Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Yo-kai Watch kommer til Europa – næste Professor Layton og Fantasy Life skipper 3DS

Skrevet af KJ85 - 07-04-2015 14:55

Level-5 har i dag afholdt deres store præsentationsrunde af kommende spil under eventen Level-5 Vision 2015, og det er der kommet en del nyheder ud af. De fleste er selvfølgelig specifikke for Japan, men en enkelt nærmest uundgåelig nyhed blev det da til for os her i den vestlige verden – Yo-kai Watch lokaliseres og udgives af Nintendo.

I pressemeddelelsen lyder det:

7. april 2015 – I Japan er spillet YO-KAI WATCH allerede en bestseller i millionklassen og et kulturelt fænomen. YO-KAI WATCH er et rollespil til Nintendo 3DS, der udgives af Nintendo og udvikles af LEVEL-5 Inc. Nu er det endelig klar til også at udkomme i Europa!

Spillet handler om en dreng, som får et meget særligt ur, der gør, at han bliver venner med og kan hjælpe de drillesyge Yo-kai*. De Yo-kai, som drengen bliver venner med, kan han udfordre andre Yo-kai med, ligesom han kan løse opgaver og hjælpe andre med alle mulige ting. En Yo-kai kan desuden se ud på mange måder, så vær forberedt på, at selv en livløs genstand kan være en Yo-kai! Yo-kai er hverken spøgelser, monstre eller væsener. Yo-kai er ganske enkelt Yo-kai. De kan ikke ses af mennesker, men de er overalt. Uanset om de er født af en afdød persons sjæl eller at en hverdagsting pludselig opdagede sit højere mål, så er deres personlighed meget menneskelig.

Efter den japanske lancering i 2013 blev spillet lynhurtigt en bestseller og blev godt modtaget af både anmeldere og forbrugere.

YO-KAI WATCH til Nintendo 3DS bliver lanceret i Europa, USA, Sydkorea, Australien og New Zealand. Ud over spillet, mangaen og den animerede tv-serie har YO-KAI WATCH også genereret over en milliard dollars ved salg af legetøj og merchandise i Japan.


Der har i den seneste tid også været nyheder om, at Hasbro kommer til at stå for salget af legetøjsprodukter for serien uden for Japan, mens VIZ Media tager sig af manga- og anime-serierne, der også er på vej hertil.

I Japan har serien som sagt nydt god af nogle virkelig gode salgstal på 3DS, og der er da også allerede et Yo-kai Watch 3 på vej, som denne gang foregår i USA. Traileren for dette spil blev fremvist under dagens event, og den kan du så tage et kig på herunder.



Af andet nyt fra Level-5 Vision 2015 kan det nævnes, at Professor Layton 7 og Fantasy Life 2 begge udgives i Japan I år, men ingen af dem er til 3DS – der er derimod tale om udgivelser til mobil.

Hvad siger du til disse nyheder?

1
1ups givet

Kommentarer:

#1 - Alaniata

Level: 15 (Geega)

07-04-2015 14:59

Level-5? Det lyder som et instantbuy fra min side...

Nu har jeg så set videoen og hvis det er "3-på stribe" som det ser ud til så er det et neverbuy fra min side. Level-5 laver fede rollespil, så drop nu det der flash-spil pjat.
0
1ups givet

#2 - Erik Madsen

Level: 19 (Bullet Bill)

08-04-2015 16:19

must-have og instabuy.
Med Fire Emblem også bliver 2016 et godt år!
0
1ups givet