Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Resident Evil 4 (NGC)

Skrevet af Christian Jessen - 26-04-2005 00:00

Et Resident Evil-spil uden zombier og Umbrella Corporation virker helt utænkeligt, men Resident Evil 4 har dog formået at være utrolig nyskabende. Hvor alle de tidligere spil lignede hinanden alt for meget, virker Resident Evil 4 som en helt ny serie. Væk er de dårlige kameravinkler og den noget besværlige styring. I stedet ser man via et skulderkamera - styringen virker optimalt og er nem at gå til.

Gameplay
Spillet foregår seks år efter ulykken i Racoon City, og Umbrella Corporation eksisterer ikke længere. Du spiller Leon S. Kennedy som overlevede ulykken i Racoon City, og er siden da blevet trænet som tophemmelig agent direkte under den amerikanske præsidents ordre. Du skal nu redde præsidentens datter som er blevet kidnappet og ført til en lille by i Spanien. Når man kommer til landsbyen fornemmer man hurtigt at noget er galt, og indbyggerne man møder er ikke ligefrem venligtsindede. De bruger alt hvad de kan få fat på for at stoppe en, lige fra høtyve til motorsave…

Som sagt er Resident Evil 4 en nyskabende del i serien og utrolig mange ting er lavet om. Den største, og mest interessante, ændring er den nye måde kameraet fungerer. Capcom har endelig besluttet sig for at gøre det af med den meget primitive kameravinkel, som gjorde de gamle spil meget besværlige, og det er virkelig en positiv ændring - kameraet er nu bag Leon, og når man sigter zoomer det automatisk lidt ind, så man ser Leon til venstre i billedet, og derved kan se alt hvad man vil ramme. Nogle vil måske tro at det derved mister sin uhygge, men tværtimod, det løber stadig koldt ned af ryggen, og man vender gentagne gange den kære Leon om for at se om der er en gruppe fjender bag en. Spillet kan stadig give selv ægte gyserfans nogle ordentlige forskrækkelser, og med den nye fornemmelse af stress og paranoia, giver dette en helt perfekt spiloplevese!
En anden af de mange nye ting, er Key hitzones. Nu er det ikke længere lige meget hvor man rammer – der er stor forskel på at skyde i benet, armen, hovedet eller sågar halsen, dog skal man ikke regne med at de dør, bare fordi man skyder dem i hovedet, da de er meget sejlivede.
Den sidste ting jeg vil nævne omkring gameplayet, er den mest nytænkende funktion som Capcom har fået implementeret utrolig flot i dette spil, det drejer sig om de nye Quick Time Events, hvor man til tider hurtigt skal trykke en eller flere knapper for at undgå rullende sten, en boss der pludselig angriber, eller midt i en mellemscene, hvor man i mange spil havde en vane med at læne sig tilbage, og slappe af mens man ser den lille film. Dette gør at man sidder klar med sit joypad i hånden, hver gang der kommer en mellemsekvens, også selvom det ikke bliver brugt i størstedelen af mellemsekvenserne.
Capcom har dog ramt en guldåre i denne funktion, og det er de godt klar over, da der senere i spillet kommer en hel knivkamp, hvor man udelukkende kæmper ved at bruge denne funktion. Og det er sådanne ting der gør Resident Evil 4 til den ultimative spiloplevelse.


Der er ikke sparet på effekterne i Resident Evil 4!

Grafik
Det første man lægger mærke til når man starter spillet er den utrolig lækre grafik. Alle detaljer er med, og man kan ligefrem se Leons hår blafre i vinden. Alene Leon består af ikke mindre end 10.000 polygoner, og spillet kører smukt med 24 bit teksturer og en høj framerate. Ikke mindst baggrundsteksturerne skal have stor ros, og det virker slet ikke som om der er nogle steder man ikke kan bevæge sig hen. Baggrunden er så godt lavet at det somme tider er svært at vurdere hvad der er baggrund, og hvad der er inde i spillet som man kan udforske.
Farverne er meget dunkle og virker temmelig grå, men dette er bare med til at gøre spillet endnu mere stemningsfyldt.
Animationerne er utrolig godt lavet, både in-game og i de forskellige mellemsekvenser. Bevægelserne virker utrolig realistiske og ikke så klodsede som vi er vant til at se i andre spil.
Desværre er der dog også de sædvanlige fejl med at våben sommetider kan stikke igennem døre, vægge og fjender, men det er ikke noget man lægger så meget mærke til, da den grafiske helhed er så imponerende.


