Metroid Prime Remastered (Switch)

Skrevet af Nemy - 21-02-2023 15:14

Da Metroid Prime blev udgivet på Nintendo Gamecube tilbage i 2003 var jeg tryllebundet fra første gang jeg tog Samus’ dragt på og begav mig ud på rumeventyr. Jeg havde ikke spillet 2D Metroid, så Prime var mit første bekendtskab med Metroid. Prime var for mig klart et af de bedste spil på Gamecube, og måske mit yndlingssingleplayerspil til maskinen. Her 20 år senere har jeg så Metroid Prime Remastered downloadet på min Switch. Det har været med lige dele forventningsglæde og lige dele frygt, at jeg har startet spillet. For hvad nu hvis alt det gode jeg husker fra spillet, viser sig at være ren nostalgi? Efter at have været på eventyr med Samus igen kan jeg heldigvis sige, at spillet stadig holder anno 2023, ikke mindst takket være et fremragende arbejde fra Retro Studios og Iron Galaxy.



Spillet starter med, at Samus modtager et nødsignal fra et piratrumskib, hvor besætningen er blevet slået ihjel af deres egne genmodificerede eksperimenter. Samus ender med at kæmpe mod parasitternes dronning, der falder ned i skibets kerne, hvorefter skibet eksploderer. På vej ud møder Samus sin ærkefjende, Ridley, som hun følger efter. Samus’ dragt bliver beskadiget i eksplosionen så hun mister sine de fleste af sine kræfter. På vej væk i sit rumskib jagter hun Ridley til en nærliggende planet, Tallon IV, hvor hun skal forsøge at finde og besejre Ridley samtidig med, at hun får sine kræfter tilbage.

På Tallon IV udforsker man planeten og dens historie i takt med, at man finder opgraderingerne til sin dragt og nedkæmper de fjender man møder. Det er et fantastisk exploration loop, der fanger en og hele tiden gør en nysgerrig på, hvad der mon venter bag den næste dør. Det er også tit man kommer forbi døre eller passager, som man endnu ikke kan komme ind i fordi man mangler en opgradering til sin dragt. Det gør tilfredsstillelsen endnu større når man så finder den specifikke opgradering og endelig kan komme videre i sit eventyr.



Det unikke scanning-system, som spillet bruger til at fortælle om universet og til at give dig baggrundsinformation om fjender mv. imponerer mig stadig den dag i dag. Mange singleplayer eventyr i dag benytter sig i stigende grad af lange detaljerede cutscenes som storytelling. Metroid Prime har selvfølgelig også nogle mindre cutscenes i løbet af spillet, men fordi scanning-systemet er den primære fortæller forstærker det følelsen af, at du er alene på en planet. Det er en vild følelse, der bliver skabt med relativt simple midler, men som stadig er ligeså effektiv i dag, som det var for 20 år siden.

Hvis du er samlertypen er der også en hel del at indsamle i Metroid Prime. Primært via scanningssystemet kan du logge de fjender og objekter, som du møder på din vej. Disse vil så blive åbnet i ”Extras” menuen i spillet, hvor du kan udforske dem yderligere og nyde din samling. Det er dog med at holde tungen i munden, hvis du går efter at 100% spillet, der er nemlig visse extras, som er missable, hvis du ikke får dem scannet på det rigtige tidspunkt i spillet. Er du derfor 100%-typen kan det godt betale sig at bruge en guide til at se, hvornår du skal være ekstra opmærksom.



Da jeg startede spillet, var jeg straks tilbage i den fantastiske følelse, som spillet giver og også gav for 20 år siden. Det er præcis, som jeg husker det. Hvilket er underligt, for når jeg ser sammenligningsbilleder og videoer står det hurtigt klart, hvor meget flottere den nye udgave er. Det er næsten på grænsen til at være et remake mere end det er en remaster, men uanset hvad er det en fantastisk flot udgave af et af de bedste spil jeg har spillet. Samus og Tallon IV står knivskarpt og flottere end det er set før. Retro Studios viser, hvorfor de er i den absolutte topklasse af spilstudier. Måske et af de flotteste spil jeg har spillet på Switch. Soundtracket i Metroid Prime Remastered er også fænomenal. Et fantastisk lydbillede, som er med tila t hive spillet op på listen med de spil, der har de bedste og mest iscenesættende soundtracks overhovedet.

