Pet peeves - kom lad os brokke os!

Skrevet 17-12-2013 23:08

Som overskriften så fint "siger" så handler denne tråd om de frustrationer der måtte opstå i forbindelse med retro-spil. Den er baseret på ægte frustration herfra, men er dog også ment som et morsomt element.

Jeg vil meget gerne høre hvad jeres PP's er mht. retro gaming?

Jeg tager naturligvis første skridt. Husk blot at dette er oprigtig frustration med et humoristisk udgangspunkt, ergo frabeder jeg mig verbale tæsk... Hvis man føler sig stødt kan man jo starte sin egen tråd om hvor øv jeg er.

Brugtsalg:

Jeg hader når folk skriver "giv et bud, dog ingen skambud!" Her har man allerede givet udtryk for at man udemærket er bekendt med værdien på emnet, så man fisker blot efter uvidende mennesker der vælger at overbyde. Sælger er selv bekendt med sin mindstepris - bekend dog kulør.

Jeg hader også når sælger overvurderer egene spil. Nogle gange er der sælgere der vælger at prissætte deres spil efter gulds nuværende pris i vægt og karat. Og skønt man gør dem opmærksom på at deres pris er laaaangt over værdien holder vedkommende stadig hårdnakket herpå.

Bryder mig heller ikke om at der er mennesker der opkøber spil blot for at sælge dem videre med EKSTREM fortjeneste, hvis du ejer spillet i forvejen, så lad det dog ligge til os andre der mangler det, så vi kan gøre en god handel. Vi er er en minoritet, så vi skal hjælpe hinanden.

Samleren:

Jeg er cool med at der er flere måder at samle på. Nogle betaler uhyrlige summer for "papkasser" til deres spil mens andre ser lyset i logistik-koder. Fred være med det.

Synes dog ikke om at folk opkøber spil baseret på deres sjældenhed eller værdi, det er ikke kærlighed til spillet, blot grådighed.

Forstår heller ikke samleren der ikke spiller sine spil, men blot placerer dem på en hylde for så at gå efter endnu et.

I må endelig ikke tage dette som kritik, da det ikke er ment sådan, det er blot et udtryk for manglende forståelse. Vi kender det alle i vores eksklusive kreds af retro-gamers, der findes nogle kilder til frustration.
Her var mine, hvad er dine?

De bedste hilsner...

#1 - Skrevet 18-12-2013 13:02

Det eneste som jeg har et decideret problem med, er de folk som - i forlængelse af hvad du skriver - opkøber spil, for derefter at kunne skrue prisen vanvittigt op og sælge dem videre. Så længe folk er villige/desperate nok til at give hvad disse forhandlere forlanger, så er der desværre marked for det.

#2 - Skrevet 18-12-2013 13:48

Jeg er enig i flere af dine punkter. Det med blot at købe spil for at have dem, har aldrig været mig. Som udgangspunkt vil jeg ikke have spil, jeg aldrig vil spille - dog er der røget et enkelt eller to spil ind alligevel, jeg ikke havde regnet med. Eksempelvis regner jeg aldrig med at få spillet Turtles til NES, men en dag stødte jeg på det i virkelig, virkelig god stand, og pludselig forblev det så i skuffen alligevel

Tilgengæld pisser det mig enormt af at se folk, der opkøber ting blot for at sælge dem med (nogle gange minimal) fortjeneste. Især fordi de tit skyder langt forbi den reelle markedspris.
Selvom jeg ikke er i tvivl om, der er penge i skidtet (og gerne rimelig store penge, hvis man prøver at sælge 50% over markedsprisen), synes jeg virkelig, det er dårlig stil at opkøbe på den måde.

