Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Switch 2 - rygter og disk...

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Indtryk fra Switch-event: Splatoon 2

Skrevet af JOEP - 08-02-2017 19:41

N-club sendte i fredags tre gæve gutter af sted mod Sverige for at deltage på Bergsalas pre-launch event. Niklas, Patrick og Jakob brugte en hel eftermiddag på at afprøve de forskellige spil på maskinen, og de har lidt efter lidt skrevet indtrykkene ned for hvert spil. Udover dette er der også blevet optaget en video-blog med deres samlede indtryk i løbet af dagen. Den kan du se her.

Dette er det sidste indlæg i rækken af indtryk fra pre-launch eventet hos Bergsala. Her skal du høre, hvad vi synes om spillet Splatoon 2, der ventes af mange:

Jakob
Alt er, som det skal være her. Der er ikke nogen synlig forskel på Splatoon 1 og 2 i mine øjne, men der skal nok være nogen, der er mere trænede i at se den slags. Det så dog knald-godt ud, så er sikker på, at det kørte flydende og i en høj opløsning. Selve gameplayet er der ikke lavet om på, men der er vist kommet nye våben – jeg fandt mig hurtigt til rette med Dual Splatter. Du styrer på normal vis, men selv med Pro Controller kan du nu sigte ved at bevæge controlleren. Den var ret sensitiv, så styringen krævede lidt tilvænning, men det lod til at fungere helt fint, når det først var kommet på plads.



Patrick
På forhånd lå det ikke i kortene, at jeg skulle have Splatoon 2. Det er ingen hemmelighed, at jeg mente, at Splatoon 2 blot er en undskyldning for at porte Splatoon til Switch. Denne holdning har jeg ikke helt sluppet efter at have prøvet den Demo Version af Splatoon 2, der var specielt lavet til eventet. Men jeg må faktisk indrømme, at spillet har sin eksistensberettigelse. Vi prøvede både Handheld Mode (spillede som på Wii U) og TV Mode (med Pro Controller). Følsomheden i Gyro-sensoren var lidt for lav i Handheld Mode og lidt for høj i TV Mode, men det er mit indtryk, at man kan justere på dette. Det var ufatteligt fedt at splatte med den nye Dual Splatter med en Pro Controller, men som Jakob skriver, skulle man lige vænne sig til det. Hele min barndom har jeg forsøgt at fortælle min søster, at det ikke hjælper at bevæge controlleren - men her er det vigtigt!

Som nævnt er jeg ikke fuldt overbevist, men jeg er bestemt ikke afvisende. Hvis der er mere end lidt nye våben og Pro Controller-support, så kan jeg sagtens overtales.



Niklas
Som nogen af jer måske ved, så har jeg et lidt svært forhold til Splatoon. Jeg har streamet det en del på N-clubs Twitch-kanal, men er altid i en intern kamp om hvorvidt jeg kan lide det eller ej. Det ser ud til at ændre sig markant med Splatoon 2, og det i den positive retning. Gyro is the name of the game, når det kommer til Splatoon og det er derfor en befrielse at få en gyro i pro controlleren, som er langt mere bevendt end en Wii U gamepad. Det betyder dog ikke at Splatoon 2 er dårligt at spille når Switch er i portable mode, som jeg også fik afprøvet spillet i, men problemet var da at gyroens følsomhed var sat alt for lavt i forhold til pro controllerens gyro og da der samtidig sad kabler og metalplade på Switchen, for at tyverisikre den, så kunne jeg ikke få et ordentligt indblik i hvordan det vil være at spille Splatoon på Switchen i portable mode.

Det er dog ikke kun controls der har overbevist mig om at Splatoon 2 falder i bedre jord for mig end etteren gjorde. De nye dual splatters er en stor grund også, da de tilføjer endnu en ny måde at spille Splatoon på. Dual splatters giver dig nemlig muligheden for at rulle og undvige andre spilleres angreb hvilket giver en helt ny dimension til spillet, efter min mening. Samtidig er mange af de nye ultimate-angreb alt for seje. Med dual splatters får du f.eks. En jetpack-lignende ting på ryggen der hæver dig over banen, mens du kan skyde kæmpe klatter blæk efter dine modstandere. På den grafiske side er der ikke meget nyt, men spillet dog en smule flottere. Flere shaders og teksturer virker til at have fået et løft og det kan også ske at opløsningen er forbedret. Jeg glæder mig til at spille Splatoon 2 med jer brugere, når spillet udkommer til sommer! Get your ink on!


Du kan se drengenes oplevelser med spillet her:



Hvis du har spørgsmål, som ikke blev besvaret i ovenstående indtryk, så stil dem endelig i kommentarfeltet herunder!

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - LinkTheWindWaker

Level: 22 (Ice Keese)

08-02-2017 20:16

Håber på (rigtig) co-op denne gang. Kunne være sjovt at spille campaign med en ven i split-screen.
0
1ups givet

#2 - Aneira

Level: 18 (Twhomp)

09-02-2017 09:18

Hvad med super jump.... kan det foretages på touchscreen eller?
0
1ups givet

#3 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

09-02-2017 09:28

^Ved Pro Controller var det et tryk X og så vælg punkt på kortet. Ret let at styre. Vil tro, det kan foregå på touchscreen også, men det må Patrick eller Niklas svare på.
0
1ups givet

#4 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

09-02-2017 11:00

Jeg forsøgte i forskellige situationer at bruge touch, men jeg fandt ingen steder, hvor det kunne anvendes. Umiddelbart heller ikke ved Super Jump, men det kan være, jeg tager fejl.
0
1ups givet

#5 - effen4645

Level: 16 (Space Pirate)

09-02-2017 11:40

Så vidt jeg har forstået det så går Nintendo meget op i at sørge for at man får den samme oplevelse i hand held mode som i tv mode hvilket nok er grunden til at der er steder i nogle spil hvor de kunne have brug touch men ikke har gjort det.

Personligt regner jeg selv med at grunden til vi har en touch screen er for spil som Super Mario Maker.
0
1ups givet

#6 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

09-02-2017 12:34

^OG The Legend of Zelda Maker!
I hørte det her først! Smiley

0
1ups givet

#7 - Zone

Level: 30 (Blooper)

09-02-2017 13:53

I demoen fandt jeg ingen tegn på at touch-skærmen var i brug. Det kan stadig ændre sig til det færdige spil, men det virker umiddelbart ikke til det. På både Pro Controller og Switch skulle man trykke X og bruge gyro til at sige og derefter trykke A for at vælge hvem man hopper til. Desværre. Smiley
0
1ups givet