Hvis jeg skal pege på et par steder, hvor man godt kan mærke, at der er gået 20 år siden Metroid Prime udkom, så er det bl.a. på spillets gemmefunktion. De fleste spil er efterhånden gået over til, at der gemmes løbende, således, at spilleren ikke mister den store progress, hvis han eller hun dør. I Prime skal du finde en save-station for at kunne gemme din progress, og det betyder også, at du kan miste op til 20-30 minutters spil, hvis du dør et sted og det er lang tid siden, at du har gemt sidst. Personligt kan jeg meget godt lide den mechanic da jeg synes, at det tilfører lidt ekstra til følelsen af at være på en planet alene og skulle passe på. Jeg kan dog godt se, at det for en del spillere kan være til stor frustration, hvis man har glemt at gemme i lang tid og mister en del spilletid.



Ét sted, der tilgengæld har vist sig at være frustrerende for undertegnet er respawn af fjender, der sker alt for ofte. Metroid Prime er bygget sådan op, at du ofte løber frem og tilbage i din udforskning af planeten og nye muligheder for at komme videre. Derfor genbesøger du ofte de samme rum, og oftest vil man opleve, at de fjender man allerede har klaret genopstår og skal nedkæmpes igen. Det havde ikke gjort det store, hvis det skete engang imellem, men det sker relativt ofte og gør det en smule trivielt når man skal nedkæmpe de samme fjender igen og igen.

Konklusion:
I det store billede er der dog ikke meget at sætte på Metroid Prime Remastered. Spillet var, og er stadig et fantastisk eventyr. Switch-udgaven er et mesterværk, der viser, hvordan et remaster skal produceres. Der er kælet for alle de små detaljer, og med så solidt et udgangspunkt som Metroid Prime er der lagt op til en af de største Switch-oplevelser, som du kommer til at spille på din maskine i år.

5/5

Klassiker

Øjeguf

Fremragende lyd

Kommentarer:

#3 - Andreas Tarding

Level: 18 (Twhomp)

23-02-2023 01:01

Ja, det er jo netop noget, der hurtigt kan fremvise eventuelle tekniske ulemper i et spil, når et remasters helt moderne grafik, under overfladen gemmer på en totalt uændret, original "gammel" programmering - der i dette tilfælde, angiveligt fylder under 5 MB hukommelse.

Det nærmest komiske, der så bare viser sig ved spillets design, er jo netop, at det simpelthen er så designet omkring de begrænsninger, man havde i sin tid, at man knap kan skelne imellem, om disse egenskaber rent faktisk er "begrænsninger" - eller simpelthen bare en del af spillets design.

Save-systemet, som du jo nævner, er næsten ét af de klare - det fremstår netop meget "hardcore" og ikke-interaktivt ift. de checkpoints, man er begyndt at se i moderne spil, men som du siger, er de jo simpelthen bare designet ind i flowet. Save rooms er jo nogle steder nærmest en "belønningsmekanik" - herunder i et vist undervandsområde, hvor man trækkes igennem et bandeords-provokerende platforming-afsnit, og så belønnes (tænker man i hvert fald) med et save room øverst oppe, for sine strabadser. Save-systemet bruges jo næsten også direkte til, at skabe suspense og motivation, aner man sig nogle steder.

Respawn-systemet for fjender, som du også nævner, står nok mere klart frem som noget, der kunne være en ren begrænsning - som en af de få ting. Men selv dér, er jeg næsten selv i tvivl. Fjenderne fungerer jo som "farming" for ammunition og liv, hvis man er ved at løbe tør. Dér træder det jo så ind som funktion, at man aldrig er løbet tør for pickups - de havde snildt muligheden for, at gemme alle fjendtlige kills i hukommelsen denne her gang, men mit gæt er, at overdrevne fjendtlige respawns, simpelthen - også - blev tænkt ind som en del af spildesignet hér.

Alt i alt jo et fascinerende spil, at se gen-præsenteret sådan her - jeg er faktisk næsten af det indtryk, at originalen fremstår endnu mere imponerende nu - dén ligner den moderniserede udgave, overraskende meget, frem for den anden vej rundt, kunne man kalde det!

Er helt enig i din konklusion om spillet - heldigvis tyder det jo også på, at salgstallene nogenlunde reflekterer dette. (Hvilket jo ikke nødvendigvis er en selvfølge for Metroid, i alt fald alle steder.)

Var det i øvrigt ikke også dig, der faktisk anmeldte GameCube-originalen i sin tid? Jeg synes at huske dette - det er jo meget lang tid siden.

#4 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

23-02-2023 15:35

^ Gode pointer, og du har nok ret ift. respawn-systemet ift. ammunition, men jeg tænker godt man kunne have løst det på en anden måde. Som sagt er det dig en mindre ting i det store billede.

Det kan sagtens passe, at jeg anmeldte originalen også, det har dog så ikke været her på N-club, men på N-Gamez (puha et skældsord her ). Det er dog så lang tid siden, at jeg ikke kan huske det, men måske jeg en dag finder en gammel version af N-Gamez frem og booter den op et sted