Indtryk: Legend of Zelda: Breath of the Wild | The Champions’ Ballad (DLC-pakke 2)

Skrevet af JOEP - 20-12-2017 13:03

I juni måned udkom den første DLC-pakke til Legend of Zelda: Breath of the Wild. Denne indeholdt en masse nyt udstyr baseret på andre spil i Legend of Zelda-serien, samt en helt ny spiltype, hvor du skulle overvinde kampe mod monstre i aflukkede rum med kun enkelte remedier til rådighed. Præmien for at gennemføre dette var en langt bedre udgave af Master Sword. Mine indtryk af denne pakke alene kan læses her.

I The Champions’ Ballad møder du nok engang sangfuglen Kass, der har fundet nogle noter om en ufærdiggjort sang fra sin læremester, der omhandler de fire Champions, som skulle nedlægge Calamity Ganon for 100 år siden. Kass har påtaget sig opgaven at færdiggøre sangen, og han besøger derfor fire udvalgte steder, hvor de fire Champions skulle have opholdt sig for at opsamle inspiration.

Som spiller bliver du kastet ud i udvidelsen, når du har klaret de fire eksisterende Divine Beasts. Du får besked på at rejse tilbage til Shrine of Resurrection, hvor du vågnede efter 100 års søvn. Her finder du One-Hit Obliterator, der kan besejre enhver fjende med blot ét enkelt hug, men til gengæld vil du også blive slået ihjel af kun et enkelt slag. Våbnet kan endvidere også blot bruges to gange, før det skal genoplades. Efter at have samlet det op, skal du klare fire små missioner, hvor du skal rydde en lejr for fjender med din nye One-Hit Obliterator – du kan dog også bruge din Sheikah Slate og pile. Her stiller spillet krav til opfindsomhed og list frem for råstyrke, og det var en ganske sjov udfordring alt i alt. Hver gang du har ryddet en lejr, får du adgang til en ny Shrine. Når alle fire Shrines er klaret, kan du lægge One-Hit Obliterator fra dig, og du får en ny mission.


I den nye mission skal du besøge fire forskellige steder i Hyrule, hvor der pludselig er dukket nogle søjler op af jorden. Når du ankommer til stedet, aktiveres disse, og de viser dig et udsnit af kortet med en markør, og det er nu din opgave at finde denne placering i Hyrule. Der er tre søjler for hver af de fire steder, altså tre for hver af de fire Champions. På det sted, hvor markøren er, er der en opgave, som skal løses, og som ved løsning giver adgang til endnu et Shrine. Opgaverne veksler mellem at dræbe et monster, ræse gennem nogle lysende ringe eller stå stille i et specifikt punkt i lava.

Når du har klaret alle tre Shrines, skal du kæmpe mod bossen i det Divine Beast, der er i dét område, du er i. Dvs., hvis du er ved Death Mountain, så er det bossen fra salamanderen, du skal op imod igen. Dog er det det twist, at du kun har noget bestemt udstyr, f.eks. nogle pile eller et specifikt sværd. Klarer du bossen, får du adgang til et minde, hvor du ser, hvordan Zelda møder den respektive Champion, f.eks. Daruk.

Får du klaret alle 12 nye Shrines og alle fire bosser, så venter der dig en ny dungeon i stil med de fire øvrige Divine Beasts. Denne dungeon er også ret gennemført og skal nok få dig til at klø dig i håret et par gange, men kan trods alt klares på en time. Efter en afgørende boss-kamp får du det ultimative Sheikah-våben til rådighed fra din Sheikah Slate.


Jeg må indrømme, at jeg personligt er blevet skuffet over The Champions’ Ballad. Nok er det rart at få et gensyn med Hyrule efter at have væk siden juli, og det er også fedt at se lidt mere til de fire Champions og Zelda, men hele DLC-pakke 2 føles enormt uambitiøs og som en helt triviel forlængelse af eventyret uden at tilføje noget nyt. Opgaverne du skal løse tre af for at åbne for et Shrine er ikke synderligt sjove, og de lægger sig meget op ad det klassiske open-world-problem, hvor det bliver ”gå til markøren på kortet, gør noget” i stedet for den mere åbne tilgang, som spillet ellers har lagt op til. Til gengæld er de nye Shrines klart blandt de bedste og mest varierede Shrines i hele spillet, og den sidste dungeon er meget sjov. Jeg havde blot håbet på mere traditionelt eller måske en mere fyldestgørende historie. De havde alle muligheder for at lave en mission, der snarere kunne minde om den, vi så, da vi skulle bygge en helt ny by, men hvor vi i stedet fik mere at se til de gamle legender, eller de kunne have bygget en rigtig dungeon som dem, vi kender fra f.eks. Twilight Princess.

Så mens DLC-pakke 1 var et friskt pust til Legend of Zelda: Breath of the Wild, med en helt ny udfordring, falder The Champions’ Ballad-pakken lidt mere ind under mere af det samme, og selvom grundspillet har været super godt i min optik, så blev jeg lidt træt af det under denne gennemspilning. Derfor skal du gøre det op med dig selv, hvor meget du gerne vil fortsætte dit eventyr i spillet, for var du kørt træt i det, vil den anden pakke bestemt ikke hjælpe dig på sporet igen. Er du dog helt klar på mere af det samme, vil jeg meget kraftigt anbefale dig at købe disse DLC-pakker.



Hvad synes du om The Champions' Ballad - og synes du, at Expansion Pass er pengene værd?

Kommentarer: