Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Resident Evil: The Umbrella Chronicles (Wii)

Skrevet af J3pseN - 02-12-2007 20:56

Spillet gennemgår henholdsvis 3 ældre Resident Evil-spil; Resident Evil Zero, Resident Evil Remake, Resident Evil 3 Nemesis og sidst, men ikke mindst, får man også lov til at komme igennem et nyt kapitel i Resident Evil serien Umbrella’s end. Alt dette bliver man meget hurtigt guidet igennem, og det eneste man skal gøre på vejen er at pløkke alle de zombier, dræber-aber, og andre monstre, man møder på vejen. Din karakter bevæger sig rimeligt realistisk, men utrolig langsomt i nogle situationer.

Her er altså tale om et on-rail spil; karaktererne bevæger sig af sig selv, og alt du skal gøre er at skyde. Det gør du på ”b” og samler ting op med ”a”, hvor du også kan bruge kniv, ved at holde den nede, og så svinge wii-moten. Man lader ved at give et svirp med wii-moten. Desværre virker de to sidstnævnte funktioner langt fra efter hensigten. Det er møgirriterende at svinge med wii-moten for at skære sig vej gennem sine fjender, og det lille svirp for at lade skal gøres rimelig hurtigt og fast, hvilket er yderst besværligt og efter længerevarende spil, bliver man meget træt i hånden.

En af de funktioner i Umbrella Chronicles mange så frem til var co-op. Og det virker faktisk rigtigt fornuftigt, selvom sværdhedsgraden falder markant, når man er to, men så kan man jo altid spille på ’hard’.



Co-op fungerer strålende og er virkelig sjovt!


Horder af zombier
Der er mildest talt zombier overalt i Resident Evil: Umbrella Chronicles. De er alle vegne, og kan en masse forskellige ting. Nogle kan slå, andre bide, nogle stykker løbe og nogle kan endda skyde med slim. Der er et hav af forskellige fjender med forskellige egenskaber, som er lettere eller svære at nedlægge med forskellige våben. Dette giver lidt variation, men kun for en kort periode, da man hurtigt har fundet fjendens svaghed og ved, hvilket våben man skal bruge, og så bliver de meget hurtige at nedlægge.

Laggende lækker grafik
Grafikken i spillet er rigtig flot, og ikke mindst lyseffekterne er rigtig lækre, og viser virkelig, at Wii ikke er lig en GameCube grafisk, den kan skam mere. Zombierne og fjenderne er godt animeret og ser rigtig levende ud, samtidig med, at deres bevægelser og blod ser meget troværdigt ud. Spillet er også propfyld med flotte cutscenes, flotte gennemførte miljøer, men desværre begynder spillet at lagge, så snart det begynder at blive lidt hektisk. Springer der for mange ting i luften, og er der fuldt af zombier og måske 2-3 hunde, så lagger spillet altså virkelig meget, og følelsen af fed action er ødelagt. Det trækker desværre kraftigt ned, og uden det havde spillet helt sikkert fortjent en karakter mere i den rigtige retning.



Grafikken er sprød og lækker, intet at klage over der!


Resident Evil - nu uden skumle lyde
Det er desværre, hvad jeg lagde mest mærke til ved spillet. Der er næsten ingen skumle lyde; man kan aldrig høre, om der er en horde af zombier rundt om hjørnet, og det er virkelig en skam, for det plejer at være noget af det, der gør Resident Evil-serien spændende, det med, at man kan høre, hvad der skal til at ske, og ikke mindst det, at man ofte bliver forskrækket; det gør man nemlig heller aldrig i Resident Evil Umbrella Chronicles - det er aldrig det mindste uhyggeligt. De få soundtracks, der er implementeret i spillet er heldigvis gode, og nogle få af dem virker også efter hensigten, da man få gange bliver lidt stresset af musikken.

