Skrevet af KJ85 - 01-03-2016 19:58
Her til aften har Disney Interactive under en præsentation afsløret yderligere detaljer vedrørende udgivelsen af det Marvel-centrerede Play Set, der udgives til Disney Infinity 3.0 senere på måneden. Dette drejer sig specifikt om offentliggørelsen af en trailer samt afsløringen af helt nye figurer, som bliver tilgængelige til spillet, og du kan se det hele i nyheden her.
Marvel Battlegrounds er udviklet af United Front Games i samarbejde med Avalanche Software, og pakken introducerer en arkade-agtig brawler til Disney Infinity og markerer samtidig første gang med muligheden for fire-spillers lokal multiplayer i et Play Set. Spillet indeholder 12 baner fordelt på otte dynamiske arenaer, og lad os da bare starte med traileren, for den afslører alligevel også de nye figurer til spillet.
Der findes i dag allerede mere end 25 Marvel-figurer til Disney Infinity, men med udgivelsen af dette Play Set, hvori Captain America: The First Avenger-figuren inkluderes, så udvider man samtidig udvalget ved at sende Ant-Man, Black Panther og Vision i handlen, og de nye figurers kostumer er blandt andet inspireret af den kommende biograffilm, Captain America: Civil War, der her i landet får premiere d. 28. april. De nyligt annoncerede figurer kan du se herunder.
Foruden Play Set og nye figurer, så udgives der også en ny pakke med fire Power Discs i Marvel Battlegrounds-temaet, og det hele skulle gerne komme i handlen her d. 23. marts. Skal du have fat på noget af det?
#1 - Lunario
Level: 17 (Deku Baba)
01-03-2016 20:20
Glem nu ikke, at de også afslørede Baloo fra den klassiske Junglebogen.#2 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
01-03-2016 21:07
^Det har jeg med i en anden nyhed, og de gjorde umiddelbart mere end det#3 - Kalak Nuan
Level: 18 (Twhomp)
02-03-2016 11:29
KJ85 skrev:
med muligheden for fire-spillers lokal multiplayer i et Play Set
det var også på tide at vi fik det jeg må indrømme at efter jeg købte D.I. til de små i familien, fangede den min opmærksomhed mere end forventet og jeg har da brugt de figurer mere end jeg har brugt mine amiibo's
dog har jeg ikke spillet det uden at de var på besøg endnu
nej det er løgn, jeg brugte noget tid på at lvl nogle af deres figure op for flere skill-points
Jeg tager hatten af for Disney med de tiltag de laver med disse figurer/spil jeg er begyndt at føle amiibo's er mere og mere kun samleobjekter, det er så fattigt lidt man kan med dem og det ser ikke ud til at blive bedre
jo jeg glæder mig som pokker til at prøve Zelda m. amiibo men det er kun fordi at man får lidt ekstra bane/hule/område. At du kan bruge andre amiibo's til at re-supplere er simpelthen for billigt sluppet
Eller er det måske bare mig der er så stor fanboi at jeg nemt bliver skuffet ?¿? #Triforce4life
#4 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
18-03-2016 15:00
Har lige modtaget play set samt de ekstra figurer (også Black Suit Spider-Man) fra Disney, så der kommer en anmeldelse af pakken indenfor den nærmeste fremtid