KuvertVinderne ved The Game Awa...

KuvertShadow Labyrinth viser en...

KuvertN-club Streams: Uge 50

KuvertN-cast #236: Det bedste M...

KuvertDe nominerede titler til ...

KuvertPokémon og film-studiet ...

KuvertMere indhold på vej til ...

KuvertÅrets pakkeleg er i gang...

KuvertStor DLC-pakke på vej ti...

KuvertDonkey Kong Country Retur...

KuvertSwitch 2 - rygter og disk...

KuvertAlternative nyheder

KuvertSplatoon 3

KuvertSpil på vej til Switch

KuvertFortnite

KuvertPokémon Unite

KuvertMario & Luigi: Brothershi...

KuvertFire Emblem Heroes

KuvertTetris 99

KuvertGlædelig Jul og Godt Nyt...

KuvertTilbudstråden

KuvertK: Pokemon Fire Red

KuvertS: Switch spil + amiibo

KuvertK: Diverse 3ds spil

KuvertV: Wii U Basic med Wii Fi...

KuvertS: Starlink inkl figur og...

KuvertS: Mario samlerting

KuvertGBxCart eller lignende GB...

KuvertSwitch spil købes

KuvertS Bayonetta 3

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Hvad ønsker du fra Nintendo i 2022?

Hvad ønsker du fra Nintendo i 2022?

Skrevet af JOEP - 24-01-2022 10:56

Nintendo har det med at overraske os med nyheder ikke alt for langt fra udgivelsen, og derfor er det altid sjovt at se lidt fremad på året, der kommer, både for at gøre lidt status, men også for at se, hvor overraskende Nintendo egentlig kan være. Jeg vil herunder forsøge at spå lidt om, hvad Nintendo kunne finde på at diske op med i løbet af 2022, meget som jeg forsøgte for 2021 sidste år.

På mange måder har Nintendo dog lidt uvant lagt mange af sine kort for 2022 frem på forhånd. Siden Switch blev udgivet i 2017 har vi været vant til at modtage ét spil om måneden, som har Nintendos kvalitetsstempel på sig, og hvis den tendens fortsætter, så har vi faktisk ikke mange pladser til overs til 2022. Vi har nemlig følgende bekræftede udgivelser fra Nintendo og de nærmeste partnere for 2022:

  • Pokémon Legends: Arceus (28. januar)
  • Kirby and the Forgotten Land (25. marts)
  • Advance Wars 1+2 (april)
  • Mario + Rabbids 2: Sparks of Hope
  • Splatoon 3
  • Bayonetta 3
  • Fortsættelsen til Legend of Zelda: Breath of the Wild


Det er altså 7 ud af 12 måneder kortlagt her. Der er naturligvis risikoen for udskydelser, men for nuværende har vi bekræftelser på 2022-udgivelser for dem alle. Skal jeg give et bud, vil vi se Splatoon 3 til juni, Bayonetta 3 til august og Breath of the Wild 2 til november, mens Mario + Rabbids 2 kunne fylde tomrummet i maj måned ud. Så hvad KAN Nintendo ellers diske op med?



Nyt Mario-spil
Sidste år modtog vi ikke noget reelt nyt Mario-spil, men bare en udvidelse til og en genudgivelse af Super Mario 3D World. Derfor er det vel oplagt, at der kunne komme et nyt Mario-spil, specielt fordi der ikke har været nyt fra den front siden Super Mario Odyssey i 2017. Men også et nyt 2D Mario kunne være aktuelt, og kunne snildt passe ind som en udgivelse i det tidlige efterår.

Pokémon
Det er to år siden, at Pokémon Sword og Shield udkom, og sidste år fik vi så genudgivelsen af Sinnoh-regionens spil, Pokémon Brilliant Diamond og Shining Pearl. Men i år har vi allerede et Pokémon-spil på vej, nemlig Pokémon Legends: Arceus, der udkommer i slutningen af januar. Derfor er mit bud, at vi ikke får flere nye Pokémon-spil i år, men at der hen mod årets slutning udgives større DLC-pakker til Pokémon Legends: Arceus, som vi så det med Sword og Shield.



Metroid
Højst overraskende udkom Metroid Dread - det femte spil i Metroid-serien - sidste år, og derfor er det usandsynligt, at der kommer mere fra hovedserien i år. Vi har dog Metroid Prime 4 på vej, og jeg vil forvente, at året 2022 er året, hvor vi for første gang ser lidt mere til spillet. Der er dog ingen chance for, at det udkommer i år, og med den udgivelseskalender, der allerede er lagt op til, håber jeg det næsten ikke! Derudover er der jo så det længe rygtede Metroid Prime Trilogy, der stadig ikke er udgivet.