Ikke mange skud i magasinet
Desværre er spillet meget kort, story moden tager kun omkring 3-4 timer at gennemføre, og efter det er der kun 2 ting man kan gøre: gå på jagt efter files (noter, dagbøger, foldere osv.), som ikke alle er gemt lige logisk. For det meste skal man skyde på en eller anden ting for at få dem frem, hvilket er ustyrligt frustrerende, for de er utroligt spændende at læse, men desværre også utroligt svære at finde. Ellers kan man se, om man kan få en bedre rang, og på den måde opnå flere stjerner, så man kan opgradere sine våben. Ganske nyttig funktion, men desværre er der ikke specielt meget variation i våbnene; enten skyder de hårdt, eller også skyder de hurtigt. Der er ingen våben, som kan noget specielt.



Wii-moten skal rystes for at få zombierne væk, ryster man hurtigt nok kommer der en fed action sekvens, som altid er den samme


Konklusion
Resident Evil: Umbrella Chronicles skuffede mig meget i starten, men jo længere ind i spillet jeg kom, jo federe blev det. Desværre nåede det aldrig at blive rigtig fedt, da det halter lidt under laggende gameplay, kedelige våben og så bliver det med tiden ret ensformigt at skyde zombier, der halter hen mod en - man har simpelthen for meget tid til at skyde dem. Alt i alt er det et rimelig godt spil, men det formår desværre bare aldrig at komme helt op i fart, og ideen om at løbe Umbrellas historie igennem så hurtigt, giver desværre flere spørgsmål end svar. Hvis man altså ikke har spillet de tidligere spil i serien.


Second Opinion (ShiniTenshi):
Jeg havde længe glædet mig til dette spil, og jeg syntes da også, at jeg har fået det, jeg forventede. Dog tynges oplevelsen lidt af, at spillet af og til lagger. Dog forekommer dette mest når ens karakterer løber igennem f.eks. røg og eksplosioner, og ikke når man står stille og skal sigte, men som noget meget positivt kan man sige at headshots faktisk er blevet mere ”realistiske”, da man rent faktisk skal ramme panden på zombierne, i stedet for bare hovedet. Dette gør det selvfølgelig ikke nemmere at lave headshots, men det gør, at man føler sig så meget mere overlegen, når man får plantet tre perfekte headshots i træk.

Det er mærkeligt, at det overhovedet lagger, da det ikke er alt for meget pænere end de gamle RE og RE0 til GameCuben. En anden ting jeg har undret mig meget over er… HVAD MED RE2!? Det er da den Resident Evil, der handler mest om Umbrella. Så så jeg godt nok hellere, at de havde droppet det nye kapitel i stedet, da det alligevel bare bliver helt vildt absurd til sidst. Endnu et stort irritationsmoment i spillet er de tilbagevendende ”Press this button!” action-sekvenser, som også var ret belastende i RE4. Disse er kun til gene og burde simpelthen aldrig have været fundet på.

Men for at opsummere spillet her på falderebet, så vil jeg sige, at det trods fejl og mangler er et udmærket on-rails shooter, og gør sig samtidigt helt okay som Resident Evil på trods af manglende uhygge (men hvor meget uhygge kan man forlange af et on-rails shooter).

ShiniTenshis karakter: 7/10

0
1ups givet

4/5


Forbeholdt niche gamere

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

02-12-2007 21:04

Det ser fedt ud Smiley
0
1ups givet

#2 - Jainay

Level: 2 (Keese)

02-12-2007 21:35

Lyder som om man måske skulle købe det.. Ved bare ikke om jeg tør xD
0
1ups givet

#3 - Magtail

Level: 3 (Koopa-Troopa)

02-12-2007 22:11

En noget rodet og kort fra hoved anmeldelse synes jeg. Du har mange aspekter med, men jeg føler ikke, at du retfærdigører dit 7-tal.
Synes du virkelig, at grafikken er til et 9-tal? Smiley
0
1ups givet

#4 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

02-12-2007 22:21

Denne her anmeldelse er virkelig ringe.. Har du bare samlet meningerne fra en masse andre anmeldelser, og mixet din egen fortolkning af spillet?

