Skrevet af JOEP - 01-05-2014 21:44
Spilfirmaet, Curve Digital, der før har leveret spil som Thomas Was Alone og Lone Survivor til PlayStation-folket, har i dag annonceret, at deres næste projekt udkommer eksklusivt til Wii U. Det drejer sig om efterfølgeren til PC-spillet Stealth Bastard, som senere blev lanceret til konsollerne som Stealth Inc.. Efterfølgeren vil originalt nok bære titlen Stealth Inc. 2 og udkommer digitalt til Wii U.
Spillet vil fortsætte sin historie, hvor 1'eren slap, og indeholde en co-op-mode, hvor den ene spiller givetvis vil skulle benytte Wii U GamePad.
Curve Digitals Jason Perkins udtaler til CVG:
There isn't much competition on Nintendo's store, so we thought that commercially it's a really good opportunity for us, Nintendo has sold a few million Wii Us too, so the audience is there. We want to see what the market is like. We want to test it.
For at vække appetiten kan det nævnes, at Stealth Inc. modtog favorable anmeldelser, da det udkom, og det har en MetaCritic-score på 80/100. Du kan se lanceringstraileren for 1'eren herunder:
Hvad siger I til denne annoncering? Hvad siger I til argumentet for at udgive det eksklusivt?