Mht. "byd gerne, men ingen skambud"synes jeg lidt, du er lidt skævt på den. Bare fordi man godt ved, at en ting har en værdi på omkring en 300kr, betyder det ikke, at man ikke vil overveje et bud på 250. Tilgengæld har jeg lyst til at skrige og sende tæskehold afsted, når folk byder en 100kr for et komplet Paper Mario gamecubespil. Hvis man har prissat det til 300 (og andre har det til 500+), ved byder jo godt, at 100kr er et vildt skambud, og så er det jo bare at blive pisset på

#3 - Skrevet 18-12-2013 14:10

Vedr. det med at samle på spil til hylden uden at spille dem, tror jeg man skal pakke gamer-brillerne langt væk, og anskue det med samler-briller Lidt ligesom at samle på frimærker, mønter, servietter, ...

Personligt har jeg det sådan, at jeg primært samler på gamle maskiner spil MEN spiller på de nye. Når jeg derfor bruger tiden på reelt gaming, er det cirka 90-95% på PS3 / X360 / WiiU. Det er utrolig lidt tid jeg reelt set bruger på retrogaming. Tiden jeg bruger på samler delen (opdatere hjemmeside, researche gammelt hardware, modde diverse retromaskiner, osv osv osv) overstiger LANGT det jeg reelt set bruger af tid på det efterfølgende. Jeg har fx brugt en hel del timer på at lave en Consolized MVS og en Consolized HNG64. Sammenlangt har jeg nok spillet under 5 timer på disse 2 maskiner, men stadigvæk er det iblandt det jeg betragter som kronen på værket af min samling.

Ligeledes er jeg p.t. i gang med at samle et komplet PAL N64 sæt. Dette er på 243 titler, og jeg er udmærket godt klar over at 2/3 dele af disse spiler det rene lort Her er det bare at samlerdelen og gamer delen bør betragtes som værende 2 forskellige hobbyer.

Vedr. det med resellers og overpris, så forstår jeg godt frustrationen for samleren, og har selv en tendens til at bryde mig lidt om konceptet. Når det så er sagt, så er dette jo bare en forretning ligesom alt andet, hvor en virksomhed gerne vil have pengene i lommen.

Vedr. dyre spil, så vil jeg ikke betale for dem, eftersomd et er min holdning at jeg nok skal få fat i dem før eller siden til billige penge. Både Little Samson og DuckTales2 til NES har jeg fået med i en handel, hvor jeg byttede mig til en NES m. 25 spil., hvilket vil sige at jeg reelt set måske har givet 30-40 kr. stykket. Mega Man 1-3-4 har jeg fået kvit og frit. Så sent som for 2 timer siden fik jeg ligeledes Secret of Mana + Secret of Evermore kvit og frit.

Noget som jeg ikke bryder mig om, er når uvidende mennesker tror at alle deres "gamle konsoller + spil" er guld værd. Nogle mennesker tror at alt som har et Nintendo stempel pr. definition = sjældne samlerobjekter!!!! Disse kunne meget vel trænge til et wakeup call, gerne udført med en våd havelåge, lige på siden af hovedet

#4 - Skrevet 18-12-2013 16:48 - Redigeret 18-12-2013 16:51

Det er ellers et virkelig nice spil!

Jeg kan godt se din pointe M1chelsen, men jeg ser det alligevel lidt sådan, at de personer som vælger at indkøbe spil, alene for at sælge dem dyrt, udnytter andres interesse til at score kassen.
Derfor synes jeg ikke rigtig, at indvendingen om at det nu engang er sådan tingene fungerer, skulle retfærdiggøre noget som helst; bare fordi tingene er på en bestemt måde, er det jo ikke det samme som at de bør være sådan, men det siger du jo egentlig heller ikke at du synes

Den eneste reelle måde at komme problemet til livs er - lige som med så meget andet - boycot: lad være med at handle med folk, som skruer prisen op. Hvis alle gør dette, så finder disse sælgere ud af, på et eller andet tidspunkt, at de ikke kan tillade sig disse priser og så vil markedet formentlig bliver langt mere tilgængeligt. Det kunne man i hvert fald have lov til at håbe på