"og det eneste man skal gøre på vejen er at pløkke alle de zombier, dræber-aber, og andre monstre, man møder på vejen"

Wow, det lyder jo ikke som alle andre Resident Evil spil - hvorfor nævner du ikke også, at det er lidt dårligt at man ikke skal redde en ny præsident datter?

Og hvordan kan du rose grafikken? Jeg har aldrig set så grimt et Resident Evil spil siden det i sin tid udkom til Playstation.
0
1ups givet

#5 - BilligDK

Level: 1 (Goomba)

02-12-2007 23:06

Nu ved jeg ikke om du har rent faktisk har spillet spillet Michael. Det har jeg, og vil give anmelder ret i, at grafikken faktisk er rigtig fin if forhold til mange andre titler til Wii. Grafikken på de inkluderede billeder ligner ikke tilnærmelsesvis spillets egentlige grafik.
(Jeg kører med komponent kabel FYI)
0
1ups givet

#6 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

02-12-2007 23:44

"I forhold til mange andre titler til Wii" - Det er helt fantastisk så utroligt lidt man kan bruge sådan en sætning til. Havde du måske sammenlignet det med et andet Resident Evil spil til Wii'en; nemlig remaket af RE4, så havde det givet meget mere troværdighed.

Men eftersom Capcom formår at konvertere et GameCube spil, der så helt naturligt burde have dårligere grafik end dette splinternye Wii-spil, kun formår at lave et spil med middelmådig grafik i forhold til en ældre titel.

(Og FYI, så har jeg prøvet Umbrella Chronicles)
0
1ups givet

#7 - Magtail

Level: 3 (Koopa-Troopa)

03-12-2007 08:16

Spillets grafik fortjener på ingen måde et 9-tal, når man sammenligner med Res4, MP3 og SMG.
Michael -> Du har fuldstændig ret. Det her lever ikke på til N-clubs standarter desværre.
0
1ups givet

#8 - J3pseN

Level: 8 (Pirahna Plant)

03-12-2007 08:47

Michael og Echo hvis Resident Evil Wii edition kan få et 9-tal i grafik, så har Resident Evil Umbrella Chronicles ingen problemer med at opnå samme karrakter.
0
1ups givet

#9 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

03-12-2007 11:30

Nej, for de to grafiktyper kan slet ikke sammenlignes. Så langt er der mellem RE4 og Umbrella Chronicles

Og hvordan kan kun to minus referencer få spillet så langt ned, at det kun får et 7-tal?

Fail, faiiil, faiiiiiiiiiiiil!
0
1ups givet

#10 - Platon

Level: 1 (Goomba)

03-12-2007 12:27

Ja, grafikken er langt under det niveau som Re4 præsterede, irriterende lademåde? den er da lige til, et enkelt hurtigt vertikalt vip med wii-moten, man skal self lige ku' teknikken, men det samme gælder jo critical hits osv i spillet, handler om teknik, de andre resident evil, bortset fra 4'eren er jo heller ikke ligefremst verdenspopulær for deres lette styring... Jeg vil mene spillet er et rent guldkorn til alle os Resident Evil fans, der er så meget guf, og så mange ting der bliver afsløret, "A true love letter from capcom" som de sagde i video anmeldelsen på gametrailers, og jeg kan kun give dem ret. Holdbarhed 5 - ehhh? At spille gennem historien tager muligvis ikke lang tid, men at skaffe rank S på samtlige kapitler på alle sværhedsgrader, synes hvertfald godt den store mængde replay value fortjente at blive nævnt IMO.
0
1ups givet

#11 - Burn

Level: 1 (Goomba)

03-12-2007 12:54

Michael: Jeg syntes bare at du skal give dig i kast med en "Second opinion", når du nu har så meget at brokke dig over. Desuden kan jeg slet ikke se noget problem i et 7-tal, hvilket er en god karekter, specielt genren taget i betrakning!. Jeg tvivler også stærkt på at RE: Umbrella Chronicles, har haft et stort budget.
0
1ups givet

