Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

DLC-planerne for Fire Emblem Echoes: Shadows of Valentia afsløret

Skrevet af JOEP - 03-05-2017 16:28

De seneste spil i Fire Emblem-serien har fået spandevis af ekstra indhold, som kunne tilkøbes igennem spillet, og det seneste spil i serien, Fire Emblem Echoes: Shadows of Valentia, er ingen undtagelse. Til trods for, at spillet end ikke er ude i Europa endnu, har Nintendo i dag løftet sløret for de første fem pakker, som kan tilkøbes. Kort fortalt får du flere figurer, udstyr og baner ved at købe pakkerne, ganske som vi kender det fra tidligere spil i serien.

Der er udsendt en trailer, så du hurtigt kan få et overblik over indholdet i pakkerne:



Foretrækker du tekst, får du her en gennemgang - priserne kan variere:

Pakke nr. 1: Fledgling Warriors Pack (60 kr.). Indeholder en ny dungeon (The Astral Temple) og to nye baner. For nybegyndere og spillere, der netop er startet på spillet. Udkommer 19. maj.

Pakke nr. 2: Undaunted Heroes Pack (75 kr.) Indeholder en ny dungeon (The Inner Sanctum) og to udfordrende nye baner. For erfarne spillere længere i spillet. Udkommer 19. maj.

Pakke nr. 3: Lost Altars Pack (112,50 kr.) Flere dungeons, der giver mulighed for at opgradere dine figurer til eksklusive figur-klasser, der ikke optræder i hovedspillet. Udkommer 25. maj.

Pakke nr. 4: Rise of the Deliverance Pack (97,50 kr.) En Prolog-pakke, der giver yderligere historie til Valentia. Indeholder nogle udfordrende baner, nye samtaler mellem udvalgte support-figurer, og muligheden for at spille som en figur, man ellers ikke kunne kontrollere i hovedspillet. Udkommer 1. juni.

Pakke nr. 5: Cipher Companions Pack (37,50 kr.) Information om pakke nr. 5 kommer senere, men indeholder nye helte fra Fire Emblem Cipher, et kortspil baseret på Fire Emblem.



Det er også muligt at købe et Season Pass til en pris på 337,50 kr., der giver adgang til alle fem DLC-pakker, når de bliver gjort tilgængelig. Ved køb af Season Pass sparer du mere end 30 procent i forhold til at købe alle pakkerne enkeltvist.

Nintendo minder dig desuden om, at du også kan få en Limited Edition af spillet, som du kan se herunder:



Fra udgivelsen af spillet vil spillere også ugentligt modtage gratis udstyr i en begrænset periode. Fire Emblem Echoes: Shadows of Valentia udkommer 19. maj. Hvad mener du om alle disse pakker, er det noget, du kunne være interesseret i at investere i?

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - O-train

Level: 35 (Lakitu)

03-05-2017 16:59

Haha okay. Dengang Nintendo ikke omfavnede ideen om DLC...
0
1ups givet

#2 - Dennis Høj-Suhr

Level: 26 (Octopi)

03-05-2017 17:13

Kunne godt finde på at samle Limted Edition udgaven op, glæder mig til denne udgivelse Smiley
0
1ups givet

#3 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

03-05-2017 17:39

O-train skrev:
Haha okay. Dengang Nintendo ikke omfavnede ideen om DLC...


Hehe. Ja. Her kan du få Season Pass for samme pris som spillet. Det er lidt vildt.

0
1ups givet

#4 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

03-05-2017 19:04

Nintendo har udsendt en trailer for dette indhold, den er indsat i nyheden, så der er lidt mere visuelt at forholde sig til.
1
1ups givet

#5 - Angus101

Level: 13 (Baby Dodongo)

03-05-2017 19:31

Havde i nogen tid overvejet at samle en limited edition op, men det ender ud med at blive lige lidt for dyrt i sidste ende. Måske jeg falder i og køber et season pass. Vil det mon omfatte eventuelle fremtidige dlc?
0
1ups givet