Grafikken er utrolig imponerende, og giver en utrolig dunkel stemning.

Lyd
I Resident Evil 4 finder man ud af hvor stor betydning lydsiden af et spil egentlig har for stemningen. Musikken er dunkel, og virker utrolig uhyggelig. Ikke mindst fordi den ofte skifter når der kommer fjender i nærheden, eller når man går på en mørk gang og bare venter på at der pludselig springer en boss frem. Ofte finder man også det mest kraftige våben man har frem bare fordi musikken skifter. Andre gange vender man sig konstant om for at se om der skulle være nogle bagved en, fordi man kan høre på musikken at der er nogle omkring en.

Stemmerne er også en del af lydsiden, og denne er simpelthen genialt lavet. Leon og Ashleys amerikanske accent, Luis’ spanske accent, munkene der går og summer ”muerte” (som betyder død) og ikke mindst de spanske indbyggeres råben når de ser en. Alle hovedpersonerne snakker selvfølgelig engelsk så man kan forstå samtalerne, men man kan tydeligt høre at Capcom har arbejdet med accent på hver af personerne. Og så er der indbyggerne og munkene som snakker spansk – både når de råber til hinanden og når de ser en.


Stemmerne passer godt, og de taler endda med accent!

Holdbarhed
Levetiden er et meget diskutabelt emne i Resident Evil 4. Først bør man nævne at det tager over 20 timer at gennemføre, på Easy vel og mærke. Derefter er der mulighed for at spille det igennem på Normal eller Hard, og så kan man endda spille videre på Easy mode og samle penge sammen til nye våben. Dette er en rigtig fed ting da man slet ikke kan når at prøve alle de fede våben ved at gennemføre spillet en enkelt gang. Derudover låser man også op for 2 nye modes når man har gennemført spillet en gang. Det drejer sig om The Mercenaries og Assignment Ada. Disse modes giver ekstra lyst til at spille, og specielt Assignment Ada, der giver en hel ny vinkel til den historie man ellers spiller.

Med over 20 timers spilletid bare for at gennemføre Easy, mulighed for at spille videre på samme mode for at spare op til flere våben og 2 nye modes, kan Resident Evil 4 stille selv den største gamers tørst. Det føles som et kæmpe univers, og det er et af de spil man kan blive ved med at spille igen og igen.


Assignment Ada er virkelig en ting der giver spillet ekstra liv.

Konklusion
Intet spil er perfekt men Resident Evil 4 er meget tæt på. Det er en perfekt blanding af gys og action, og det topper på alle måder. Historien fænger og man bliver overvældet af hvor meget Capcom har proppet ind i et enkelt spil – de 2 discs er helt fyldte og spændingen holder hele vejen i spillet. Alt er gennemtænkt til mindste detalje, og spillet indeholder en fin balance af små puzzles, som alligevel ikke nogle man kan sidde fast over i flere dage.

Alt i alt er Resident Evil 4 en ægte genistreng. Dette spil bør ejes af alle, både fans og skeptikere af genren. Dette spil burde findes i alle samlinger, og hvis man endnu ikke ejer en GameCube bør man investere i den specielle Resident Evil 4 bundle.

2
1ups givet

5/5


Fremragende lyd

Hjernegymnastik

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

31-07-2006 11:16

Det spil må jeg da have! Smiley
0
1ups givet

#2 - Christian Jessen

Level: 2 (Keese)

04-08-2006 02:24

Det kan også absolut anbefales! Smiley
0
1ups givet

#3 - Rechain

Level: 8 (Pirahna Plant)

09-12-2006 04:52

Dét vil jeg i hvert fald være enig i Smiley tror jeg ska til at komme videre i RE4!

/Rechain
0
1ups givet

#4 - rbh

Level: 1 (Goomba)

02-06-2008 09:12

jamen jeg har lige købbt det af Zag Smiley

0
1ups givet

#5 - Lorvald

Level: 23 (Skree)

30-06-2014 23:27

GAMMEL REVIEW!
0
1ups givet

#6 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

30-06-2014 23:58

Hvorfor bumpe den op?
0
1ups givet

#7 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

01-07-2014 00:09

^Han høster vel mønter, mmh? Smiley

1
1ups givet

#8 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

01-07-2014 00:26

Kan man ikke gøre det andre steder..
0
1ups givet