Skrevet af JOEP - 26-10-2023 22:23
Det er altid noget helt specielt, når der udgives et nyt Mario-spil, hvad enten det er 2D-serien eller 3D-serien. Men måske har forventningerne været lidt højere end sædvanligt, da vi med Super Mario Bros. Wonder ikke alene smider “New”-delen af titlen væk, men også er første 2D Mario-spil siden 2012, hvor New Super Mario Bros. U udkom.
Som med alle spil i Mario-serien er historien ikke noget, man gider dvæle ved. Mario og vennerne er kommet til Flower Kingdom, hvor de møder Prins Florian, men midt i festlighederne dukker Bowser selvfølgelig op og snupper en Wonder Flower for næsen af alle - der sker altid noget magisk og uventet, når man tager en Wonder Flower, og det blev så til, at Bowser fusionerede med et slot og blev et kæmpe flyvende hoved. Hans plan er så at overtage verdensherredømmet med Wonder Power. Mario og vennerne sætter sig for at stoppe ham, fordi hvad skulle de ellers lave, og af sted over stok og sten går det.
At spillet foregår i Flower Kingdom og ikke i Mushroom Kingdom, som vi ellers er vant til, er en kærkommen ændring. Ikke alene er indbyggerne talende blomster, men vi møder også et helt nyt arsenal af fjender, så væk er genkendeligheden, og vi kan lade os overraske. Det betyder også, at vi ikke møder Toads i ét væk - om det trækker op eller ned er nok en smagssag.
De nye omgivelser betyder imidlertid ikke, at spillet ikke ligner tidligere spil. Vi har trods alt stadig med et helt igennem klassisk Super Mario Bros.-spil, hvor du skal hoppe over afgrunde, undvige og/eller hoppe på fjender, og tage svampe for at blive voksen, for til sidst at nå toppen af en flagstang. Undervejs er der tre store mønter, der skal indsamles, og som er gemt lidt af vejen, og så er der som noget nyt et Wonder Flowers undervejs i hver bane, som giver finurlige effekter og udmønter sig i et Wonder Seed. Hver bane indeholder to Wonder Seeds, hvor den ene er gemt på banen og den anden gives ved banens ende. Disse Wonder Seeds bruges til at åbne op for nye veje på kortet. Som noget nyt er der ingen tidsgrænse på banerne, hvilket giver lidt mere ro på i forhold til at udforske mere, hvilket er forfriskende.
Flower Kingdom er inddelt i seks mindre fyrstedømmer, som hver består af et vist antal baner. Men tro ikke, at du kan se alle baner med det samme, der er masser af skjulte baner, der dukker op, når du har klaret visse opgaver. Derudover markeres hver bane med et antal stjerner, der indikerer banens sværhedsgrad, fra 1 til 5 stjerner - det er rart at have en indikation af sværhedsgraden, men det er svært at pege på, hvad der gør baner til en 1’er eller 2’er. Der er rigtig god variation mellem banerne, og kører du træt i de traditionelle baner, kan du altid hoppe på nogle andre typer baner såsom Badge Challenge-banerne, hvor du skal mestre de egenskaber, en Badge giver dig - mere herom i næste afsnit. Andre baner er såkaldte Rush-baner, hvor du skal skynde dig, og så er der igen andre baner med andre mål. Alt sammen vældig varieret og enormt opfindsomt - jeg oplevede ganske enkelt ikke at have lyst til at lægge spillet fra mig igen efter en længere session. Dette gør også, at det føles som om, at Super Mario Bros. Wonder leger med Mario-formatet, uden det er helt let at pege på, hvad der specifikt er ændret.
Noget af det nye, der introduceres i Super Mario Bros. Wonder er Badges, som giver dig specielle egenskaber. Disse er inddelt i tre kategorier - aktive, hvor du trykker på en knap for at aktivere den; passive der bare er der fra banens begyndelse; og Expert, der ændrer Marios styring totalt (f.eks. løber meget hurtigt eller kan kun hoppe). Du kan skifte Badge inden hver bane eller når du er død i en bane. Disse giver en god måde at tilpasse spillet på, men uden at det går direkte ud over spillet - intet samlerobjekt i spillet kræver at du bruger dem, men de er til for at gøre livet lettere. Min søn havde stor glæde af at skifte lidt rundt mellem dem, mens de passive kunne hjælpe ham i svære situationer.
Apropos børn, så er der lidt hjælp at hente til de yngste - eller de urutinerede. Som i New Super Mario Bros.-serien kan du i Super Mario Bros. Wonder vælge mellem flere figurer at spille som - Mario, Luigi, Peach, Daisy og nogle Toad-udgaver, og alle disse styres helt ens. Til gengæld er der også fire Yoshi-figurer og Nabbit, der er henvendt til de uerfarne spillere. Disse tager ikke skade fra fjender, hvilket gør at man kan koncentrere sig helt om at time sine hop, og at boss-kampene ikke er for svære. Med disse figurer lykkedes det min søn (6 år) at komme rigtig langt i spillet uden ret meget hjælp fra mig, uden at blive helt vildt frustreret. Det var en fornøjelse at se. Til gengæld kan disse ikke bruge power-ups, hvilket er lidt ærgerligt. En bedre løsning havde nok været at gøre, så mønter samlet af disse ikke blev gemt, og at det så var en indstilling på figuren i stedet.
