Skrevet af JOEP - 23-08-2017 17:54
Rocket League til Switch blev annonceret til E3 i år, men siden da har vi ikke fået megen nyt fra spillet. Psyonix, som udvikler spillet, har dog løftet sløret for noget af det indhold, Switch-ejere kan få glæde af. Det drejer sig i denne omgang om tre Nintendo-relaterede biler; en Mario-, Luigi- og Samus-bil, der baserer sig på de respektive seriers indhold.
Mario- & Luigi-bilerne er ens udover farven. Kommer du på Orange-holdet får du Mario-bilen, og Luigi får du på det blå hold. Samus-rumskib-bilen kan du blot vælge. De kommer også med nogle Rocket Boosts, Mario- og Luigi-bilerne får et Super Star-boost, mens Samus får en Wave Beam.
Du kan se mere til køretøjerne her:
Som det ses, bekræftes det også, at bilerne kan bære Mario- og Luigi-hatte.
Der er endnu ingen udgivelsesdato til spillet, men de forventer at udgive det til jul. Spillet tilbyder cross network-play, så du kan spille mod spillere på Xbox One og PC.
Glæder du dig til Rocket League, og kunne du finde på at købe det til Switch?
#1 - Nemy
Level: 27 (Beetle)
23-08-2017 20:58
Har af en eller anden årsag aldrig fået spillet det til en af de andre platforme, så glæder mig til at komme igang på Switch#2 - ChampionOfWhat
Level: 17 (Deku Baba)
23-08-2017 23:04
Dat Samus car!!!