Traileren, der altså tilsyneladende er blevet lækket ved en fejl, florerer godt nok på nettet, men bliver slettet hurtigt igen. Du kan se traileren herunder:
<embed width="524" height="420" type="application/x-shockwave-flash" src="http://v6.tinypic.com/player.swf?file=14mb8k9&s=6">
Som set i traileren vil James Bond ganske rigtigt være modelleret efter Daniel Craig, og altså ikke Pierce Brosnan, som det var i det originale spil til Nintendo 64. Samtidig ser det heller ikke ud til, at grafikken er blevet opdateret synderligt, hvilket selvfølgelig holder det tro mod det oprindelige spil, men som alligevel langt fra kan konkurrere med nutidens spil.
Hjemmesiden der vises til sidst i traileren, viser dog ikke noget GoldenEye-relateret nu. Mon ikke den nok skal blive opdateret, når vi forhåbentligt får mere at se til E3 2010 i morgen, under Nintendos pressekonference, hvor vi måske også får en udgivelsesdato.