:24

Vent lige ... kunne man lave forskellige slag i tennis?? Det kan da ikke have fremgået særligt tydeligt ... Smiley

Angående nyheden: Det lyder spændende med den slags samarbejder. Hvis der kommer "mange" af den slags i fremtiden, kan det måske også være med til at skabe et bedre forhold til de andre 3rd party udviklere Smiley
0
1ups givet