Skrevet af Zone - 09-04-2023 17:37
Påsken lakker mod enden, men en ny uge fyldt med streams står for døren - og undertegnede har glædet sig ekstra meget til denne uge. Vi starter dog lige med at snakke om det regulære stream-program, som også har masser at se frem til. Tirsdag starter jeg nemlig op på et nyt, men gammelt, spil, som jeg mangler at spille færdigt. Jeg skal nemlig spille Super Metroid, som jeg aldrig har fået gjort færdigt, selvom jeg har startet op på det mange gange - og så har jeg i øvrigt lovet Champion at spille det igennem for længe siden. Onsdag er Darlick atter igang med Mario + Rabbids: Sparks of Hope, hvor han udforsker planet 4 yderligere. Hvad mon der venter i de grønne marker? Torsdag starter Champion på et nyt spil, og han vender tilbage til Resident Evil-serien. Han skal nemlig spille Resident Evil Revelations. Det bliver spændende at se om det kan leve op til klassikerne i serien.
Nedtælling til 'The Legend of Zelda: Tears of the Kingdom'
Jeg starter derudover min såkaldte 'Tears of the Kingdom' hype-kampagne, hvor jeg ved at gennemføre 'Breath of the Wild' igen, tæller ned til udgivelsen af det næste store Zelda-spil - på stream vel at mærke. Den næste måned bliver derfor fyldt med Zone streams på atypiske tidspunkter. Mandage (aftener) og lørdage (eftermiddage) bliver dedikeret til Main Story progression, hvor jeg vil tage Divine Beasts ned, finde Memories, gennemspille DLC, med mere. De vi blive markeret i stream-programmet som almindelige steams. Derudover kommer jeg også til at streame om eftermiddagen, tirsdage, onsdage og fredage. Disse streams kommer til at fokusere på side content, som shrines, korok seeds og side quests, og tidspunktet kan variere. Det bliver et sjovt eksperiment, der giver en anden form for content end vi er vant til, plus at det giver mig noget at lave mens jeg utålmodigt venter på 'Tears of the Kingdom'.
Ugens stream-program er følgende:
Mandag d. 10. april: 19:00-23:00.
Spil: The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Vært: Zone.
Tirsdag d. 11. april: 19:00-22:00.
Spil: Super Metroid. Vært: Zone.
Onsdag d. 12. april: 19:00-22:00.
Spil: Mario + Rabbids: Sparks of Hope. Vært: Darlick.
Torsdag d. 13. april: 19:00-22:00.
Spil: Resident Evil Revelations. Vært: ChampionOfWhat.
Lørdag d. 15. april: 14:00-18:00.
Spil: The Legend of Zelda: Breath of the Wild. Vært: Zone.
Se med ovre på vores Twitch-kanal eller i afspilleren herunder.