Skrevet af KJ85 - 25-04-2014 10:15
De svenske Indieudviklere hos Zoink Games imponerede sidste år med deres fantasifulde og skøre eventyr, Stick it to the Man, på PC og PS-konsoller, men som I nok ved skal spillet også udgives på Wii U. Det er længe siden vi har hørt til den, men udgiverne hos Ripstone har nu udgivelsesdatoen, så vel som spillets pris, fastlagt.
Vi skal ikke vente så længe på at få det i hænderne, for det udgives såmænd allerede i næste uge på Wii U eShop, og herunder kan I se, hvordan spillet er præsenteret i den seneste trailer for Wii U-versionen.
Ripstone har desuden, modsat mange andre udgivere, valgt at have forskellige Dollar og Euro-priser, hvilket essentielt betyder, at det blot kommer til at koste 60 kr., mod de 75 det ville have kostet, havde de fulgt den anden praksis.
Skal du have Stick it to the Man?