Skrevet 08-03-2019 18:03 - Redigeret 27-06-2024 08:50
Et nyt spil i den kritikerroste Metroid Prime-serie er under udvikling til Nintendo Switch.
"Metroid Prime 4 vender tilbage til det originale Metroid Primes eventyrrødder i førsteperson og introducerer en helt ny historie, som knytter hændelserne i Metroid Prime-universet sammen og tager historien i nye retninger," kan serien producent Kensuke Tanabe fortælle. Tanabe leder projektet sammen med et nyt, talentfuldt udviklingsteam og de arbejder hårdt for at bringe den rette action, isolation og udforskning fra Metroid Prime-universet til live på Nintendo Switch.
Trailere:
Annoncering:
#1 - Skrevet 08-03-2019 22:07
Min interesse i projektet her, er egentligt næsten blevet forstørret på længere sigt, af den ene årsag, at der tydeligvis allerede er en omfattende historie at fortælle - om udviklingen selv, udelukkende.#2 - Skrevet 10-03-2019 07:17
^enig. Og selvom jeg blev skuffet over forsinkelsen på kort sigt blev hypen omkring spillet på længere sigt skruet op. Det kan selvfølgelig blive en ulempe for nu er forventningerne endnu højere til spillet#3 - Skrevet 14-03-2019 22:18
Det er nok det spil, som jeg ser allermest frem til i øjeblikket#4 - Skrevet 02-02-2020 17:37 - Redigeret 02-02-2020 20:01
Svenske Jhony Ljungstedt, tidligere Art Director hos DICE - der bl.a. har arbejdet på Battlefield V, Mirror’s Edge Catalyst, Battlefield 3, Bad Company 2 og Medal of Honor - er nu blevet ansat af Retro Studios.#5 - Skrevet 03-02-2020 10:06
Ansættelsen af Jhony Ljungstedt tyder også ret meget på, at Metroid Prime 4 lægger sig i forlængelse af de tidligere Retro Studios' Metroid spil. Jeg havde ellers lidt håbet, at de ville gå til Metroid Prime 4 som med deres genfortolkning af Donkey Kong. Min meget urealistiske drøm om et nyt 2D spil fra Retro er vist lige blevet knust der.#6 - Skrevet 18-02-2022 00:09 - Redigeret 18-02-2022 00:26
"Tråd sidst opdateret: 2 år siden."#7 - Skrevet 18-02-2022 09:48
Utroligt, hvor lidt tease der skal til, før folk går helt amok omkring denne titel. Men det er nu også næsten fem år siden, vi hørte om spillets eksistens, der må da komme noget. Gætter på, at vi får første trailer til E3 i år...#8 - Skrevet 18-02-2022 22:11
Spændende#9 - Skrevet 19-02-2022 10:00 - Redigeret 19-02-2022 10:10
Jeg satser personligt på, at her er tale om bevidst black box-marketing på dét her tidspunkt. (3 år siden, den “nye udgave” blev startet op, og dér var der jo allerede 2 år gammelt materiale til rådighed, de har kunnet genbruge.) De har jo også eksperimenteret med viral internet hype i de senere år.#10 - Skrevet 25-01-2023 17:53 - Redigeret 25-01-2023 18:02
Det er i dag 4 år siden (!), at Nintendo meget usædvanligt indrømmede, at dette spils udvikling var genstartet - og hermed også 4 år siden sidste udmelding om det. (!) Laves der mon hardcore black box-marketing, eller har vi tale om vaskeægte development hell? Hyringerne fortsætter - og dette skyldes jo næppe, at et projekts finansiering er stoppet. Sentimentet er jo efterhånden, at dette er et cross gen-venture til Switch 2.#11 - Skrevet 25-01-2023 18:23
Computerspil tager lang tid at udvikle - selv med en kendt franchise og et proven team. Se blot på Figment 2: Creed Valley (som udkommer meget snart): Vi har brugt fire år på at udvikle det, hvilket set udefra virker som utrolig lang tid for en lille indie-titel. Så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det er med et kæmpestort og komplekst spil som Metroid Prime. PLUS der er sandsynligvis mange strategiske overvejelser fra Nintendos side mht. lanceringstidspunkt og -platform. Hvis spillet er tiltænkt Switch 2, så har de sandsynligvis taget beslutningen for længe siden om at rykke det til den næste hardwareplatform, så det giver ingen mening at høre nærmere, før Nintendo begynder at snakke om efterfølgeren til Switch.#12 - Skrevet 25-01-2023 19:35 - Redigeret 25-01-2023 19:39
Jeg tænker mig også, at de har skiftet til modsatte model, ift. den ultra-tidlige udmelding, de første lavede i 2017. Efter jo at have brændt sig en anelse på dette, er de vel skiftet ret stenfast til den klassiske Nintendo-rytme nu - dvs. vi får først de fjerneste livstegn at se til projektet, når den visuelle præsentation er måske 95% fastlåst, og man på skærmbilleder (og evt. endda levende billeder) knap vil kunne skelne det fra det færdige produkt. Dvs. jo så om en yderligere, nok pænt omfattende, mængde tid, som du siger.#13 - Skrevet 19-06-2024 20:21
Tråden er opdateret! Wow!#14 - Skrevet 21-06-2024 10:29
Andreas Tarding skrev:
Jeg satser personligt på, at her er tale om bevidst black box-marketing på dét her tidspunkt. (3 år siden, den “nye udgave” blev startet op, og dér var der jo allerede 2 år gammelt materiale til rådighed, de har kunnet genbruge.) De har jo også eksperimenteret med viral internet hype i de senere år.
Som du siger, JOEP, 5 år inde - der skal vel helst komme noget afkast fra de udviklingstimer snart, det begynder nok at brænde lidt i investeringen. Skru maksimalt op for moderne guerilla internet hype metoder.
Bethesda gør det jo f.eks. også med Starfield - det spil er 8 måneder fra release, og man har stadig intet set, lol. (De har dog fremvist lidt in-engine grafik, artwork, og haft Todd Howard til at fable lidt - så ikke helt det samme, men stilen ligner)
Det skulle ikke overraske mig, at de fortsatte stilen til E3 - og slet ikke viser en pind, og lige lægger et par billeder af grillmad på deres Twitter.
(Alternativt er det slet ikke bevidst - og udviklingen sejler fuldkomment i helvede, og denne titel er Holiday 2024. )
Haha, det blev så 2025. Nok en launch-titel på den nye Switch næste år
#15 - Skrevet 22-06-2024 00:21
Joh, lige rykket et nøk endnu længere. Traileren bærer vist præg af, at være en lidt forceret "proof of life" teaser, som de til sidst mere eller mindre var nødt til at smække sammen. Det er jo lige et "vertical slice" af første sekvens i spillet. Man taler vist om, at spillet er på et endnu "tidligere" stadie, end man regnede med, og datoen reelt er nærmere sommer eller vinter 2025, lol.