Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Super Princess Peach (DS)

Skrevet af Zøvnig - 25-05-2006 02:44

Det har vel egentlig ligget lidt i luften at Princess Peach en dag ville få sit eget spil. År efter år er hun blevet reddet ud af den ene suppedas efter den anden. Bowser må kunne lide det stakkels pigebarn, siden han uden tøven kidnapper hende gang på gang. Og så ofte som det er gået galt, er der vel ikke noget at sige til, at han endelig vælger at skifte taktik. Efter at have fundet Vibe Scepteret, får Bower endelig ram på Mario og hans bedste venner.

Så er det på med de hvide handsker
Bowser holder vennerne fanget på Vibe Island - et sted der ligger tæt på der kendte Mushroom Kingdom. Princess Peach tøver ikke med rende ud i den store vide verden for at befri dem igen. Historien er helt enkel og ligetil, som det nu engang plejer at være i denne type platformsspil. Ved hjælp af en stålsat vilje og en hjælpende paraply ved navn Perry, kaster Peach sig ud i en masse forhindringer. Det her er godt gammeldags platformsspil i den klassiske stil. Nintendo har trods alt en god portion erfaring inden for denne genre, og heller ikke denne gang skuffer de. Peach bevæger sig igennem en masse spændende verdener, der hver har deres særpræg og deres helt egne typer fjender. Hun kommer på en ordentlig tur der både byder på ture i skoven, græsenge, bjerge og vulkaner.



Paraplyen er kvindens bedste ven
Om det kun er sådan i spil med farverige princesser i, skal jeg lade være usagt. Men Peach ville have store problemer hvis ikke hun havde paraplyen Parry med sig. Den bruges nemlig til rigtig mange ting igennem spillet, og er med til at give Peaches første solospil sit eget særpræg. Den bruges naturligvis til at baske Goomba, Bob-omb og Piranha-planter ned med. Men derudover kan den også fungere som faldskærm, båd, gevær m.m. I det hele taget er dens mange funktioner med til at give spillets sin helt egen stil. Men hvis der er en ting der betyder mindst lige så meget for Peach som hendes paraply, ja, så må det være hendes humør. Ved tryk på den trykfølsomme skærm. kan man ganske enkelt ændre Peaches humør undervejs i spillet. Dette giver igen spillet nye dimensioner. Får man hende fx til at græde, så tuder hun lårtykke stråler af tårer, som fx kan bruges til at slukke brande med. Gør man hende sur, bliver hun ildrød i hovedet, og der står flammer ud af hende. Disse kan så blandt andet bruges til at brænde en bro ned med eller til at tænde en fakkel. Så via hendes humør og de specielle evner der følger med, kan man få fat i genstande, man ellers ikke kunne nå at finde vej til samt nye områder, man måske ikke have set før. Man hopper, springer, sejler, flyver og slår sig vej igennem banerne.



Spillet bærer desværre også lidt præg af at det meste er set før i andre indpakninger. Hun har sine nye moves, og det er sådan set godt nok. Alligevel tog jeg mig flere gange i at miste interessen midt mens jeg sad og spillede. Det er godt nok et robust spil, men samtidig formår det ikke rigtig at imponere mig. Sværhedsgraden er lige i underkanten af hvad jeg forventer af et platformsspil til Nintendo. Det er muligvis en fordel hvis det er ens første tur ind i denne genre, men har du spillet denne type spil før, vil du nok ikke have de store problemer med at race igennem store dele af spillet.

Lyserød, lyserødt og lidt pink
Spillets grafik er lavet i den gode gamle klassiske stil, som vi kender fra de gamle Mario-spil. Det kunne helt klart laves flottere rent grafisk på Nintendo DS, men stilen - synes jeg - klæder spillet. Man skal dog ikke være for sart omkring farver, når man spiller dette spil. Super Princess Peach oser langt væk af at være lavet primært til piger. Derfor er stilen hele vejen igennem en lille smule overdrevet nuttet. Om man kan lide det, er et spørgsmål om smag og behag.



En stille, ung dame
Lyden er meget svingende hele vejen igennem spillet. Nogle gange sad jeg og nærmest og nynnede med på melodierne i spillet, hvorimod jeg andre gange havde lyst til at skrue ned for lyden. Når der sker noget i spillet, holder det det niveau, vi normalt forventer af et Nintendo-spil. Som sagt, er den andre gange bare direkte uinspirerende. Jeg savner faktisk at Peaches stemme bliver brugt noget mere i spillet. Jeg tror, det kunne være med til at give spillet mere personlighed.

Hvad dælen skal man så bagefter?
Som skrevet tidligere, er spillet forholdsvis nemt hvis man er vant til denne genre. Det betyder dog ikke at det er en ren walk-over hele vejen igennem. Specielt ikke hvis man skal finde alle bonusting på alle banerne. Derudover over er der fx brikker til nogle puslespil spredt rundt omkring på Vibe Island. Disse kan være sjove at samle på, så man senere hen kan se puslespillene i ens undermenu. Men det er stadig begrænset hvor meget man skal kæmpe for at finde disse og de andre bonusting. De ligger tit helt åbenlyse steder i spillet, og giver ikke meget modstand.



Det er jo efterhånden mere reglen end undtagelsen at man kan finde minispil gemt rundt omkring i denne type spil. De dukker selvfølgelig også op denne gang, og er langt hen af vejen meget hyggelige. I det ene minispil ved navn ”Toad Jump” skal man fx guide Toad igennem en bane ved at puste ned i mikrofonen, og på denne måde få ham til at hoppe. Det fandt jeg faktisk ret underholdende, selvom jeg sikkert har set sjov ud mens jeg sad og blæste ned i min DS. Det skal dog nævnes, at det er et kæmpe minus at man kun kan spille imod sig selv. Det havde været en genial god idé at lave disse minispil så man kunne spille imod sine venner.

Kan hun stå på egne ben?
Der må jeg helt klart sige ja. Som platformspil er Super Princess Peach grundlæggende en god oplevelse. Det har en masse gode elementer i sig, og det er faktisk meget sjovt at rollerne for en gang skyld er byttet lidt rundt. Er du til platformsspil, synes jeg, at du skylder sig selv at kigge nærmere på denne titel. Er du derimod ikke så meget til denne genre, vil jeg foreslå, at du lægger dine penge et andet sted. Selvom det er god underholdning i mindre portioner, så er det ikke et spil der kunne fastholde min koncentration særlig længe af gangen. Det er svært at forklare, hvad det er der præcist mangler, for at denne titel kan konkurrere med de bedste Mario-spil. På en eller anden måde mangler spillet bare ”sjæl”, i mine øjne. Jeg følte ikke, at det på noget tidspunkt virkelig fik mig revet med.

0
1ups givet

4/5


For de yngste

Kommentarer:

#1 - hvepse

Level: 1 (Goomba)

09-09-2006 19:50

Nice Spil......Som ægte Mario, eller mere over ordnet.......Mario og hans venners fan.....skal jeg have dette spil Smiley
0
1ups givet

#2 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

06-09-2007 21:34

Jeg har haft spillet, men det tilhører en anden nu Smiley
Men jeg synes det er et rigtig godt spil! Smiley
0
1ups givet