Skrevet af KJ85 - 14-01-2015 16:37
Det er ikke mange dage siden, vi kunne læse, at Puzzle & Dragons: Super Mario Bros. Edition ville komme til Europa, og fulgte man lidt med på GungHos Twitter-konto, så ville man vide, at Puzzle & Dragons Z også skulle være på vej. I dag kom så afsløringen – de udgives simpelthen i en samlet pakke til Nintendo 3DS her i vores del af verden.
Dette afslørede Satoru Iwata kort inde i dagens Nintendo Direct, og sammen med annonceringen fulgte nedenstående trailer.
Det helt præcise udgivelsestidspunkt blev ikke givet, men spillet udkommer i maj under titlen Puzzle & Dragons Z + Puzzle & Dragons: Super Mario Bros. Edition. Kunne du finde på at købe det nu, hvor det praktisk talt er to spil til ets pris?
#1 - Fawful
Level: 18 (Twhomp)
14-01-2015 19:54
Jeg tror det er rigtig hyggeligt det spil. Elsker at man laver et Mario tema ud af denne type spil