Xenoblade Chronicles 3
Sidste år kom der rygter frem om, at Xenoblade Chronicles 3 efterhånden var ved at være færdigudviklet, så det kunne være oplagt at udgive det i 2022. Det kunne der være plads til i oktober måned, selvom det ganske vist er ret tæt på udgivelsen af Breath of the Wild 2.



Mario Kart Next
Mario Kart 8 har mange år på bagen, og mange fans hungrer efter nye baner og nye figurer. Men hvad er fremtiden egentlig for Mario Kart-serien? Mario Kart 8 Deluxe lider jo af at være absolut perfekt, og det er stadig et af de bedst sælgende spil på Switch, hvorfor det vil være lidt af et selvmål at udgive et nyt spil nu, så ”sent” i Switchs levetid. Nintendo vil derfor fortsat fokusere på Mario Kart Tour som det officielt næste Mario Kart-spil, indtil de er klar til at afsløre Switch 2, hvor Mario Kart 10 formentlig vil være en lanceringstitel. Vi ser derfor hverken nyt indhold til 8 eller nyt spil i serien i år. I forhold til nyheder i det næste spil håber jeg på en omfattende single-player-mode med et eventyr som vi har set det i Diddy Kong Racing eller Super Smash Bros.-serien.

Hardware
Jeg havde egentlig som udgangspunkt forventet, at Nintendo ville annoncere Switch 2 i løbet af i år med udgivelse i midten af 2023. Den forventning blev dog skudt ned, da Nintendo sidst på året sidste år afslørede, at Switch var godt halvvejs i sin livscyklus, og specielt med udgivelsen af Switch OLED blev alle håb om en efterfølger skudt ned. Til gengæld tror jeg, at der kommer lidt nyt på hardware-fronten i år, nemlig Switch Lite OLED, som udgives sidst på året.



Gamle serier i nye formater
Vi har allerede fået genoplivet én serie - nemlig Advance Wars, som mange Nintendo-fans har sukket efter. Derudover kommer der et nyt 3D Kirby-spil i år, igen noget som mange har efterspurgt. Det er derfor oplagt, at Nintendo vil prøve med en tredje ældre serie, der kunne genoplives. Måske StarFox snart trænger til nye eventyr, eller hvad med Golden Sun? Jeg synes nu også, at Donkey Kong trænger til at strække benene igen.

Overordnet set forventer jeg færre overraskelser i 2022 givet det stærke line-up af spil, Nintendo har planlagt til udgivelse i år, og jeg forventer nærmere, at de små huller der nu engang er fyldes med indie-spil eller andre mindre udgivelser, som Nintendo står bag. På indie-fronten har vi jo også meget at se frem til.

Hvad håber du på at se i 2022?

4
1ups givet

Kommentarer:

Nemy

#1 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

24-01-2022 11:25

Golden Sun til Switch ville være legendarisk! Smiley

Jeg tror du er for optimistisk ift. Breath of the Wild 2. Tror ikke det bliver udgivet i år.

Mario Kart må der snart komme noget på. Det har solgt så vanvittigt, at det virker skørt de ikke gør mere ved det. Kunne forestille mig, at det næste bliver med inspiration fra Tour og HC, hvor der løbende kan åbnes for nyt indhold og bliver afholdt events, som vi også kender det fra Splatoon.
2
1ups givet
JOEP

#2 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

24-01-2022 12:24

Det ville give dem større fortjeneste at sælge DLC til Mario Kart 8 Deluxe end at udgive et nyt spil i serien. Det forstår jeg ikke, at de ikke har gjort endnu - men rygterne siger jo, at mange af MK-resurserne er flyttet til Mario Kart Tour.

De siger 2022 om BotW2, så må det være rigtigt. Basta! Smiley Nu må vi se, men jeg er forhåbningsfuld, de har trods alt haft 5 år til at nå det.
1
1ups givet
zcream

#3 - zcream

Level: 13 (Baby Dodongo)

24-01-2022 13:52

Jeg var overraskende glad for det første Mario + Rabbids spil, så ser meget frem til Sparks of Hope. Derudover håber jeg at se noget til et nyt 3D Mario spil. Jeg tænker ikke, at vi får et 3D Mario spil i 22, men måske info om at de arbejder på noget.

Jeg håber det nye Kirby bliver godt - umiddelbart ser det lovende ud. Derudover ville jeg elske at se et nyt spil i RingFit Serien, da jeg syntes det faktisk er et rigtig fint motions-spil.
2
1ups givet
FirE-LinK

#4 - FirE-LinK

Level: 4 (Stalkid)

25-01-2022 04:16

BoTW2! Ventet på den længe nu Smiley

Ellers håber jeg på en lidt opdateret switch udgave. Ikke en Pro, men bare en udgave, hvor processoren er en anelse hurtigere og med mere intern lagerplads. Den skal bare være lidt hurtigere, så der ikke kommer de helt store framedrops, som der gør nu i nogle spil under visse situationer.
0
1ups givet
Dead-Cheese

#5 - Dead-Cheese

Level: 25 (Kokiri)

25-01-2022 17:30

Jeg gad godt se Wii controller support til switch Smiley
Ikke nøvendigvis hele molividen, men bare de dele der ikke kræver en sensor.

