Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Nintendo Switch Sports (Switch)

Skrevet af zcream - 04-05-2022 15:45

i 2006, lige omkring juletid, blev Nintendos Wii konsol lanceret og med i pakken fulgte det nytænkende spil Nintendo Wii Sports. Spillet skulle naturligvis underholde, men var også en måde at lære spilleren hvad den innovative konsol og ikke mindst de nye spændende kontrollere, kunne tilbyde. Derudover tiltalte spillet mennesker der ikke nødvendigvis spillede videospil til hverdag og inviterede således en masse nye spillere indenfor i varmen. Nu, næsten 16 år efter, udkommer så den næste titel i serien og vi tager derfor et kig på hvad der venter dig i denne omgang og om det er lige så nyskabende som det første spil.

En af grundideerne med Nintendos Sports serie har været at oplevelsen skulle være let tilgængeligt - også for de der normalt ikke bruger deres fritid foran en spilkonsol. Og allerede efter ganske kort tid med spillet, er det tydeligt at det også har været et fokusområde i denne omgang. Når du starter op, kan du vælge mellem tre overordnede kategorier, nemlig onlinespil, en lokal single og flerspiller del, samt en mulighed for at spille med dine venner online. Uanset hvilken mulighed du vælger, kan du vælge mellem de samme sportsgrene, der indbefatter tennis, bowling, badminton, fodbold, volleyball og chambara, der nok bedst beskrives som et fægtespil. Efter et klik eller to er du i gang og selv uden at prøve det lille træningsspil du præsenteres for første gang, vil de fleste have en chance for at kunne spille med, da du, ligesom i udgaven til Wii, blot skal svinge med armen som du - mere eller mindre, ville gøre i den konkrete sport.



Styringen fungerer udmærket, men i et spil der så tydeligt er afhændig af, at bevægelsesstyringen sidder lige i skabet, er det dog ikke helt perfekt. Særligt kan du i fodbold, der er bygget op lidt a la en kampe i Rocket League, sagtens komme til at skyde tilbage, i stedet for frem, uanset at du ellers svinger og står på den rigtige måde. Det kan eksempelvis resultere i selvmål eller andet utilsigtet. Da der er tale om et fest-spil med vægten lagt på det sociale og sjove, så er det måske ikke direkte ødelæggende - men det er stadig frustrerende og burde være gjort bedre.I tennis og badminton, fungerer det omvendt helt fint, hvilket giver mulighed for nogle underholdende og faktisk også helt intensive kampe. Formålet er at få bold eller fjerbold over nettet og så håbe at din modstander ikke evner at gøre det samme. Til at opnå dette kan du bl.a. smashe og derudover forsøge at udplacere modparten. Volleyball er sjov tilføjelse, men har igen små udfordringer med styringen. Her skal du lægge op til din medspiller og desto bedre du rammer bolden ,desto større chance har du eller din medspiller for at kunne lave et godt smash. I Chambare skal du dyste i sværdkamp. Du kan vælge mellem et par forskellige former for svær og alt efter hvilket du vælger, kan det give dig nogle nye muligheder i kampen. Som f.eks. at lagre energi i sværdet, når du parrerer modstanders slag og efterfølgende bruge den opsparede energi til et vildere slag. Styringen er her igen ganske fin og umiddelbart virker tingene som de skal og kan i nogen grad sammenlignes med bokse-spillet fra Wii Sports. I de sportsgrene, hvor der er flere spillere på banen er det lidt forskelligt hvordan disse styres. I tennis styrer du selv begge spillere, mens du i fodbold og volleywall har digitale medspillere, der generelt gør det ok.



Der er noget næsten nostalgisk ved igen at stå og svinge armene og forestille sig, at du har en ketcher i hånden og se det folde sig ud i den digital virkelighed foran dig. Og heldigvis fungerer det faktisk stadig, så længe du kan fastholde interessen. I den forbindelse er det en fordel, at man kan skifte lidt rundt og spille sammen med folk online eller møde nogle bedre spillere i en tvekamp om æren i badminton. Switch Sports giver dig desforuden mulighed for at samle nye tøjgenstande og forskellige bolde, til din figurs garderobe. Du kan samle ting i to forskellige kategorier, men indholdet er ikke voldsomt stort og det kan til tider være lidt sparsomt med motivationen til at indsamle de ting der så er.



