Skrevet af BonusNinja - 22-04-2006 09:14
Vivendi Games har netop annonceret deres E3-line-up, og dermed bekræfter de det kommende Spyro-spil The Legend of Spyro: A New Beginning, som er ved at blive udviklet til konsollerne Nintendo DS, Game Boy Advance og GameCube.
Spillet vil for første gang indeholde hele flyvebaner, og der bliver lagt mere fokus på kamp end vi hidtil har oplevet. GBA-versionen bliver udviklet af Krome Studios (Ty the Tasmanian Tiger, King Arthur), og Amaze Entertainment (Lord of the Rings: Tactics, DS, Ice Age 2: The Meltdown) står for DS-versionen.
Vi kan altså forvente at se mere til dette spil ved E3-messen. Og ud over det, viser Vivendi Games også det nye Crash-spil Crash Boom Bang! ved E3-messen. Sidstnævne kommer i handlen til oktober.
#1 - NINJA
Level: 1 (Goomba)
22-04-2006 09:52
Spyro var totalt yndlings spil til PLaystation 1, lad os håbe det også bliver godt her