^Og så får du lige en 1up for den her

#5 - Skrevet 18-12-2013 19:23

Jeg er helt enig i at man skal boycotte resellers som tager overpris, ingen tvivl om det

Men det er jo ikke kun i denne branche at virksomheder "udnytter andres interesse til at score kassen". Det sker jo i samtlige virksomheder, som vil lave penge. Men jeg kan godt forstå at det her er et "følsomt" område, efterom det lige netop er VORES hobby. Havde det været resellers af frimærker, servietter, elelr alt muligt andet skrammel, ville jeg blot tænke "Det var da en frisk forretning han har gang i... godt tænkt."

Giver det mening ?

#6 - Skrevet 18-12-2013 19:46

^Fuldstændig Altså, jeg synes egentlig at det er lige så strengt inden for andre områder, selvom du har helt ret i, at man selvfølgelig bliver ekstra harm, når det går ud over en selv, hehe! Altså, der er jo ikke noget galt i at tjene penge på at opfylde et behov; jeg er da eksempelvis glad for at der er nogen der i det hele taget gider at lave Nintendo-spil, osv. Det der er galt her, er jo egentlig bare, at prisen skrues kunstigt højt op; nogle spil koster jo mere i dag, end de gjorde den gang de var nye; det er det jeg mener er kunstigt og fy

#7 - Skrevet 20-01-2014 01:13

Finder alle jeres argumenter ekstremt gode. Beklager at jeg selv, som trådstarter, har været lidt sløv til at følge op på tråden.

Ja... det med at alt gammelt nintendo-relateret er guld værd var jeg også selv inde på. Det er mig stadig en kilde til stor morskab når jeg ser super mario bros. (Nes) til 200,- +, da det jo er en sjælden gammel mario titel.

Interessant at læse jeres syn på sagen.

#8 - Skrevet 20-01-2014 10:50

Det hele handler jo om udbud/efterspørgsel. De vanvittigt dårlige sportsspil blev solgt i massevis. Ingen vil have dem nu. Det betyder en overflod af sportsspil, som sælgerne ikke kan komme af med. De gode spil er der sandsynligvis også mange af på markedet, men til forskel fra sportsspillene, er der en kæmpe efterspørgsel efter dem. Det får prisen til at stige, indtil prisen når det punkt, hvor sælgerne ikke kan komme af med spillet.

Jeg har netop solgt et Ocarina of Time (kun cartridge) for 200 kr. inkl. fragt. Er det overpris? Eller er det bare at kigge på, hvad folk er villige til at betale for spillet, og så sætte prisen derefter?

Jeg er med på, at der er folk, der tager deciderede urealistiske priser (hader ordet "overpris" ), men tror I seriøst, at de får alt solgt til de priser? Når det går op for dem, så sætter de automatisk prisen gradvist ned (eller tager imod lavere bud) til et punkt, hvor de igen kan komme af med spillene.

Da jeg var 14 år, begyndte jeg at opkøbe bundles for at beholde det mest interessante og sælge resten enkeltvis. Til markedspris. Jeg tjente hurtigt relativt gode penge (i forhold til, hvad jeg kunne tjene på et "rigtigt" arbejde). Hvis jeg som 14-årig kunne tjene penge på det, så kan de fleste andre også. Det er nemt og hurtigt.

Jeg gør det ikke så meget længere. Det skal være en ekstremt lav pris, før jeg slår til, hvis det ikke skal være en del af min samling. Men det sker stadig, for det er simpelthen for tillokkende, hvis jeg kan købe en, say, N64 med 6-7 spil for 250 kr., gemmer 1-2 spil og sælger resten for 500 kr.

Så længe både køber og sælger er tilfredse, så kan prisen være ligegyldig. Hvis køber mener, at et givent spil er 500 kr. værd og får spillet for 400 kr. og sælgeren selv har købt det for 200 kr., så er det jo win-win.