Skrevet af Lukas Skywalker - 23-07-2010 20:09
Spildesigneren Warren Spector er ligesom både Nintendofans og andre udviklere landet over, begejstret over Nintendo 3DS. Spector er så begejstret, at han regner med på et tidspunkt at lave et spil til konsollen. Hør selv hvor vild i varmen Warren Spector helt præcist er, i citatet fra Gamasutra herunder.
Følgende er frit oversat, det originale citat kan ses her.
Manner, 3D er kommet for at blive; det er ikke en dille, og bare vent til vi får store tv-skærme og biografer med brille-fri 3D. Nintendo har gjort alting rigtigt med det lille myr, og de fortjener at sælge en gazillion eksemplarer. Jeg vil være den første i køen til at få en, og jeg håber virkelig at jeg på et tidspunkt får en chance for at udvikle noget til den.
Jeg mener, virkelig, efter E3 2010 havde jeg det som om jeg lige havde overværet ægte Disney-magi. Og jeg har fortalt alle jeg kender, at det er den fedeste ting nogensinde, den er helt utrolig. Jeg blev ganske enkelt forelsket i den.
- Warren Spector
Spector er lige nu i gang med Epic Mickey til Wii, så det bliver spændende at se, om et Nintendo 3DS-spil skal være hans næste i hans række af videospil.