LEGO afslører tre nye LE...

N-cast #216: Microsoft br...

N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Yo-kai Watch udkommer den 29. april

Skrevet af JOEP - 23-02-2016 10:13

Det japanske fænomen Yo-kai Watch,der minder en del om Pokémon, har endnu ikke nået så store højder her i Europa. Nu har Nintendo of Europe dog tænkt sig at gøre noget ved det, for i dag har de annonceret i en Twitter-besked, at 3DS-spillet udkommer 29. april herhjemme. Spillet er allerede ude i USA og har høstet udmærkede anmeldelser.



Bergsala skriver i en pressemeddelelse:

23. februar 2016 – Det længe ventede japanske kulturfænomen YO-KAI WATCH, der er udviklet af den ansete japanske spiludvikler Akihiro Hino fra LEVEL-5 Inc. og udgivet af Nintendo til Nintendo 3DS-systemet, lanceres nu i Danmark og resten af Europa den 29. april. Med over ti millioner solgte eksemplarer til dato kan europæiske fans nu også opleve at udforske byen Springdale, mens de leder efter de over 200 mystiske Yo-kai, der skaber problemer for byens beboere.

I Springdale er der mystiske kræfter bag hverdagens problemer. Fra altid at føle sig sulten til at bruge for mange penge eller komme til at sige noget grimt. Bag alle disse problemer findes der højest sandsynligt en Yo-kai. Yo-kai er charmerende, sjove og uhyrlige figurer, der findes overalt. De lever i deres egen hemmelige verden og har det med at skabe mærkelige problemer for folk, ofte med morsomme resultater. For at beskytte byen skal du som spiller blive venner med så mange Yo-kai som muligt. Med lidt held og taktik er dette muligt, og så kan Yo-kai hjælpe dig på flere måder, men de har også deres egne problemer. En Yo-kai som Jibanyan, der er en forladt kat med en forkærlighed for at jage lastbiler, vil bare gerne imponere sin tidligere ejer; eller Komasan, som har brug for hjælp til at finde sin bror.

Yo-kai Watch er et ur, der kan afsløre, hvor de normalt skjulte Yo-kai gemmer sig, og som urets nye ejer er det din opgave at løse mysterierne om Yo-kai og beskytte Springdale.

I takt med at du undersøger Springdale, finder du mange forskellige opgaver sideløbende med spillets handling. Giv dig tid til at gennemsøge byen med alle dens butikker, parker, en skov og hemmelige steder. Når du udfører de mindre opgaver, bliver dine Yo-kai stærkere og det hjælper dig til at finde endnu flere nye Yo-kai. Du kan også bruge en teknik, der kaldes Yo-Kai Fushion, til at udvikle dine Yo-kai og gøre dem mere unikke og stærke.

At samle et mægtigt team af Yo-kai er en vigtig del af dette spil, men en anden mindst lige så vigtig del er at tænke strategisk. Visse bosser i dette spil er meget svære at klare, hvis ikke du finder den rette taktik. Alle Yo-kai har forskellige evner, der kaldes for Soultimate Moves, som kan have stor indflydelse på en kamps udfald. Har du en ven, som også spiller YO-KAI WATCH, kan I desuden lade jeres bedste team mødes i en fight.

YO-KAI WATCH er ud over spilserien også en tegnet tv-serie, som får premiere i Danmark på Cartoon Network engang i april eller maj i år.


For god ordens skyld viser vi den amerikanske udgivelsestrailer igen, så du kan se, hvad du kan se frem til.



Er det et spil, du har ventet på? Skal du have det?

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

23-02-2016 11:11

Har indsat den danske pressemeddelelse fra Bergsala Smiley
0
1ups givet

#2 - Rockarina

Level: 31 (ChuChu)

23-02-2016 15:36

Ja for fanden! Smiley det glæder jeg mig overordentlig meget til
0
1ups givet