I 1987 fik Mario sit første platformsspil, som mildest talt tog spilindustrien med storm. Hvad der gjorde det første spil så fantastisk var blandt andet den virkelige gode styring, som fik det til at føles helt virkeligt, når man styrede Mario gennem et hav af baner med fjender, power-ups, secrets, en masse svampe og guldmønter.

For at gennemføre en verden i SMB3 skal du besejre en af de onde Koopa kids og få fat i hans tryllestav

Denne gang tog Nintendo opskriften på alt det, der gjorde Super Mario Bros så banebrydende og fantastisk, og gjorde det endnu bedre. I 1991 stod det nye spil så til udgivelse og forventningerne var tårnhøje. Spillet havde fået meget flottere grafik end sine forgængere, mange flere power-ups og mange flere baner.
Spillet var meget populært, da det udkom og blev både hyldet i medierne med reklamer, TV-tegnefilm, og til og med en hel spillefilm der hed The Wizard, som er ude nu på DVD. Der var ingen tvivl om, at dette spil ville blive stort, og den dag i dag er det allerede blevet genudgivet 4 gange, med ny grafik og nye funktioner. Denne version er dog den helt klassiske, som man kunne opleve på sin NES dengang.

Der er tonsvis af baner og skøn grafik i Super Mario Bros. 3 og man kan selv vælge hvilken rute man vil tage gennem spillet

Super Mario Bros. 3 tog alt det bedste fra det første spil og gjorde alt bedre
Når man starter spillet, bliver man sat på et lille kort, hvor man kan vælge bane og rute gennem spillet. Der er ikke en bestemt rækkefølge du skal tage i banerne og visse baner kunne faktisk helt springes over. Power-ups har fået en ordentlig overhaling siden det første spil, hvor der kun var svampe, ildblomster og superstjerner. I dette spil er der over dobbelt så mange, og de giver alle nogle nye evner, der err specielt gode til forskellige situationer. Man kan blandt andet få en frømandsdragt, der gør Mario mere adræt i vandbaner, eller hvorfor ikke en vaskebjørns hale, der lader dig flyve gennem hele baner.
Man kan også som noget helt nyt gemme sine power-ups til man får brug for dem. Udover det, er der en masse power-ups man kun kan bruge på sit kort. Det kan være en hammer, der kan slå hul i en klippeblok, der så vil åbne et helt nyt område af spillet. Der er mange hemmeligheder overalt i form af warp zones og skjulte bonusområder. Faktisk er der flere end i både Super Mario Bros. 1 og 2 tilsammen, og det tager lang tid, før man får set det hele.
Holder man bare lidt af platformsgenren, vil man sandsynligvis ikke vil blive træt af dette spil i de næste mange år. Der er også mulighed for, at to personer kan spille sammen, hvor hver spiller skiftes til at spille til den anden enten klarer en bane eller dør. Dette er en stor forbedring siden det system, der var i det første spil, hvor man først skiftede spiller, når man døde. Det er en god måde at holde lidt ekstra liv i spillet, hvis man har en ven man lige vil vise sig overfor.

Banerne varierer virkelig meget og er så fulde af replay value, at man næsten aldrig vil blive træt af dem, og der er hundredevis af måder at gennemføre dem på

500 Wii points for evig lykke.
For små 500 Wii points kan du købe Super Mario Bros. 3. Hvis man har minder fra de gamle dage, hvor man sad og spillede det, vil de nok hurtigt dukke op igen efter nogle få sekunders spil, og hvis man aldrig har spillet det er man virkelig gået glip af noget.
Super Mario Bros. 3 er efter min mening det bedste NES-spil til dags dato og er et stort stykke af videospillets historie. Selvom efterfølgeren Super Mario World gjorde et fornemt arbejde, var det bare ikke helt nok til at slå Super Mario Bros. 3 af pinden og om det nogensinde bliver det er svært at sige.
Ingen bør snyde sig selv for at spille Super Mario Bros. 3., så fat jeres Wiimote og gå ind på shopping kanalen og download Super Mario Bros. 3!
Mere er der simpelthen ikke at sige.

OBS I VC-spil anmeldelser bliver grafikken, gameplayet og lyden ikke bedømt i forhold til nutiden, men i forhold til de andre spil, der var ude, da spillet udkom.
Anmeldelsesinfo
5
Stjerner
0
1ups
4
Udmærkelser
Læs videre
N-cast #281: Pokopia overskygger stor Mario-fejring
13 timer sidenRemothered: Red Nun’s Legacy annonceret til Switch 2
1 dage sidenMarvel Maximum Collection udkommer 26, maj
1 dage sidenDave the Diver-udvidelsen In the Jungle udkommer 18. juni
1 dage sidenTomb Raider Remastered I-III Remastered ude nu til Switch 2
1 dage sidenJoin os på Discord
Kom med i vores aktive Nintendo community og chat med andre Nintendo fans!
Kommentarer
Ingen kommentarer endnu
Vær den første til at kommentere!
Log ind for at kommentere
Du skal være logget ind som medlem for at skrive kommentarer.