#12 - Hyuuga

Level: 1 (Goomba)

03-12-2007 13:17

Tjaa grafik motoren ligner rigtig meget den de brugte i Zero + Remake grafikken aka gamecube grafik .. ligesom Twilight princess .. ikke de store ændrer i grafikken .. men spillet er sikkert meget fedt alligevel..
0
1ups givet

#13 - Zøvnig

Level: 20 (Moblin)

03-12-2007 14:55

Michael - Om du er enig eller ej er det stadig anmelderens mening at spillet ser rigtig godt ud. Når vi anmelder gør vi meget ud af at kigge realistisk på spillet og kun dømme ud for vores egen mening. Vi anbefaler aldrig folk kun at købe spil ud fra anmeldelser alene. Oftest handler det om personlig smag.
0
1ups givet

#14 - ShiniTenshi

Level: 1 (Goomba)

03-12-2007 15:11

mine 5 cent...
IMO så er grafikken ligesom Hyuuga nævner, meget lig det i RE0 og REmake på GC, dog med lidt bedre effekter og så var banen jo heller ikke 3D dengang. Hvilket ikke er så imponerende, og når det så smatidig lagger (Har dog ikke selv været ude for at det har gjort det på nogen vigtige tidspunkter, kun hvis man går og der er ekplosioner, røg el.lign.)

Burde nok bikse en second opp. sammen, selvom jeg dog ikke er så utroligt uenig med J3pseN. Smiley

J3pseN: Har du prøvet at spille med "Wii Zapper"-indstillingen? Der er ladningen ihvertfald ikke noget problem Smiley
0
1ups givet

#15 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

03-12-2007 15:12

#Kobra;
Jeg synes egentlig bare, at du skal gå i krig med en ordbog.

Man bruger forresten lav budget som en undskyldning - Så må man sgu droppe projektet i det hele taget. Specielt taget i _betragtning_ af at Resident Evil er en succesfuld serie, som sælger rigtig godt for tiden.

Desuden synes jeg ikke du har meget at fortælle, Kobra, så find du bare ordbogen frem med det samme. Du retfærdiggører på intet tidspunkt at spillet skal have et 7-tal - Hvad med at komme med en begrundelse? Smiley

#Zøvnig, jeg plejer ofte at gå meget efter anmeldelser og personlige indvendinger, men når J3psen anmelder må jeg hellere nøjes med den sidste faktor.
0
1ups givet

#16 - J3pseN

Level: 8 (Pirahna Plant)

03-12-2007 15:19

Det er jo heldigvis helt op til dig.
0
1ups givet

#17 - AND

Level: 35 (Lakitu)

03-12-2007 20:31

Hm... det var dog godt nok en noget selvmodsigende anmeldelse...
0
1ups givet

#18 - Burn

Level: 1 (Goomba)

03-12-2007 20:54

Michael: Hvad er det for noget ævl. Capcom har mange spil under udvikling på samme tid, og de forskellige projekter har vidt forskellige budgetter. Da man går efter overskud i sidste ende, så bevilger man ikke flere penge end højest nødvendig. Det passer meget godt sammen med at Umbrella Chronicles er en on-rail shooter, ergo en genre der aldrig har formået at tiltrække et ordenlig publikum på konsoller - det har altid hørt arkadehallerne til...
Hvis du nu vidste bare en lille smule om denne genre, så vil du også vide at en karekter på 7/10 er ret høj. Det er ikke uden grund at udvalget af spil inden for denne genre altid har været småt. Genren har jo i den grad sine begrænsninger, da det hele som regel bliver scriptet, kun afbrudt af alternative ruter og des lige.
Det er kun Sega og Namco der har held med deres House of the Dead og Time Crisis serier. Der er abselut ingen ordenlige penge at tjene på denne front, og det vidste Capcom også godt. Alligevel håbede de på at Resident Evil navnet ville sælge sig selv...og det ser det jo faktisk også ud til - De fik i hvert fald medie omtalen.

