KuvertGame Freak Inc. udsat for...

KuvertInhuman Bondage-udvidelse...

KuvertN-cast #234: Dommen over ...

KuvertTo F-Zero-spil slutter si...

KuvertSe mere til skabelsen af ...

KuvertNintendo annoncerer vækk...

KuvertFootball Manager 25 Touch...

KuvertThe Legend of Zelda: Echo...

KuvertLanceringstrailer for Bak...

KuvertLEGO Horizon Adventures u...

KuvertSuper Mario Party Jambore...

KuvertLegend of Zelda: Echoes o...

KuvertNintendo Switch

KuvertSplatoon 3

KuvertSpil på vej til Switch

KuvertSonic

KuvertSwitch Online

KuvertHvad spiller du nu? Hvor ...

KuvertAlternative nyheder

KuvertF-Zero 99

KuvertTilbudstråden

KuvertK: Pokemon Fire Red

KuvertS: Switch spil + amiibo

KuvertK: Diverse 3ds spil

KuvertV: Wii U Basic med Wii Fi...

KuvertS: Starlink inkl figur og...

KuvertS: Mario samlerting

KuvertGBxCart eller lignende GB...

KuvertSwitch spil købes

KuvertS Bayonetta 3

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Serier du er blevet træt af med tiden

JOEP
JOEP

80279
Online
Level: 50 (Torizo)

4
1ups givet

Skrevet 10-01-2023 21:50

Mange af os her på siden er vokset op med NIntendo-spil og har siden købt utallige spil i serier, vi virkelig elsker. Men som med alting forandrer tiden alting, og lidt efter lidt kan vi måske ikke genkende spillene i serier, som vi før elskede og dropper dem helt. Det er altid sørgeligt at indse, at kærligheden til et produkt er forduftet, men c'est la vie, som man vist siger på fransk, og det er nok uundgåeligt, at vi alle går gennem det.

Nintendo Switch har siden udgivelsen i 2017 fået utroligt mange nye spil i etablerede serier, og derfor kan det være fristende at spørge, om der er serier, du ikke længere finder interessante, til trods for at du tidligere ikke kunne leve uden nye spil i serien? Og hvorfor tror du, det er endt sådan? Er det bare fordi vi tidligere og tidligere bliver gnavne, gamle mænd (m/k/a), eller er spillene stukket for langt væk fra deres udgangspunkt?

Til inspiration har Switch bl.a. modtaget nye spil i følgende serier:
- Legend of Zelda
- Super Mario (3D-serien)
- Fire Emblem
- Super Smash Bros.
- Pokémon
- Mario Kart
- Mario Sports (Strikers, Tennis, Golf)
- Mario Party
- Paper Mario
- Kirby
- Luigi's Mansion
- Animal Crossing
- Metroid
- Pikmin

----

Personligt ærgrer det mig, at jeg ikke rigtig finder Pokémon særligt interessant længere, men det er til trods for, at jeg godt kan lide konceptet og retningen, de nye spil har bevæget sig i - på det gameplay-mæssige plan. Jeg føler bare, at udviklerne (af formentlig eksterne årsager) ikke gør sig umage nok med spillene længere og bare udgiver spil med utroligt kedelige verdener. Der er simpelthen ikke andet at lave i spillet end at fange Pokémon og kæmpe med dem. Ingen spændende NPC'er at se på, ingen levende byer, ingen huse at udforske - verdenen er simpelthen bare død. Det hjælper så heller ikke, når sværhedsgraden er skruet helt ned, så selve spillet bliver trivielt.

    Pieyanthikos
    Pieyanthikos

    3058
    Offline
    Level: 18 (Twhomp)

    1
    1ups givet

    #1 - Skrevet 11-01-2023 11:25

    Interessant emne. Flere af os er jo ved at nå en vis alder, hvor der skal mere til at imponere, blive overrasket og holde én fanget. Jeg har også tænkt, at Nintendo har spillet "safe" i et godt stykke tid, taget færre risici og givet mindre plads/opmærksomhed til kreative nye IP'er, hvilket jeg savner. Alle ovenstående spil er jo kommet ud af et ønske om at tænke ud ad boksen i sin tid - og som du siger, så er mange af dem begyndt at blive trivielle, for lette og bygget op efter samme formular.


    BroSmash
    BroSmash

    1112
    Offline
    Level: 8 (Pirahna Plant)

    1
    1ups givet

    #2 - Skrevet 11-01-2023 14:15

    Fedt emne Smiley

    Selv er jeg meget på samme side som dig ift. Pokémon. Jeg vil så gerne blive holdt fast og jeg har også købt de sidste 2 generationer efter en længere pause fra serien, men det er som om jeg ikke bliver fanget på samme måde længere.

    En anden serie der har mistet magien for mig er Paper Mario. De to første spil er for mig klart de bedste og herefter har jeg ikke brudt mig om retningen.