Jeg har en ven jeg spiller Mario kart 8 med, som ikke gamer til hverdag. Personen har svært ved at forstå andre controllere end Wii remotes. Til nøds har jeg lært personen at bruge en joycon med motion controlls. Det er med en rynket næse Smiley
Det ville også bidrage til at jeg har nok controllere til flere spil Smiley
1
1ups givet
AND

#6 - AND

Level: 35 (Lakitu)

25-01-2022 18:16

Fed tradition med disse artikler Smiley Min egen ønskeliste:

Donkey Kong Switch: Skal yndlingsaben samme vej som Mario med sandkasse collectaton eller får vi mere Country platforming i topklasse?

Mystical Ninja: Starring Goemon 3: En direkte efterfølger til det første N64-spil ville være lidt af en drøm

Banjo-Treeie: Mon ikke det er på tide? Retro Studios kan jo evt. stå for den, når de har leveret Metroid Prime 4 i løbet af foråret! Smiley

Mario Party Superstars DLC : Flere boards fra især de ældste spil i serien ville være lækkert!
1
1ups givet
Jonezy

#7 - Jonezy

Level: 18 (Twhomp)

25-01-2022 18:45

Hvis Mario+Rabbids er lige så godt eller bedre end originalen er jeg en meget happy gamer. Og hvis Switchen stadig får en masse gode originale indie oplevelser er jeg en endnu mere happy gamer. Smiley

For alle jer andre håber jeg at BotW dukker op sidst på året, at det nye Pokemon holder og vi får nyt om Metroid Prime 4. Smiley

Aj, faktisk gad jeg godt en OLED Light med markant bedre batteritid end resten af Switch familien, nu jeg tænker mig om.


0
1ups givet
JOEP

#8 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

26-01-2022 08:42

AND skrev:
Mario Party Superstars DLC : Flere boards fra især de ældste spil i serien ville være lækkert!


Ah ja, det er jo oplagt at udgive DLC til det spil. Så det sker nok ikke. Smiley

3
1ups givet
Nemy

#9 - Nemy

Level: 27 (Beetle)

26-01-2022 10:05

JOEP skrev:

AND skrev:
Mario Party Superstars DLC : Flere boards fra især de ældste spil i serien ville være lækkert!


Ah ja, det er jo oplagt at udgive DLC til det spil. Så det sker nok ikke. Smiley


Spot on xD

0
1ups givet
powerfull499

#10 - powerfull499

Level: 18 (Twhomp)

30-01-2022 12:16

Tak, JOEP for dine forudsigelser. Sidst holdt de jo meget godt, og jeg tror også på dem i år. Jeg er især enig i forhold til Mario Kart: Det er helt vildt, så meget det spil, stadig sælger! Det har været på top 10 over mest solgte lige siden launch. Som du skriver giver det ikke mening at lancere et nyt spil, når det gamle gør jobbet glimrende.

Og så håber jeg, at Breath of the Wild udkommer her i 2022 og ikke bliver udskudt, ligesom forgængeren. Det er bliver helt klart årets spiloplevelse for mig. Så derfor håber jeg ikke Nemy får ret.

Nu glæder jeg mig til at høre N-casts forudsigelser Smiley
0
1ups givet
JOEP

#11 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

25-12-2022 22:25

Ak ja, det gik jo ikke alt for godt med forudsigelserne i år. Ingen Switch Lite OLED, intet nyt Mario, der kom nye Pokémon-spil, og ingen genoplivelse af gamle serier - og Advance Wars er ikke engang udgivet endnu. Så kom der alligevel DLC til MK8, og Tears of the Kingdom blev udskudt til 2023.

Jeg må prøve igen og se, om jeg ikke kan ramme bedre næste år. Det er dog også et mere uforudsigelig år, vi har i vente, da der faktisk næsten ikke er annonceret nogen spil på forhånd. TotK og Fire Emblem Engage, Kirby Dreamland remaster, og så får vi vel udgivet Advance Wars.
3
1ups givet
AND

#12 - AND

Level: 35 (Lakitu)

27-12-2022 16:41

^Arh ja, ser vi Metroid Prime 4? Man har jo lov til at håbe… ANDens forudsigelser bliver, at vi for en Switch-efterfølger med Metroid, Zelda og Donkey Kong fra noget, der ligner launch day med Odyssey 2 og nyt Animal Crossing planlagt til det første års tidSmiley
0
1ups givet