Så jeg syntes egentlig bare at DU skulle tage at slå op i en ordbog, inden du kommer alt for godt i gang lille ven Smiley
0
1ups givet

#19 - Sillyyy

Level: 17 (Deku Baba)

03-12-2007 21:09

Det er da en kedelig stemning der er herinde SmileySmiley.
0
1ups givet

#20 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

03-12-2007 21:18

#Kobra:
Du er så sjov. Du har sikkert gennemtæsket den ordbog fra tidligere så meget, at du ikke har haft tid til at få styr på dine facts. Time Crisis fik 8.4 af IGN, 8.6 af GameZone samt 9 af PSM.

Der er lang vej fra 9 til 7, men det går jeg jo ikke og forventer at du ved.

Forstår man at lave gode on-rail shooters, så kan man komme langt - og det gjorde Time Crisis 3 Smiley

FYI, så er "3" det tredje spil i rækken, bare lige så du kan følge med på den front.
0
1ups givet

#21 - Burn

Level: 1 (Goomba)

03-12-2007 22:10

Michael: Du læser overhoved ikke hvad jeg skriver. Jeg citerer lige lige fra mit eget indlæg længere oppe """Det er kun Sega og Namco der har held med deres House of the Dead og Time Crisis serier""". Jeg kan ikke se at vi er andet end enige?.

Jeg kan dog ikke se hvad du vil med de tre karektergivninger. Disse magasiner/sites sidder i klemme hos spiludgiverne, og giver generelt alt for høje karekter. (Jeg minder en anmelder hos Gamespot.com der her i sidste uge fik sparket fordi han gik mod strømmen)

Så ser man bort fra det Sega og Namco udgiver, så er der virkelig intet andet på markedet der er værd at bruge tid på. Kort sagt, er Umbrella Chronicles blot endnu et af de delvis middelmådige spil der rammer markedet, dog med den forskel at det bære navnet Resident Evil.Smiley
0
1ups givet

#22 - BilligDK

Level: 1 (Goomba)

03-12-2007 22:18

Michael is fail
0
1ups givet

#23 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

03-12-2007 22:52

"Det passer meget godt sammen med at Umbrella Chronicles er en on-rail shooter, ergo en genre der aldrig har formået at tiltrække et ordenlig publikum på konsoller"

Så det er altså nu, jeg skal fortælle du modsiger dig selv? Du siger selv det er svært for on-rails at skaffe gode karakterer, mens Time Crisis har fået 9. Du generaliserer altså HELE genren og ALLE dets spil til at være en genre, som ingen formår at skabe gode spil til. Du nævner dog Time Crisis og HOTD, men så modsiger du vist også dig selv, ved at nævne at det er stort set umuligt at skabe et on-rail spil, der scorer højt.

IGN, Gamespot, Gamezone etc. etc. - I klemmen på udgiverne? IGN står til at være det største review site i hele verden og har størst succes. Det får man ikke ved at skide alle gamerne et stykke, og udelukkende gå efter hvad spiludviklerne vil høre.
0
1ups givet

#24 - Michael

Level: 18 (Twhomp)

03-12-2007 22:53

#BilligDK:
Svar på mit indlæg rettet mod dig, eller hold dig helt væk Smiley Du har failet.
0
1ups givet

#25 - Burn

Level: 1 (Goomba)

03-12-2007 23:51

Nænæ lille ven. Jeg siger at de har svært ved at tiltrække sig et ordenligt(stort) publikum. Det har skam intet med karekterer at gøre. Desuden har Time Crisis jo ikke fået 9 vel, du vælger jo bare højeste nævner. Og nu skal du altså lige lære at læse inden du skriver kammerat.

"""Du generaliserer altså HELE genren og ALLE dets spil til at være en genre, som ingen formår at skabe gode spil til. Du nævner dog Time Crisis og HOTD, men så modsiger du vist også dig selv, ved at nævne at det er stort set umuligt at skabe et on-rail spil, der scorer højt."""

