Skrevet af Zone - 28-02-2017 13:51
Vi nærmer os med hastige skridt udgivelsen af Nintendo Switch og det næste store Zelda-spil, Breath of the Wild. For at gøre ventetiden bare lidt mere udholdelig, så streamer vi selvfølgelig på torsdag. Under min Smash Bros.-stream for et par uger siden kom jeg på at streame The Legend of Zelda: Ocarina of Time i anledning af Breath of the Wild's udgivelse. Jeg har valgt at spille 3DS-udgaven, og for at krydre tingene endnu mere op, så spiller jeg Master Quest-versionen, som er at finde i 3DS-udgaven.
Vi streamer altså The Legend of Zelda: Ocarina of Time 3D, torsdag d. 2. marts, fra kl. 19 til 22. ovre på vores Twitch-kanal
For at spare jer for den første del af spillet, har jeg klaret de første tre dungeons og vi starter altså derfor direkte ud som 'adult Link' og første dungeon er derfor Forest Temple. Jeg spiller i 3 timer og så må vi se, hvor langt jeg kan nå i Master Quests sindsyge templer. Vi bruger samtidig streamen til at tælle ned til Nintendo Switchs lancering d. 3. marts, så vi kommer til både at snakke Ocarina of Time, Breath of the Wild- og Nintendo Switch-hype! Jeg glæder mig til at se så mange af jer som muligt.
#1 - [8-Bit] MoNkEy
Level: 31 (ChuChu)
28-02-2017 14:21
Count aben in!#3 - ThePatrickBay
Level: 33 (Hammer Bro)
28-02-2017 18:21
Vi har i øvrigt testet et nyt kabel, så billedkvaliteten på 3DS-streams burde stige helt vanvittigt!#6 - Alpha sapphire
Level: 15 (Geega)
02-03-2017 18:59
ThePatrickBay skrev:
Husk at Zone streamer snart!
Ja du må endelig ikke komme forsent (for det kunne du trods alt aldrig finde på)