    Sports-serien er et andet eksempel på spil, der har mistet magien. Her synes jeg dog primært det er fordi det virker half baked og ikke fordi selve konceptet er dårligt.


    Sillyyy
    Sillyyy

    3785
    Online
    Level: 17 (Deku Baba)

    1
    1ups givet

    #3 - Skrevet 12-01-2023 08:21 - Redigeret 12-01-2023 08:22

    Jeg stoppede med at interessere mig for Pokémon efter Diamond/Pearl, har ikke spillet Mario siden Galaxy 1, Breath of the Wild har været en skrald oplevelse. Jeg var vild med dere sportsspil til Gamecube, men især Switch-udgaverne har bare været et hurtigt cash grab. Jeg tror ikke det er fordi, at jeg er blevet ældre, men fordi Nintendo ikke længere laver de bedste spil, og jeg er ikke en blind fan af deres brand længere, der forsøger at retfærdiggøre alle deres dårlige udgivelser og beslutninger.

    Jeg har ikke givet helt op på Fire Emblem endnu, selvom det sidste spil i serien ikke var for mig. Jeg elsker også Pikmin, og Pikmin 4 er det spil i 2023 jeg ser mest frem til.

    Jeg er blevet bedre til at finde spil til Switch, som Nintendo ikke står bag. Jeg spillede Xenoblade Chronicles for første gang til Switch sidste år, og Astral Chain er et af mine yndlingsspil. Jeg havde nok ikke givet dem en chance for 10 år siden.


    Andreas Tarding
    Andreas Tarding

    8014
    Offline
    Level: 18 (Twhomp)

    1
    1ups givet

    #4 - Skrevet 12-01-2023 12:35

    Et ganske relevant emne, må man jo sige, når mange af os, som du nævner, jo netop er trådt ind i "den næste aldersgruppe" (hvis man overhovedet kan sige, at et sådant udtryk klart eksisterer.)

    Jeg anede selv først uråd om dette, da jeg egentlig måtte tvinge mig igennem Breath of the Wild - trods forståelse for de talrige professionelle fascinationer af spillet, man jo finder vidt og bredt omtalt, iblandt folk med spiludviklingserfaring - og oplevede også i høj grad dette med Super Mario Odyssey. (Med lige Odyssey, kan man måske også sige, at spillets fokus, ret objektivt, var vendt fra detaljerede verdener, til at fokusere mere på "rå gameplayudfordringer" - det er jo så måske mere bare et stilskifte, omend man jo ville mistænke, at dette har været motiveret af tidspres under udviklingen.)

    Mit indtryk er, at det er "all over the place", mht. om årsagen "per spil" er, om innovationen reelt er dalet, eller man måske selv bare er blevet ældre, og sværere at underholde. Det er lidt svært at vurdere, tror jeg, og det er nok simpelthen en blanding af det hele. (Eg. mit ovennævnte eksempel, af, at man nok kan pege på konkrete årsager i lige Super Mario Odyssey, simplere world design motiveret af tidspres under udviklingen.)

    Generelt også, i forhold til hele vinklen med, at "man er blevet ældre", oplever jeg egentlig også denne "effekt" bare overordnet. Som i, at der eks. større pres på, at man ligesom "skal få gjort tingene ordentligt", og det bare har større betydning, hvilke typer af "gadgets", man overhovedet ejer, og bruger sin tid på. Netop dér, har man jo næsten unægteligt set, hvordan Nintendo Switchs format jo nok har ramt jackpot - både i forhold til anekdoter, man hører om eks. forældre, travlt arbejdende, sygdomsramte, eller andre situationer, der bare nu oplever tid til, at få spillet spillene - og selvf. også synligt på konsollens salgstal. (Jeg overvejer eks. også selv, af præcis samme årsag, at anskaffe en Steam Deck - se, om "Switch-effekten" kan bruges yderligere.)

    Denne "Switch-effekt" kan jo sættes i perspektiv til hele det overordnede problem, du nævner. Denne "positive head start", har alle Nintendos spil, jo så haft i denne generation. Gør den mon, at man vurderer spillene mere kritisk end før - nu, hvor de er nemmere tilgængelige - eller er man mon mindre kritisk nu, af samme årsag?

    Jeg har nok selv reageret ved, at blive mere kritisk. Abundance og tilgængelighed, øger nok éns krav til, at føle sig underholdt - så måske har alle spillene i denne generation, jo simpelthen, oven i hatten, lidt under, at der er endnu større pres til at levere gode spil.

    Måske er den større forekomst af "nostalgia bait" elementer i nyere spil - eks. de talrige bonus outfits, der er referencer til tidligere spil - jo også én eller anden reaktion på, at det netop er nødvendigt at gøre lidt mere, for at holde det ældre publikum fast.