Guide til opsætning af nyheder
Helt grundlæggende oplysninger:
For at skrive en nyhed på n-club trykker man på knappen ”Skriv nyhed” ude til højre lige under det sted du finder dine private beskeder på siden. Her skal man vælge overskrift, skrive nyhedens indhold, uploade et bannerbillede fra sin computer og i feltet ”Kilde” angive link til hjemmesiden, hvorfra man har nyheden.
Til selve nyheden kan du gøre brug af en række virkemidler, der hver især har en knap-genvej. Med undtagelse af Youtube-funktionen kan disse bruges med fordel, hvis ikke du kan huske eller slet ikke kender koden.
Generel opsætning:
Enhver nyhed bør have en indledning, og denne skal bestå af cirka tre linjers tekst i Word. Nogle af jer har måske lagt mærke til nyheder fra tid til anden, hvor det hele inkluderes i forsidens preview. Dette sker, hvis ikke man overholder reglen om de tre linjer, og indsætter et element (billede, video, citat osv.) indenfor den del, der burde være indledning.
Nyhedens indhold dikteres selvfølgelig af, hvad der rapporteres, men har man mulighed for at indsætte tekstbrydende elementer kan det hjælpe gevaldigt på læsevenligheden i længere nyheder. I selve teksten bør du undgå brug af enkelt linjeskift, hvis du vil have en nyhed, der virker mindre rodet – brug i stedet dobbelt linjeskift når der skal skiftes afsnit, og lad ellers sideopsætningen styre resten.
Afslut gerne med et spørgsmål eller andet, der kan opfordre til diskussion blandt sidens brugere. Det er altid sjovest når der er aktivitet omkring nyhederne
Brug af videoer:
Når du skal indsætte videoer i en nyhed er det altid pænest, at de er tilpasset sidebredden, men bruger du blot Youtube-knappen får du en meget lille video, der desuden også bliver højrejusteret, som vist herunder.
For at undgå dette kan man i stedet når en video afspilles på Youtube højreklikke på den og trykke ”kopier indlejret kode”. Det kopierede indhold indsættes blot i nyheden og tallene for width og height ændres til helholdsvis 560 og 315, så dimensionerne passer til sidebredden. Et eksempel på dette kan ses herunder, men da det ikke er samme sidebredde i forummet går den ud over siden i højre side.

Efterlad en tom linje både før og efter videoen. Lignende kode kan desuden indsættes fra andre videotjenester og sider som Kickstarter. Led blot efter udtrykket ”embed”.
Brug af billeder:
Når der skal indsættes billeder er det en smule anderledes alt afhængig af billedets dimensioner. Er billedet bredere end 560 pixels indsættes det blot med imagefunktionen og en tom linje over og under den.
Er billedet derimod ikke bredt nok ser det bedst ud når det centreres. Centreringskoden er dog indrettet sådan, at den selv skifter linje efter billeder, så her skal det dobbelte linjeskift kun anvendes inden.

Vær opmærksom på, at nogle sider ikke tillader hot-links (eksempelvis NintendoEverything), så har du fundet et billede, der ikke virker i din nyhed må du hente det ned og lægge det op hos en image-host i stedet (bruger selv ImageShack). Skal du indsætte flere billeder i streg er det desuden et godt råd at lave dobbelte linjeskift mellem dem, så de ikke står frem som en stor klump.
Brug af citater:
Har du brug for, at citere en spiludvikler eller et firma for en kommentar anvender du selvfølgelig blot ”citat-funktionen”. Ligesom med centrering brydes teksten automatisk under disse, hvorfor der også her bruges dobbelt linjeskift over og enkelt under. Tilføjer du et lighedstegn efterfulgt af et navn i den første bracket kan det som herunder angives, hvem, der har skrevet/sagt det.
Citater kan også stamme fra steder som Twitter, og der kan man for den pågældende besked trykke på knappen ”mere” og ”indlejring af tweet”, hvorefter en kode fremkommer og kan kopieres til indsættelse som herunder. Også her anvendes der dobbelt linjeskift over og enkelt linjeskift under.

Heads up, Trainers! We've got a surprise for you! Tune in Monday at 8 a.m. PDT for a special announcement!
— Pokémon (@Pokemon) September 14, 2013

