Skrevet af KJ85 - 07-03-2014 13:23
For halvanden uges tid siden kunne vi fortælle, at LEGO The Hobbit fra Warner Bros. Interactive og TT Games vil blive udgivet i Europa d. 11. april. De fleste ved allerede, hvad de kan forvente at et LEGO-spil, men i en ny trailer udsendt i går fokuseres der på et af spillets nye elementer, Buddy-Up-systemet.
I mange af de foregående LEGO-spil har det været sådan, at visse opgaver krævede, at du brugte en bestemt karakter. Sådan er det formentlig stadigvæk, men det nye Buddy-Up-system introducerer et nyt element til serien, hvor din karakter med hjælp fra en anden karakter kan udføre unikke ting – både i kamp og når der skal løses puzzles.
Det handler altså om at samarbejde, hvis man vil gennem LEGO The Hobbit, men hvad siger I? Tror I det nye system kommer til at fungere godt og kan være med til at udvikle serien endnu mere?
#1 - Fox4Fun
Level: 18 (Twhomp)
07-03-2014 20:12
Jeg synes det er en fed ny feature. Det skal nok blive sjovt det her.#3 - Bo130
Level: 38 (Tatori)
10-03-2014 17:58
Jeg synes konceptet er virkelig godt, men har ikke set det fungere optimalt i noget spil tidligere, så er mildest talt en smule skeptisk