Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Digimon Survive (Switch)

Skrevet af Nemy - 18-08-2022 13:01

Som barn var jeg hurtig til at hoppe på Pokémon-vognen, men det samme gjorde sig aldrig rigtig gældende for Digimon, selvom jeg også altid har kunne se charmen i det univers og dets figurer. Derfor har jeg heller ikke rigtigt været med på noderne indenfor Digimon-spillene og det er først med Digimon Survive, at jeg nu har fået muligheden for at dykke ned i et Digimon-spil og universet omkring det. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men det jeg mødte, var i hvert fald ikke det.



Det står meget hurtigt klar, at Digimon Survive er langt fra formlen i de Pokémon-spil jeg troligt køber og spiller igennem fra generation til generation. Der er i stedet tale om en form for visuel novelle krydret med et RPG-kampsystem. Det er også vigtigt at understrege, at det er med overvægt af visuel novelle. Dvs. det meste af tiden bruges på at læse, vælge og undersøge, ikke på kampe. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det er noget man skal indstille sig på inden man giver sig i kast med spillet.

I Digimon Survive indtager du rollen som Takuma, en elev på en skole, der sammen med hans skolevenner skal opklare et mysterium. Klassen er på en skoleudflugt og ender i nogle oldgamle ruiner, som gemmer på nogle dybe hemmeligheder. Herfra sker der mærkelige ting og vores venner støder på de velkendte Digimons. Det er dog ikke kun de gode, men også de onde, og jagten er gået ind på at komme til bunds i det hele. Historien i Digimon Survive er en mørk en af slagsen og i den indledende prolog sidder man og overvejer om spillet burde have en gysermærkning. I løbet af historien er der rigeligt med muligheder for at komme til bunds i hovedhistorien, men du har også mulighed for at dykke ned i forskellige sidehistorier. Du er med til at påvirke historiens udfoldelse via de valg du løbende tager.



Digimon Survive er opdelt i kapitler, som historien fortælles igennem. I et kapitel kan man løbende udforske områder, snakke med personer og indsamle informationer, der uddyber historien mv.. Det er meget klart markeret, hvilke aktioner, der gør, at man går videre i historien, så man kan bruge al den tid man vil på at udforske uden, at det fremtvinger historien. Man bevæger sig rundt på et kort ved at vælge imellem områder, og herfra kan man så kigge rundt i lokaler mv. fra et førstepersons perspektiv. Det er ikke muligt at bevæge sig frit rundt ved at styre en figur, det hele ses fra et ”låst” førstepersons perspektiv.

Hver af hovedpersonerne man følger får sine egne Digimons. Det er disse man primært benytter sig af i kampene. Man kan så løbende rekruttere nye i spillets ”Free Battle”-mode, som er tilgængelig i løbet af de forskellige kapitler i forskellige områder. Måden det fungerer på i praksis er, at du indleder en kamp, og her kan du ved hjælp af de rigtige valg i en dialog overtale en specifik Digimon til at følge med dig. De forskellige Digimons har forskellige personligheder og skal derfor også overtales på forskellige måder.



Kampsystemet er ret sjovt og taktisk, især hvis ens sammenligning er Pokémon (som min var). Man placeres på et spillebræt opdelt i felter, hvor alle ens valgte Digimons er synlige og det samme med modstanderne (lidt ala Fire Emblem). Herefter er det turbaseret, hvor man rykker sine Digimons rundt og angriber, bruger items eller forsvarer. Jeg kunne godt have tænkt mig flere kampe. Free Battles bliver hurtigt repetitive og de ”rigtige” kampe er der ikke så mange af som man kunne have håbet i min optik.

Konklusion:
Alt i alt er Digimon Survive et rigtigt solidt spil, hvis man kan lide genremixet. Jeg hyggede mig med spillet, men kom aldrig rigtig helt op ad stolen. Jeg savnede især muligheden for at bevæge mig frit rundt og ”opleve” verdenen på en mindre låst måde. Selve universet var dog utrolig hyggeligt og spændende at undersøge. Det er et lidt specielt mix med en visuel novelle og RPG-kampe, men det fungerer, hvis man kan lide begge dele.

2
1ups givet

3/5


Nemt at gå til

Kommentarer:

Digimon Survive

Digimon Survive
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
29-07-2022

Kan købes hos:
Coolshop - 218.00 kr