Brug af lister:
Lister er umiddelbart det mindst anvendte virkemiddel i nyhedsdækningen, men det kan nogle gange være en fordel at bruge dem. Eksempelvis, hvis man vil beskrive forskellige dele af et spil på punktform. Vær opmærksom på, hvordan det kommer til at se ud. I eksemplet herunder var det eksempelvis nødvendig med dobbelte linjeskift mellem punkterne, men det kan være anderledes for andre lister.
- Project X Zone udvikles af Monolith Soft med Kouji Ishitani og Souichiro Morizumi som “Development Producers”. Udviklerne har særligt for øje, at fokusere på tempo, således at spilleren ikke skal vente for længe på sine modstandere.
- Spillets kampsystem går under navnet Cross Active Battle System, hvor kampene er gitterbaserede som det kendes fra andre SRPG-titler så som Fire Emblem. Når man angriber en fjende på gitterkortet startes kampscenen og her gør spilleren brug af 3DS’ens D-pad og A-knap til at udføre combo’er.
- Står en af dine karakterer indenfor en kort afstand (ca. otte felter) fra en kamp kan man udløse specialangreb ved navn Support Attacks. Disse træk fungerer som en opfølgning på et angreb og kan kun udløses en enkelt gang i hver kamp.
Lister ændrer kun formateringen under objektet, så mens der er dobbelt linjeskift inden er der kun enkelt linjeskift efter. Lister kan desuden fremhæves yderligere ved at indsætte dem i en citat-boks.
Bannerbilleder:
Når du skal lave et godt bannerbillede er der nogle gyldne regler, der kan hjælpe dig. Først og fremmest skal dimensionerne være 670 x 200 pixels, så tag udgangspunkt i noget billeder bredere end det.
Når du har gemt billedet på din computer kan du nemt og hurtigt ændre dimensionerne med en image-resizer, så du får den rette bredde – du skal selvfølgelig ikke ændre på højde-til-bredde-forholdet, så billedet skævvrides. Derefter kan man i Paint beskære billedet, så også højden passer, og voila, så har man et pænt bannerbillede.
Gode råd:
Skriv din tekst i et program med stavekontrol (og gerne grammatikkontrol) i stedet for direkte i boksen på siden. Det skulle fjerne en del dumme fejl, og redder i hvert fald mig i ny og næ.
Undgå for så vidt muligt at benytte billeder/trailere med vandmærker fra andre nyhedssider. De kan stort set altid findes uden disse, så hold dig væk fra sider som IGN."
Tjek selv opsætningen af din nyhed når den er indsendt og rediger om nødvendigt. Dette gøres fra siden ”mine nyheder”. Så længe den ikke er publiceret kan der ændres, så brug det til forbedringer.
Umiddelbart skulle alt det vigtigste nu være dækket ind, så jeg håber I kan bruge det, og husk I kan se, hvordan alle ting er skrevet i dette emne ved at citere mit indlæg og tjekke tekstboksen forneden ![]()
Mange mange tak til den altid sublime Kenny.
Tror der er mange der vil få rigtig god brug a' denne guide.
Godt arbejde, mate!
...oO( Virkeligheden skal holde sin kæft når jeg spiller Nintendo )Oc. h2:
eksempel med hoved overtekst
h3:

eksempel på under ordnet overtekst
Der laves automatisk linjeskift efter en overskrift. Du kan stadig benytte farve koder.
Resultatet med at bruge overskrifter er:
- Det skaber mere overskuelighed end ved normal skrift.
- Søgemaskiner finder nemmere din nyhed = du får flere læsere til dine nyheder.
- Hvis siden skulle ændre design (f.eks. alle overskrifter bliver røde), vil h overskrifter ændre sig med automatisk, hvorimod fed skrift stadig kun er fed skrift.
- h3 overskrifter laver automatisk linjeafstand, i et fast mål, som ikke kan laves med enter knappen. Det skaber læsevenlighed.
Her er et udsnit af hvad Bjarne oprindelig skrev:
- Brug af overskrifter der indholder titelnavn, konsolnavn og/eller virksomhedsnavn til at gøre det nemt og hurtigt at vide hvor relevant nyheden er for læseren.
- Brug af
H2
til det første afsnit i en nyhed.
- Brug af
H3
til overskrifter i brødteksten.
- Brug af links integreret i brødteksten.
- Brug af billeder og/eller videoer til at understøtte brødteksten.
- Brug af bullet points til at gøre opremsning af funktioner og/eller fordele overskuelige.
Yderligere tips til overskrifter:
- Man kan ikke ændre i farven på en overskrift.
- Efter en overskrift skal du ikke trykke enter, men mellemrum. Den laver selv automatisk linjeskift. Sætter du et ind, kommer der et alt for stort mellemrum til teksten til overskriften.
- Skriver du noget inden en overskrift rykker den selv en linje ned. Laver du selv linjeafstanden fra teksten, så ser det også ens ud.
- Du bør ikke ændre på overskriftens stil. Ikke tilføj fed, kursiv eller andre funktioner som kan benyttes på n-club.
- Brug ikke overskrifter i din indledning. Der vil opstå problemer på forsiden.
Jeg har tidligere eksperimenteret med h-koderne og de fucker generelt designet op. Efter en h-kode får man nemlig længere linieskift end ved brug af enter, og så sker det ofte, at teksten bagefter kommer til at stå rykket helt sammen med kortere linjeafstand end normalt. Vil man have underoverskrifter (nyhederne herinde er generelt så korte, at det ikke er nødvendigt) bør man i stedet fremhæve dem i fed og med understregning.
Det kunne så måske være en idé at ændre farven på disse underoverskrifter, så den matcher den øverste, men jeg kender ikke farvekoden, så det kan jeg ikke hjælpe med.
De ting man bør bemærke står sidst i min besked.Og så 'fucker' det ikke designet op
Men jeg syntes også at man ikke bør bruge h2 overskrifter. Det kan blive lidt for meget.
Men jeg syntes ikke at man bør ændre på farven til nogen af underoverskrifterne. Nyhederne bør så vidt muligt ligne hinanden i designet, hvis man spørger mig
De koder gør dog et eller andet forkert. Links og referencer, der burde være tydeligt fremhævet bliver det ikke, hvis de benyttes efter h-funktionerne. Lige så snart man indsætter et billede, citat eller lignende virker alt dog som det skal igen.
Det med farven var også blot et forslag, hvis alle overskrifter skulle have den blå farve som h2 giver. Enig i, at det blot giver unødigt ekstra arbejde med større risiko for at nyhederne ikke bliver ens i opsætning. Det samme gør h-funktionerne.
Når den overordnede overskrift automatisk bliver en h2, så synes jeg de fordele du vil opnå er i hus, og så er der ingen grund til at komplicere det yderligere.
Du skal være logget ind for at svare
Deltag i diskussionen ved at logge ind eller oprette en konto