Skrevet af Lukas Skywalker - 31-03-2010 15:12
Dét at spille Donkey Kong på et verdensrekord-plan, er blevet noget af en mainstream ting at gøre for mange gamere. Dette kommer selvfølgelig på baggrund af filmen The King of Kong, en dokumentarfilm der netop handler om Donkey Kong og Billy Mitchells samt Steve Wiebes forsøg på at snuppe verdensrekorden.
For under en måned siden fik spillet så en ny verdensmester, og det er muligvis det der har lagt grund for, at rapperen Eminem nu prøver at slå rekorden.
Eminem udgav for nyligt et billede på Twitter, hvor han havde fået en score på næsten 500.000, og selvom det ikke er nok til at slå verdensrekorden, så er det et godt stykke han er nået. Optager han det mens han opnår denne score, vil han komme i top 20.