Skrevet af KJ85 - 07-09-2015 18:20
En ganske interessant nyhed er i dag kommet frem via Eurogamer, der har offentliggjort udtalelser fra et interview med Shigeru Miyamoto tilbage fra juli i år. Under denne samtale med Eurogamer skulle den legendariske spildesigner have offentliggjort, at udviklingen af Pikmin 4 er i fuldt gang, og rent faktisk blev spillet betegnet som værende næsten færdigt.
Nintendo har sidenhen bekræftet oplysningerne over for hjemmesiden, men hverken de eller Miyamoto kommer nærmere ind på, hvilken platform det nye spil er til. Med Pikmin 3 udgivet til Wii U tilbage i 2013, så er det mest åbenlyse bud selvfølgelig, at endnu et spil udgives til konsollen – præcis som det var tilfældet på GameCube for et par generationer siden.
I samme interview, som denne nyhed stammer fra, kom Miyamoto i øvrigt ind på mulighederne for udvikling af et Super Mario Galaxy 3, som bestemt vil blive overvejet, men tidligst på Nintendos næste hjemmekonsol.
Hvad siger du til nyheden om, at det næste Pikmin-spil allerede er i produktion, og hvornår håber du på at se det udgivet?
#1 - Soren47
Level: 8 (Pirahna Plant)
07-09-2015 18:24
Åh Pikmin 4!#2 - Rockarina
Level: 31 (ChuChu)
07-09-2015 18:29
Yay#3 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
07-09-2015 18:31
Det skal simpelthen være til Wii U. Vil være dumt ikke at udnytte de assets, som man har fra produktionen af Pikmin 3, og det er simpelthen et smukt univers i HD#4 - Retrolasse
Level: 14 (Inkling)
07-09-2015 19:37
Forhåbentlig Wii U. Vi skal sgut have flere spil til 3Dseren, som burde have været til Wii U i stedet. Her tænker jeg på Luigis Mansion 2, Majoras Mask og Monster Hunter 4. Suk.#5 - kartoffelporresuppe
Level: 11 (Octorok)
07-09-2015 20:19
De gør det samme som de har gjort med game cube.#6 - TheSonicolas
Level: 23 (Skree)
07-09-2015 20:26
NX er den næste konsol, ikk? Hvornår kommer den på markedet?#7 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
07-09-2015 20:43
Vilfred: Jeps. Så Pikmin 5 om 10 år!#8 - Rockarina
Level: 31 (ChuChu)
07-09-2015 20:56
3ds'eren er min foretrukne konsol, så pikmin har været et stort ønske for mig at få til den... Men det forbliver sikkert en drøm. Skal da også have det hvis det bliver et wii u spil#9 - LinkTheWindWaker
Level: 22 (Ice Keese)
09-09-2015 12:15
Pikmin er en fin spilserie, men jeg så hellere, at Nintendo fokuserede deres "big guns" på nye koncepter så som Splatoon og Mario Maker. Pikmin 3 kom alt for sent (burde have været en launch-spil til Wii U), og mit indtryk er, at spillet stadig er ret niche i forhold til Mario, Zelda, etc.