Af andre nyheder i spillet er der selvfølgelig også nye Power-Ups - udover den klassiske svamp, ildblomst og stjerne er der nu kommet tre nye: Elefant, Boble og Bor. Man kan argumentere for, at det er relativt få nye evner, men Bor og Elefant bruges nu alligevel ret forskelligt fra bane til bane - Boble har jeg ikke set nogen fidus ved. Derudover får vi dog også transformationer og den slags i form af Wonder Flowers på hver bane, der ikke bare nødvendigvis ændrer banen, men også kan ændre Mario - f.eks. kan han blive en slimklat, der kan gå på væggene eller en sten, der ruller.
Som i New Super Mario Bros.-serien tillader spillet også multiplayer, men for første gang er det også muligt at spille det online. Jeg har ikke prøvet det online, men efter sigende fungerer det glimrende. Til gengæld har det været hyggeligt at spille med min søn i lokal multiplayer. Modsat tidligere kan man ikke interagere med hinanden - man kan dog ride på Yoshi, hvis en af spillerne er denne - og man deler nu liv. Dør man, har man fem sekunder som spøgelse til at blive rørt af en medspiller for at blive genoplivet, og man mister således ikke et liv - dette gælder også, hvis man falder ned. Det er stadig sjovt at spille multiplayer, men dog mindre kaotisk end tidligere.
På det tekniske plan er der ikke meget at pege fingre ad. Grafikken er som forventet sprød og farverig uden mange fantastiske dikkedarer, baggrundene er statiske, men ændrede i forhold til tidligere spil, og animationerne er super flydende. Spillet kører stabilt på alle tidspunkter, både på fjernsynet og i håndholdt tilstand. Der er intet at klage over. Musikken er ligeså også velfungerende med masser af nye toner, men med de gamle travere iblandt. I forlængelse heraf har der været megen spekulation og diskussion om de nye stemmer, men jeg har ikke bemærket nogen synderlig forskel - så det er jo super. Så er der styringen, som jeg heller ikke har en finger at sætte på. Mario er enormt responsiv, og det er altid din egen skyld, hvis der går noget galt. Jeg oplevede at have for travlt under visse baner med mange wall jumps, hvor jeg ikke fik timet mine ryk med styrepinden præcist nok, og her kunne man godt have ønsket sig en smule mere tilgivelse.
Har du travlt med at komme igennem spillet, så kan du nok forvente at skulle bruge 7-10 timer på det, men det vil være at gøre spillet uret - der er simpelthen så meget guf i hver bane, at en hurtig gennemspilning blot fornærmer de kreative kræfter bag spillet. Du får rimelig hurtigt adgang til spillets Special World, hvor der er en specielt svær bane for hver verden. Her kan du godt forvente at spilde en del liv, men det at de nu åbnes op for fra hver verden gør også, at man kan nå at samle liv ind, inden man giver sig i kast med disse krampe-fremkaldende baner.
#1 - [8-Bit] MoNkEy
Level: 31 (ChuChu)
29-10-2023 14:46
Dejlig anmeldelse, JOEP!#2 - Zone
Level: 30 (Blooper)
03-11-2023 18:32
Er meget enig! Jeg kan tilføje at man klart bør overveje at slå "online" til. Det er virkelig sjovt at se andre spillere hoppe rundt sammen med én i banerne og løfter oplevelsen, synes jeg.#3 - Bukselak
Level: 6 (Cucco)
20-11-2023 00:34
5/5 hvad for noget…. Hvorfor den høje karakter?#4 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
20-11-2023 06:36
Hvis man vægter høj sværhedsgrad som en del af sin bedømmelse, så ja, vil Mario Wonder miste nogle point. Det er ikke det sværeste Mario-spil i historien. Men over de seneste år er serien også blevet lettere at gennemføre, hvorefter der så åbnes op for ekstra-indhold, som er til den svære side. Det er for at alle kan være med.#5 - Bukselak
Level: 6 (Cucco)
02-12-2023 12:50
Vi oplever selvfølgelig spil forskelligt, men jeg føler virkelig spillet er lavet for børn, sværhedsgraden er for svag, for mig har det betydning i forhold til, holdbarheden af spillet. Jeg har ikke rørt det siden jeg gennemførte det, fordi det har ikke nok og byde på efter min mening.#6 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
03-12-2023 07:28
Jeg vender meget sjældent tilbage til spil efter at have gennemført dem. Det har jeg ikke tid til, og det er derfor aldrig en del af min vurdering.#7 - ThePatrickBay
Level: 33 (Hammer Bro)
03-12-2023 10:51
Hvornår har der sidst været udgivet et svært 2D Mario-spil? Lost Levels? 2D Mario-spil er ikke svære spil og har (stort set) aldrig været det. Hvis de føltes svære, da man spillede dem som barn, var det, ja, fordi man var barn.#8 - Bukselak
Level: 6 (Cucco)
23-01-2024 22:26
Jeg fik aldrig svaret, selv den første Super Mario Bros 1 var svær og gennemføre. Det tog mindst en måned og gennemføre. Dette spil er jeg vendt tilbage til mange gange, fordi sværhedsgraden er meget højere.#9 - ThePatrickBay
Level: 33 (Hammer Bro)
24-01-2024 08:06
Jeg spiller alle de klassiske 2D Mario-spil med et par års mellemrum. Jeg ved ikke, om du spiller det med stort input delay, men SMB 2+3 er ikke *meget* højere. Hvornår har du sidst spillet dem? Med en ordentlig controller uden input delay som i gamle dage?