Prøv Star Wars: Knights ...

SteamWorld Heist II annon...

N-cast #217: En eksplosio...

LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

Luigi's Mansion 2

Switch - spilrygter og sp...

Fortnite

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Weekend-diskussion: Kan Nintendo overleve uden Mario?

Skrevet af O-train - 28-03-2014 11:20

Tilbage i starten marts skrev Shajita et debatoplæg, som gik under navnet: ”Nintendo og nostalgi”. Her skrev han bl.a. om, hvordan Nintendo over de sidste par år har søgt tilbage i tiden for at finde inspiration, og ofte genbrugt gammelt, men solidt materiale, når de skulle udvikle nye spil. Naturligvis skrev Shajita også, at der var sket udvikling, men især store IPs var underlagt denne tendens - fx. Mario med New Super Mario Bros.-serien eller Zelda med spil som Twilight Princess, og så naturligvis Wind Waker, som jo stort set spiller på folks kærlighed til det enkelte spil, men det er måske lige at trække den.

Spillene har stort set altid været fantastiske på trods af dette, i hvert fald i anmeldernes øjne, og vi har i dag grund til at være på denne side, da de fleste af os endnu er draget til Nintendo på én eller anden facon, men hvorfor falder folk så fra? Er det bare naturligt? Nintendo forsøger sig jo også med nyt, og de er da ikke fattige på eksklusive titler, det må vi da enes om.

Nu til en kending, når der diskuteres på nettet, men det er nu relevant, det lover jeg... Wii U er stadigvæk i problemer. Salg har set positiv stigning ved udgivelsen af bl.a. Pikmin 3 (diskutabelt), Wind Waker HD og Super Mario 3D World, men samme effekt blev ikke gengivet ved udgivelsen af Donkey Kong Tropical Freeze, ét af platformens allermest anmelderroste spil hidtil. Så hvis den gamle kending ikke har betydning, men de nye oplevelser heller ikke rykker, hvad er så alternativet?

2 spilmaskotter som rejste telte på de unge gamers i 90’erne var Sonic the Hedgehog og Crash Bandicoot, men begge har lidt en skæbne, hvor deres plads på podiet er sunket til skam. Sonic har formået at vise sig stærk til tider, men de fleste vil vove at påstå, at han gjorde sig bedst i en ellers glemt tid. De to figurer er i hvert fald skyggen af sin tidligere status.

I forlængelse af Shajitas oplæg, ønsker jeg så at stille følgende spørgsmål, og gerne med håb om uddybende forklaringer:


  • Kan Nintendos maskotter risikere samme skæbne som Sonic og Crash?


  • Vil Nintendo nogensinde være i stand til at overleve hvis Mario blot var ”endnu en figur”.


  • Hvad kunne puste frisk luft under vingerne på Nintendos mange IPs?


  • Bør Nintendo skille sig fra metoden, hvorved de udvikler interessant gameplay og herefter forsøger at matche det med eksisterende figurer, eller er dette stadigvæk bedst for fans og Nintendo som firma?



Kom med jeres tanker, små som store!

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - AND

Level: 35 (Lakitu)

28-03-2014 13:46

Nintendo bliver jo netop ved med at lave fede spil med deres maskotter - jeg vil især fremhæve 3D World, som efter egen overbevisning er det bedste 3D Mario nogensinde. Derfor må svaret til dit første spørgsmål være: nej.

OliverAdam skrev:
Salg har set positiv stigning ved udgivelsen af bl.a. Pikmin 3 (diskutabelt), Wind Waker HD og Super Mario 3D World, men samme effekt blev ikke gengivet ved udgivelsen af Donkey Kong Tropical Freeze [...]. Så hvis den gamle kending ikke har betydning, men de nye oplevelser heller ikke rykker, hvad er så alternativet?



Jeg synes at du modsiger dig selv her. Det må vel være DK der er undtagelsen, hvis de andre store IP'er har givet stigning i salget. I givet fald er der vel ikke noget problem?

0
1ups givet

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

28-03-2014 14:06

Nu vil jeg jo mene, at Nintendo for det meste er i stand til at levere rent kvalitetsmæssigt, så vi ser nok ikke de meste elskede Nintendo-maskotter falde hen i glemselen foreløbigt. At nogen så nemt går hen og bliver gemt i baggrunden i en længere årrække er en anden sag, for Nintendo lader ikke til at have arbejdskraft nok til at holde gang i deres enorme katalog af IPs.

Mario og Zelda er for mig blot nogle af grundene til, at jeg holder så meget af Nintendo, som jeg gør i dag. At det så også er grunden til, at andre holder sig væk, fordi de tror spillene er for børn og ikke har ændret sig siden 90'erne, det må de ligge og rode med. Jeg ved, at det ikke er sandt, og bliver sjældent skuffet over de oplevelser spillene byder på.

