Skrevet af KJ85 - 25-01-2013 00:01
For en lille uges tid siden afslørede en sætning på Nintendos amerikanske hjemmeside, at det kommende 3DS-spil Luigi’s Mansion: Dark Moon ville indeholde en multiplayer-del, men forvirringen var total, da siden samtidig listede spillet som værende for blot en enkelt spiller og rent faktisk blev den famøse sætning fjernet igen. Nu ser det dog ud til at Nintendo har rodet bod på det, da de netop har bekræftet, at spillet har Download Play såvel som online multiplayer.
Spillets multiplayerdel kan spilles af op til fire spillere, der i skikkelse af hver sin Luigi går på jagt efter spøgelser, og for at man kan kende forskel på hinanden vil karaktererne have forskellige farver. Hvor mange game modes, der er tale om vides ikke. Den Nintendo har annonceret hedder Hunter Mode og finder sted i en etageejendom kaldet ”The Scarescraper”. Hvordan det foregår kan ses i traileren, der blev udsendt sammen med annonceringen.
For at gøre det interessant er der afsat et tidsgrænse, hvorindenfor spøgelserne på hver etage skal fanges, så det gælder om at samarbejde. Ser kan vælges mellem 5, 10 eller 25 etager og i toppen af hver bygning vil der være en boss battle. Endvidere kan sværhedsgraden justeres alt efter evner, og skulle en medspiller ”dø” undervejs kan de genoplives.
Nintendo har endnu ikke fastlagt den endelige udgivelsesdato for Europa, men det burde udkomme en gang i marts måned. Hvad siger I til det vi har set af spillets multiplayerdel?
#1 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
25-01-2013 17:47
Meh. Men godt for dem, der gider bruge det. Jeg vil bare hellere have en titel på spillet (seriøst, hedder det LM 2 eller LM: Dark Moon her i EU?) og en udgivelsesdato.#4 - Zalman
Level: 28 (Skeeter)
25-01-2013 20:03
Jeg har på fornemmelsen, at det her spil på en måde kommer til at være ligesom Kid Icarus. Et godt spil i sig selv, men det ville have været meget bedre på en stationær konsol.#5 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
26-01-2013 16:52
@JOEP: Vidste faktisk ikke, at den europæiske titel var anderledes, men boxartet slår det så 100 procent fast:#6 - Zalman
Level: 28 (Skeeter)
26-01-2013 18:58
Læste det godt på Wikipedia for et par måneder siden, men der var ingen kildehenvisning til det.#7 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
26-01-2013 19:07
Navnet er for mig også ligegyldigt, men boxartet er cool med den måde Luigi klamrer sig til kanten - fed detalje synes jeg#8 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
26-01-2013 22:48
Fedt. Det er rart at vide. Titlen er mig egentlig også underordnet.