Skrevet af Zalman - 07-12-2009 20:39
Tony Hawk-serien er et af de mest genkendelige skateboardspil i historien, men med det nyeste spil i serien, Tony Hawk: Ride, går Activision en helt ny retning. Ligesom Guitar Hero-spillene bruger man her en anderledes styring - en skateboard-kontroller, for at være helt præcis.
På trods af den originale idé har spillet fået ret dårlige anmeldelser. IGN med 5/10 og GameSpot med 3.5/10 for at nævne eksempler. Selveste Tony Hawk mener, at de tager fejl, og at Tony Hawk: Ride er et godt spil.
Følgende er frit oversat, det originale citat kan ses her.
Anmelderne var sikre på, at det ville være et dårligt spil fra start. Jeg er stolt af det, vi har opnået; det er innovativt og sjovt.
De var klar til at jorde spillet, før de overhovedet fik det prøvet, og hvis det ikke var, som de forestillede sig, stoppede de. Jeg er ikke enig i, at skateboard-controlleren ikke er fungerer, som den skal. Jeg tror bare ikke, at de var fair imod det, og jeg tror, at mange af dem forventede, at det ville være dårligt.
Jeg ved og synes, at Ride er super sjovt.
- Tony Hawk
Så er det, man selv kan vurdere, hvad man synes, og hvem man er enig med - anmelderne eller Tony Hawk. Spillet kom til Danmark den fjerde december, så mon ikke man må prøve det af, hvis man er en skateboard-fan?
#1 - Butju
Level: 1 (Goomba)
07-12-2009 21:47
det spil ser virkelig sucky ud. det kan godt være det er sjovt for dig, Tony Hawk, men hvem ville ikke kunne lide et spil som havde deres eget navn i titlen?#2 - Shajita
Level: 28 (Skeeter)
07-12-2009 22:38
Gad godt vide hvor meget han har fået af Activision for at sige det.