Man kan selvfølgelig diskutere om Nintendo bruger Mario for meget, men helt ærligt, så tror jeg det for mange er en del af charmen ved at spille Nintendo-spil, fordi det altid skaber plads til små sjove referencer. Nintendo er om noget andet firma gode til at introducere mange forskellige genrer til sit publikum ved at pakke dem ind i velkendte figurer og universer. Havde det ikke været for Paper Mario tror jeg eksempelvis ikke, at jeg havde opdaget min kærlighed for RPG-spil med turbaserede kampe.

Som forbruger skal man i mit hoved lære at adskille Mario-spil og spil med Mario fra hinanden. Mario-spil er selvfølgelig platform-spillene, der både med Super Mario Bros. og Super Mario 64 formåede at revolutionere spil-verdenen og tryllebinde folk til deres konsoller. Spil med Mario er noget helt andet:

  • Vi har ræs i form af Mario Kart.
  • Vi har RPG med Paper Mario- og Mario & Luigi-spillene.
  • Vi har diverse gakkede sportsspil med tennis, golf, fodbold, olympiade-spillene med flere.
  • Vi har fighting med Smash Bros.
  • Vi har action-adventure med Luigi's Mansion.
  • Vi har party-spil med Mario Party.
  • Vi har puzzle-genren dækket med Mario vs. Donkey Kong-serien.


Bevæger vi os væk fra Mario bliver listen med genrer blot større. Pikmin er jo i virkeligheden et RTS-spil med Nintendos særlige charme og med Fire Emblem og Advance Wars har vi pludselig også traditionelt turbaseret RPG dækket ind. Om det så er et problem, at mange af Nintendos serier træder lidt på hinanden kan godt ske. Både Mario, Donkey Kong, Kirby og Yoshi har repræsenterer ofte platform-genren, og det kan derfor vel godt give lidt en overflod af spil i den genre.

For at tilfredsstille flere af Nintendos fans må vejen frem jo nok være at udlicensere IPs oftere end tilfældet har været indtil nu. Mange skriger jo eksempelvis på Star Fox og F-Zero, og selvom jeg selv finder begge serier stort set uinteressante, så vil jeg ikke benægte, at nogen kan savne dem.

Jeg er dog bare ikke sikker på om det virkelig er noget, der gør Nintendo mere interessant for den gængse gamer. I en verden, hvor grå og generiske FPS-spil går som varmt brød hos konkurrenterne er det svært at se, hvordan Nintendo med deres enorme galleri af karakterer som nutidens ungdom ikke kender skal gøre sig interessant. Der skal i hvert fald en enorm markedsføringsmæssig investering til. (Der er noget galt når 6-10-årige knejter i selskab med farmand i GameStop udelukkende går efter skydespil).

0
1ups givet

#3 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

28-03-2014 14:50

AND

Jeg synes at du modsiger dig selv her. Det må vel være DK der er undtagelsen, hvis de andre store IP'er har givet stigning i salget. I givet fald er der vel ikke noget problem?



Sorry, jeg bør nok også have uddybet Pikmin 3 eksemplet. Som bekendt steg salget af hardware, men det var ikke noget specielt i lyset af Wind Waker eller Super Mario. Donkey Kong Tropical Freeze solgte ligeså meget, men skubbede ikke ligeså mange konsoller ift. Pikmin, altså procent-vis. Hvis jeg altså husker rigtigt..

KJ85

Mario og Zelda er for mig blot nogle af grundene til, at jeg holder så meget af Nintendo, som jeg gør i dag. At det så også er grunden til, at andre holder sig væk, fordi de tror spillene er for børn og ikke har ændret sig siden 90'erne, det må de ligge og rode med. Jeg ved, at det ikke er sandt, og bliver sjældent skuffet over de oplevelser spillene byder på.



Se det er nemlig af samme grund, at jeg bliver / kommer tilbage hver gang. Jeg tænker meget på den trailer som de havde for Donkey Kong, som prøvede at demonstrere spillets udfordrende sværhedsgrad, og tænker at Nintendo måske kunne have godt af at markedsføre deres spil lidt mere således? Der er mange mennesker som er kede af den hvide tanooki suit og den endeløse in-game holde-i-hånd stil, som Nintendo har implementeret i senere udgivelse. Ikke at det går på kompromis med potentielle udfordringer, men desværre bliver dette ikke kommunikeret, og nu er Nintendo så blevet synonym for barnligt...

Måske kunne nogle af spillene have brug for et facelift? Det naturligvis begrænset, hvordan man kan gøre det, men spil som F-Zero, Zelda og Metroid kunne sagtens adopterer en mere realistisk artstyle. Kunne det måske gøre noget?

