Skrevet af BonusNinja - 23-04-2006 12:36
Evo (Evolution) er en kæmpestor turnering som finder sted en gang om året i Las Vegas, USA. Hvert år drager hundredevis af mennesker fra hele verden til dette sted og kæmper om store pengepræmier i diverse spil.
Indtil nu har Evo udelukkende haft kampspilsturneringer, men for første gang nogensinde, kommer et ikke-kampspil med på menuen, nemlig Mario Kart DS!
Til sidste års Evo var der samlet over 1100 deltagere fra 30 forskellige lande. Størrelsen på præmierne afhænger af hvor mange deltagere der kommer. Sidste år fik vinderen af Tekken 5-konkurrencen over 3.000 dollars (næsten 20.000 kroner!); så det er altså ikke småpenge, det drejer sig om.
Har du penge nok til den lange rejse og mener du, at du kan spille Mario Kart DS på absolut topniveau, så er det måske noget for dig.
Hvert år bliver der desuden lavet en dvd af samtlige kampe fra Evo-turneringerne; disse vil kunne købes online et par måneder efter turneringen er slut. N-club melder selvfølgelig ud når disse dvd'er vil kunne købes.
Indtil videre er tre spil bekræftet ved Evo: Tekken 5, Marvel Vs. Capcom 2 og naturligvis Mario Kart DS. Muligheden for at flere ikke-kampspil kommer med, er stadig åben ...
Dette års Evo (Evo2k6) afholdes i august måned. Læs mere om det lige her: http://www.evo2k.com/
#5 - BonusNinja
Level: 5 (Cheep)
23-04-2006 21:59
Små? Tjaeh ... Det er nu heller ikke så meget præmierne, man kommer for. Desuden er der et rygte om at man kan vinde en bil, da Toyota er sponsor denne gang.