Skrevet af KJ85 - 04-04-2014 16:49
På torsdag udgiver Nintendo GBA-spillet Kirby & The Amazing Mirror til Virtual Console på Wii U, og det får du nu chancen for at komme til at anmelde. Alt du skal gøre er at melde dig hurtigt på banen i kommentarfeltet til denne nyhed og håbe på, at det bliver netop dig de øvrige brugere på siden stemmer på med deres 1-Ups.
I Kirby & The Amazing Mirror er der ikke blot én Kirby men fire, da den lille lyserøde helt bliver splittet på forskelligt farvede kopier af sig selv. Med et hurtigt opkald på sin mobiltelefon kan Kirby tilkalde sine kopier og sammen må de genskabe harmonien i Dream Land. Et eventyr spækket med sjov venter i spillets hoveddel, mens skøre minispil blot er pynt på den multi-farvede lagkage.
Vil du gerne vide yderligere inden du beslutter om det er noget for dig, kan du læse mere om spillet på spillets hjemmeside, og se en trailer lige herunder.
Da det er en Virtual Console-udgivelse stilles der intet krav om tidligere forfattede nyheder/anmeldelser ligesom din level er ligegyldig. Alt det kræver, er således, at du ejer en Wii U og har lysten og modet til at kaste dig over det. Den der har modtaget flest 1-Ups, når klokken bliver 18.00 på søndag får lov at anmelde det, og skal inden 8 dage indsende sin tekst. Skulle der alternativt gå et døgn fra den første person har meldt sig uden at andre har udvist interesse bliver anmeldereksemplaret overdraget straks.
#1 - Togetic12
Level: 13 (Baby Dodongo)
04-04-2014 17:47
Tager jeg sgu gerne!