Jeg har på intet tidspunkt generaliseret hele genren og alle dets spil til at være noget hvor ingen formår at skabe gode spil til! Jeg siger at det er en genre der har svært ved at tiltrække publikum, fordi at udbuddet af gode spil er nær nul. Alle genrer har sige sine perler, også on-rail genren.

HA, du skulle fandme se hvordan verden så ud i de gode gamle da alle de store anmelder sites kom til verden. Dengang sked de nemlig udgiverne et langt stykke, og leverede det gamerne ville have - KVALITET!. Efterhånden som en "virksomhed" vokser, og får tilsnusket sig en fanskare, så kan man også tillade sig noget mere, uden at nogen råber op. Det de store sites står for i dag, er at propagere alle udgivernes positive ord ud til køberne - selvfølgelig pakket ind i en fin anmeldelse. Er der da slet ikke noget der ringer, så den gennemsnitlige karekterfordeling på alle EA´s sportstitler havner på noget der ligner 8.5?...det er jo absurt!.

Jeg tror bare at jeg lader denne diskution ligge, da du åbenlyst konstant forsøger at fordreje det jeg skriver. Jeg har på intet tidspunkt modsagt mig selv, og jeg syntes virkelig at du burte åbne øjene op for hvad en karekter står for. At et spil har fået 7/10 betyder jo ikke at det er dårligt?...5/10 definerer jo bare et typisk spil af dem der er flest af...alt anmeldere og udgivere imellem så er glade for de høje tal, er jo deres problem Smiley
0
1ups givet

#26 - ShiniTenshi

Level: 1 (Goomba)

04-12-2007 00:06

Det var da lige godt kattens som i kan diskutere ingenting i lang tid. Jeg håber godt nok at i er færdige nu...

Lige en lille sidebemærkning til det med at IGN "står til at være det største review site i hele verden"...

Altså nu skal jeg ikke sige noget dårligt om IGN, men i deres 2007 udgave af deres Top100 "games of all time": Ligger "GuitarHero2" bedre placeret end bl.a. det første Resident evil, Quake 2, GoldenEye (N64), Super Smash Bros(N64), Sonic the Hedgehog, Wipeout 3, WoW og Final Fantasy 2, 7 og 10... Jeg mener bare... Det valg ville jeg ikke selv bryde mig om at skulle forsvare...

Desuden Michael: Så er det ret billigt at antyde at folk ikke kan stave, efter at de blot har lavet en enkelt stavefejl eller to. Og det skal nok komme tilbage til dig, næste gang du selv laver en.
0
1ups givet

#27 - Peblisko

Level: 21 (Paragoomba)

04-12-2007 16:20

Ang. Top 100, Shini: selvom jeg personligt har ekstremt gode minder fra Smash Bros. 1, så har det altså ikke fået overdådigt gode anmeldelser... i hvert fald når jeg tjekker Metacritic.com. Smiley

Men ok, det er vel rimlig revolutionærende når man tænker på Melees succes. Og jeg ville kunne forstå GH1, men jeg er enig med dig langt hen ad vejen pga. at det lige er 2'eren. De har vist ikke læst deres egen top 25 PS2-spil, hehe.
0
1ups givet

#28 - Dingler_

Level: 3 (Koopa-Troopa)

09-12-2007 00:49

failwhale
0
1ups givet

#29 - ッVideoGamer™

Level: 1 (Goomba)

11-12-2007 12:53

det der med at spillet lagger så meget som i påstår passer altså ikke... mit lagger MEGET sjællent Smiley
0
1ups givet

#30 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

27-12-2007 20:23

FreeKadelle - Jeg synes ellers klart de er de sjoveste ^^
0
1ups givet

#31 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

09-01-2008 22:02

En lille smule forvirret over din anmeldelse Smiley Det er som om at syvtallet slet ikke er rimeligt. Du roser meget spillet, og giver kun korte linjer til de dårlige ting.


0
1ups givet

#32 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

09-01-2008 22:03

En ting til. Meget irriterende lademåde ? WTF xD
0
1ups givet