0
1ups givet

#4 - AND

Level: 35 (Lakitu)

28-03-2014 15:13

OliverAdam skrev:
Sorry, jeg bør nok også have uddybet Pikmin 3 eksemplet. Som bekendt steg salget af hardware, men det var ikke noget specielt i lyset af Wind Waker eller Super Mario. Donkey Kong Tropical Freeze solgte ligeså meget, men skubbede ikke ligeså mange konsoller ift. Pikmin, altså procent-vis. Hvis jeg altså husker rigtigt..



Så det du siger er, at Pikmon solgte flere konsoller end DK, selvom der blev solgt flere DK-spil end Pikmin?

Men det ændrer vel stadig ikke på, at det problem du påpeger - at de store IP'er ikke sælger konsoller - ikke rigtig eksisterer, når (Pikmin), Mario og Zelda solgte konsoller. I øvrigt er det vel forståeligt nok, at Pikmin ikke solgte lige så mange konsoller, som de to store, da det jo er en noget mindre og måske mere niche-orienteret franchise.

Ang. den hvide tanooki, så kan jeg ikke se problemet. Folk kan jo bare lade være med at bruge den. Vi kan derimod hurtigt blive enige om, at Fi er vold irriterende!

0
1ups givet

#5 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

28-03-2014 16:12

Ikke fordi jeg synes den her tråd skal handle om spildesign, men jeg mener personligt at selvom det er valgfrit at bruge White Tanooki, så er det dårligt designet af udvikleren.

Endnu engang må jeg skamløst reklamere for min video om spillet:

0
1ups givet

#6 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

28-03-2014 22:18

OliverAdam skrev:
Tilbage i starten marts skrev Bo130 et debatoplæg, som gik under navnet: ”Nintendo og nostalgi”




0
1ups givet

#7 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

28-03-2014 23:02

Hva så Shajita Smiley?
0
1ups givet

#8 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

28-03-2014 23:17

OliverAdam skrev:
Hva så Shajita Smiley?



EDIT: Ingen Thumbs Up til dig alligevel

0
1ups givet

#9 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

28-03-2014 23:20

^Fixed - credit now goes where it belongs..

OliverAdam skrev:
Måske kunne nogle af spillene have brug for et facelift? Det naturligvis begrænset, hvordan man kan gøre det, men spil som F-Zero, Zelda og Metroid kunne sagtens adopterer en mere realistisk artstyle. Kunne det måske gøre noget?


Hverken futuristiske racere, Gorons eller Space Pirates er realistiske, så det behøver grafikken heller ikke at være for min skyld. For megen realisme giver ret ofte et kedeligt udtryk synes jeg.

Det er umiddelbart et langt større problem, at ganske mange spillere i dag ikke aner, hvem Nintendos karakterer som Captain Falcon og Samus Aran er. Nintendo kan ikke bare komme og sige, "Se! Her har vi et nyt spil i en af vores velkendte serier," og så regne med at spillet sælger helt af sig selv.

De undervurderer i mine øjne ofte effekten af marketing. Et spil som Assassin's Creed IV havde omkring 15 trailere på et år - Donkey Kong Country: Tropical Freeze havde seks - dog på færre måneder og deraf langt de fleste lige op til udgivelsen. Når der så endelig bliver kørt Tv-kampagner, så er det på de forkerte kanaler - det er på Disney-kanalerne, og ikke på de store main-stream kanaler hos Viasat og SBS Tv, hvilket betyder, at det helt automatisk går hen og bliver barnligt. Selvfølgelig skal man også fange den yngre generation, men det virker absurd ikke at reklamere de steder, hvor målgruppen er noget ældre når den typiske konsol-gamer er midt i 20'erne eller ældre.

2
1ups givet

#10 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

28-03-2014 23:24

Er sådan set enig.
0
1ups givet

#11 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

28-03-2014 23:59

KJ85 skrev:
^Fixed - credit now goes where it belongs.


Nå, det var dig der fiksede det? Så får du sgu Olivers thumbs up i stedet!


0
1ups givet

#12 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

29-03-2014 01:12

Hahahaha undskyld man, kunne sværge der stod Bo130! Smiley
0
1ups givet

#13 - Shajita

Level: 28 (Skeeter)

29-03-2014 01:44

^ Eh, hans navn var på nyheden. Det var bare mig der submittede den xD No harm done.
1
1ups givet

#14 - JF BLADE

Level: 4 (Stalkid)

30-03-2014 20:07

Nintendo leve uden Mario... æhmm nej for mig. Nu er jeg snart færdig med at spille marios nye eventyr som er 3d world som jeg synes er hammer fedt... og jeg synes da at de skal blive ved med at bruge ham. Mario er Mario.... nintendo vil for mig ikke være det samme uden ham. Mario med hans evnetyr har givet nintendo en masse coins siden hans debutXD
0
1ups givet