Skrevet af Malte Schmidt - 10-04-2009 15:27
IGN har interviewet hoveddesigner Sam Barlow, instruktør Mark Simmons og producer Tomm Hullett om den nye Silent Hill-titel til Wii – Silent Hill: Shattered Memories. De fortæller blandt andet om hvilke fordele, der er ved at lave et spil til Wii.
Følgende er frit oversat, de originale citater kan findes her.
Ved at lave et spil til Wii har vi fået muligheden for at puste nyt liv i Silent Hill-serien, og gøre nye ting, der ikke har været mulige før – både med hensyn til serien og til genren. Det er en god mulighed af to grunde. Den første er ikke ret svær at regne ud, hvis man kigger på Wii Remoten. Lommelygten og radiostøjen, der er to varemærker for serien, kan puttes lige ned i controlleren. Det er for perfekt.
- Tomm Hullett, producer
Sam Barlow fortsætter, hvor Tomm slap:
Den anden grund er, at Wii'en giver rig mulighed for udviklerne at tænkte uden for boksen og være kreative – vi kan tage chancer, som vi ikke har kunnet på de mere traditionelle "hardcore" konsoller.
- Sam Barlow, hoveddesigner
De tre interviewede slår fast, at spillet ikke er et remake af den første Silent Hill-titel. De fortæller også, at spillet ikke vil gøre brug af det nye Wii MotionPlus.
Vi vil have, at alle som ejer en Wii får mulighed for at nyde spillet fuldt ud, hvilket er grunden til, at vi har valgt ikke at understøtte MotionPlus.
- Mark Simmons, instruktør
Det fulde interview giver også et indblik i spillets gameplay og historie. Det kan findes her.
#1 - Zøvnig
Level: 20 (Moblin)
10-04-2009 23:12
Det skal måske lige siges, at skribenten Matt Casamassina har fået lov at se godt 15 minutter af spillet og, at han er voldsomt begejstret. Han taler om, at det her ser ud til at kunne blive det mest gennemførte spil til Wii. Han skamroser det over to sider og skriver blandt andet:#2 - Placer
Level: 1 (Goomba)
11-04-2009 11:55
Glæder mig ubeskrivelig meget til spillet.#3 - Michael
Level: 18 (Twhomp)
11-04-2009 12:04
Silent Hill har aldrig sagt mig noget.. Jeg synes altid uhyggen har manglet og sådan har det været gennem hele serien.