Spider-Man: Shattered Dimensions (Wii)

Skrevet af Kristian Mols - 08-10-2010 17:33

Shattered Dimensions går på mange måder tilbage til spindelvævets rødder. De seneste Spidey-spil har forsøgt sig med et open-world New York, idéen er smuk men spillene har lidt under filmspil-itis og har været alt andet end perfekte. Shattered Dimensions er derimod mere eller mindre fuldstædig lineær action; 15 baner, 14 skurke og 4 Spider-Men. Ja du hørte rigtigt, 4. Shattered Dimensions foregår som titlen antyder i fire dimensioner, med hver deres Spider-Man. Amazing Spider-Man som er den kendte ”normale” Spider-Man. Ultimate Spider-Man, et levn fra den gang Marvel gik ind og genoplivede de fleste af deres serier. Spider-Man 2099, et halvfemsertrip der fortæller historien om Spider-Man i et fremtids New-York i år 2099, og Spider-Man Noir, en dyster mere mørk Spider-Man der lever i 30'ernes gangster miljø.

Sand i skoen...

Historien i Shattered Dimensions er på ingen måde noget at løbe skrigende ned ad gaden af glæde for. Mysterio har ødelagt en magisk tavle, og det har sat dimensionerne ud af kurs. Det er nu op til vores fire helte at samle stumperne af tavlen der er spredt ud over dimensionerne, med hjælp fra den vise (og man sige irriterende?) Madam Web. Hver af stumperne er dog "desværre" faldt i hænderne på en klassisk Spider-Man skurk, som må nedlægges. Historien er i det hele taget skyndt og noget hullet, eksempelvis opstår skurke der endnu ikke har haft deres debut i de enkelte dimensioner som Hobgoblin, og døde skurke genopstår på uforklarligvis som en anden kendt skurk, som jeg ikke vil afsløre her. Ydermere er sekundære karakterer som J. Jonah Jameson og Mary Jane slet ikke med. En skam når man tænker på hvor vigtige de er. Det er ærgerligt at der ikke er taget flere chancer med historien.

FALCON PUNCH!

Selve gameplayet er missionsbaseret. 14 lineære baner samt en tutorial, som Spider-Man må svinge sig igennem mens han bekæmper underordnede fjender, på jagt efter den endelige boss-kamp, der afslutter hver bane. Banerne er varierede, lige fra Sandmans miner til Goblins cirkus, og alle er proppet med action. De fleste boss-kampe er fantastiske, og skurkene er som regel velvalgte, men desværre er der afvigere. Hvor f.eks. Deadpool er fantastisk, er Juggernaught, på godt jysk, træls. De fire dimensioner afviger fra hinanden i gameplay. Amazing Spider-Man kæmper med næver og spind i baner der vækker minder om de gamle PS1 Spidey-spil som stadig har en særlig plads i denne anmelders hjerte. Ultimate Spider-Man hopper i symbioten og bekæmper sine fjender med den sorte dragts hjælp. Desværre minder denne lige lovlig meget om Amazing, men da begge er solid action, gør det ikke det store. 2099 handler i højere grad om fart, og der er af og til lange sekvenser hvor du dykker fra en skyskraper mens du undgår murbrokker og kampfly undervejs. Spider-Man Noir står dog for spillets mest interessante gameplay, da han ikke er så stærk som sine alter-egoer, må han gemme sig i skyggerne og besejre sine fjender med stealth angreb, dette er interessant, specielt for en stealth fanatiker som jeg er, og det er et dejligt afbræk fra de tre andre dimensioner, der til tider minder lidt for meget om hinanden.

Hiv ohøj... (find selv på en bedre joke evt.)

Styringen i Shattered Dimensions er langt hen ad vejen ganske god, Activision har dog desværre gjort den fejl at overbruge Wii Remotens "fordele". Alt for ofte er den ligegyldige motion control elementær, og nogle comboer er næsten umulige at lave, da de kræver hurtige løft med kontrolleren som er ret akavet, i hvad der ellers er ren button-mash. I bosskampe har udviklerne også fået den vanvittige idé at vi nok har lyst til at bokse mod dem close-up! Det har vi ikke! Det er klosset, unødvendigt, og heller ikke her er Wii Remoten præcis nok. Spillet har også en del kamera problemer, hvad vi som Spider-Man fans snart er vant til. Somme tider låser kameraet sig fast, og det er svært at orientere sig når man klatrer på vægge. Det at klatre på vægge er i det hele taget mangelfuldt, du burde kunne klatre på alt, men det kan du ikke, og så falder man bare. Øv!

Shattered Dimensions er ikke verdens længste spil, det tager omkring de ti timer, og derefter er der ikke uendelig meget at lave. Længden er dog god, da Hack'n'Slash-spil ofte fortsætter et repetitivt gameplay i det uendelige. Dette lider Shattered Dimensions ikke under, og længden er derfor passende, men kort. Der er achievements at klare i banerne, og modsat andre Wii-spil der har fejlet når det gælder achivements, viser Shattered Dimensions hvordan det skal gøres, der er nemlig en mening med herligheden, flere achivements låser op for muligheden for at købe flere angreb og andre kostumer, og hvem har ikke lyst til at spille som Mr. Parker med en papirspose over hovedet?

Grafikken i Shattered Dimensions er flot. De fire dimensioner har hver deres stemning, Amazing er mere realistisk, Ultimate er farverig, 2099 er sci-fi agtig og fyldt med neon, mens Noir er mørk og skyggefuldt. De er alle flotte på deres egen måde, og over standarden for et normalt Wii-spil.
Lydsiden i Shattered Dimensions er også ganske god. Stemmeskuespillet er næsten spot-on, og det ville ikke være den samme nydelse at slå Vulture til plukfugl, hvis han ikke var så modbydelig irriterende i stemmelejet. Edderkopperne kommer også med jokes hvert andet sekund, og genbruger heldigvis ikke ret mange. De er morsomme og de lyder ikke tvungne, præcis som du gerne vil have dem. Og så har Activision bragt den gode gamle speaker tilbage til mellemsekvenserne (vi takker).

Nok er banerne varierede, men vor helt formår altid at svinge sig, bygninger eller ej

Konklusion
Shattered Dimensions er for det meste fremragende action når det er bedst, og er det bedste Spider-Man spil i laaaaang tid! Det får ingen Oscar for historien og styringsproblemer samt lav holdbarhed trækker ned. Men er du en ægte fan, skal du på ingen måde holde dig tilbage, da det er ren fanguf at give Mysterio og co. smæk på fire forskellige måder. Udenforstående kan også sagtens nyde spillet, men det er nok sjovest hvis man har en Spidey t-shirt i skabet... Bob.

Kommentarer: