Skrevet af Zone - 21-02-2024 16:17
Grounded, der tidligere var eksklusivt til XBOX og PC, er netop blevet annonceret til Nintendo Switch. I dette online multiplayer-spil er du blevet skrumpet og kan gå op opdagelse i en have, hvor de monstre eller dinoer man normalt finder i de her slags spil, er erstattet med myrer, edderkopper og andre kriblekrable dyr. Brug crafting til at overleve i den mikroskopiske verden mens du spiller med dine venner. Spillet udkommer d. 16. april og er udgivet af XBOX Game Studios. Det kræver et Nintendo Switch Online-abonnement at spille online.