Som nævnt er der tale om et fest-spil og styrken ligger så uomtvisteligt i det åbenlyse sociale aspekt. Det er hurtigt at komme i gang og det intuitive gameplay gør det muligt for hele familien at være med. Alle sportsgrene er sjove og giver god underholdning i kortere perioder, mens det formentlig vil være en smagssag hvilke der er de sjoveste. Spillet har dog ikke noget voldsomt styrke ift. holdbarheden og har ingenlunde en høj genspilsværdi, da gameplayet simpelthen er for simpelt og variationen generelt er for lav til at fastholde en interesse over længere tid. Seks sportsgrene lyder måske meget godt, men når hver diciplin reelt set ikke er meget mere end veludviklede minispil, så virker det ellers flotte indpakning pludselig underlig tom. Når det så er sagt, så er der mulighed for at krydre sit spil lidt med f.eks. en skruebold hér og en snyde angreb dér, men det hele er stadig ret overfladisk, dog uden at være helt ligegyldigt.



Visuelt er der tale om en ganske pænt spil. Den flydende, farverige og indbydende grafik, passer nærmest perfekt til konceptet. Der er måske ikke så voldsomt mange tilpasningsmuligheder ift. udseende af ens figur, hvilket kan virke lidt ejendommeligt taget målgruppen i betragtning, men det der er, er fint. Figurer og miljøer er ikke voldsomt detaljerede, men alting er til gengæld klart og tydeligt, hvilket er vigtigt i en titel, der henvender sig så bredt som det er tilfældet hér. Lydsiden er også helt hæderlig, uden dog på nogen måde at være historisk storslået. Den lystige og glade storcenter-inspirerede musik danner et helt fint lydmæssigt bagtæppe og lydeffekterne sidder lige i skabet, hverken mere eller mindre. Både billede og lydsiden skaber således i fællesskab nogle helt hæderlige rammer for morskaben og vil på ingen måde skræmme nogen væk.



Online mulighederne er fine og der findes hurtigt modstandere. Du kan enten spille alene mod den eller de modstandere der dukker op eller du kan slå dig sammen med en anden spiller hjemme foran skærmen og dermed se om i kan hive i sejr hjem i fællesskab. Dette er klart et af højdepunkterne ved spillet og giver derudover også familiens mindste en mulighed for at møde modstanderne sammen med en sej storesøster eller måske en højtråbende spillende træner i form af far. Det skal dopg bemærkes, at for at man kan spille to sammen eller mod hinanden, så skal også gæstens konto tilknyttes en Nintendo konto, hvilket godt kan dæmpe morskaben en del, hvis dette først opdages, når man skal til at spille, da det trods alt tager lidt tid at oprette en sådan.

Konklusion:
Nintendo Switch Sports har en fantastisk inkluderende stemning, der gør det muligt at samle flere generationer foran skærmen og spille med og mod hinanden, hvilket danner grobund for mange muntre øjeblikke rundt omkring i de små hjem. Set ud fra dette perspektiv er der tale om et super underholdende spil, der i allerhøjeste grad har sin berettigelse. Men breder vi perspektivet lidt ud, falmer glansbilledet desværre noget. Holdbarheden er simpelthen for kort, da de seks sportsgrene hurtigt bliver for lidt og spillet derudover mangler dybde. Der er heller ikke meget nyt under solen og selvom det stadig kan være sjovt at stå og hoppe efter en pixeleret volleyball, så er der ikke ligefrem slået hul på krukken med nytænkning. Nintendo Switch Sports er således et rigtig munters bekendtskab, så længe det nu varer, men vil formegentlig ikke blive den mest spillede titel i 2022.

4
1ups givet

3/5


Familiesjov

Festspil

Nemt at gå til

Fysisk udfoldelse

For de yngste

Kommentarer:

#1 - zcream

Level: 13 (Baby Dodongo)

05-05-2022 17:51

Datterens input;

Det er virkelig et sjovt spil! Og jeg kan faktisk mærke, at jeg bliver bedre til det efter hver kamp. Det bedste er, at man kan spille sammen og at man skal bruge kroppen. Når man spiller online, kan man møde nogen som er ret gode, men jeg har næsten altid en chance for at få nogle point.Jeg ville dog ønske der var mere at vælge imellem og der er lidt trist, at der ikke er så mange måder at lave sin figur på.

“Det er virkelig et sjovt spil!” er den sætning datteren oftest er kommet med, når vi har spillet Nintendo Switch Sports igennem og hun har haft god fornøjelse med at invitere alle til et spil eller to.

Hun er i øvrigt startet til tennis i den virkelige verden som følge af at have spillet tennis hér.

Datteren er 11 år og har spillet videospil fra hun var ganske lille. Hun spiller fortrinsvist Fortnite, Animal Crossing og Minecraft og så hjælper hun mig til tider med at afprøve forskellige spil.
4
1ups givet

Nintendo Switch Sports

Nintendo Switch Sports
Platform:
Nintendo Switch

Udgivelse:
29-04-2022

Kan købes hos:
Coolshop - 346.00 kr