Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Amiibo!

Pokémon Unite

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

N-cast #207: Vi får røven på komedie over ny Nintendo Direct

Skrevet af Zone - 23-02-2024 09:30

I ugens episode af N-cast får vi besøg af Daniel fra The P Wing, som siden sidst har lavet en kovending omkring Sea of Stars, og har startet en ny podcast. Han hjælper undertegnede, Mark og Anne med at gennemgå den 'rigtige' Direct, som vi fik i denne uge, nemlig den nye Partner Showcase. Vi snakker om spil som Endless Ocean Luminous, Epic Mickey Rebrush, Blast Corps. og (næsten) alle de andre. Vi snakker også om den kommende Pokémon Presents, og hvad vi forventer af den. Og så skal vi anmelde Mario vs. Donkey Kong, et Switch remake af GBA-spillet af samme navn fra 00'erne. Kan spillet måle sig med Donkey Kong '94 på Gameboy og kan vi lide det nye remake?

I anden halvdel skal det handle om Switch 2-rygter, for rapporter indikerer at vi først ser den nye konsol i Q1 i 2025. Hvad betyder det for Nintendos år 2024, og hvad med vores forudsigelser? Uha. Heldigvis kan vi til sidst trøste os i nostalgiens varme, når vi skal snakke Golden Sun, lavet af Camelot Software Planning, i Retrosegmentet. Vi ønsker jer alle en god weekend!

Hør podcasten via afspilleren herunder eller tryk på download-knappen og hent episoden ned på din maskine og lyt til den der.



Du kan også høre os på disse platforme: iTunes
Spotify
Google Podcasts

Du kan også høre N-cast på Youtube:



Husk at abonnere på N-cast på din favorit platform eller hold øje med vores Podcast-arkiv, så du kan høre de nyeste episoder med det samme de bliver lagt op!

Vi håber I vil give den nye episode en lytter. Vi modtager meget gerne feedback i kommentarerne eller på N-clubs discord-server

3
1ups givet

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

24-02-2024 11:47

I er godt nok hårde ved Mario vs. Donkey Kong vil jeg mene. Vi kan godt blive enige om, at det er et forholdsvist let spil, men det er mange af Marios eventyr jo, så generelt spiller vi vel ikke Mario-titler for at blive udfordret. Og jeg forstår ikke dem, der ser første del af spillet som værende den mest interessante. Det er da totalt kedeligt bare at skulle styre Mario hen til nøglen og så til døren. Så er det da meget sjovere, at skulle fragte mini-figuren sikkert til døren - netop fordi man ikke har fuld kontrol over sin efterfølger.

Jeg har ikke prøvet Game Boy-spillet, som dette spil er en spirituel efterfølger til, men baseret på at have set lidt fra det på YouTube, så ser det for mig ud til, at I har et alt for nostalgisk forhold til det spil. Det ser på ingen måde ud til at være sværere end Mario vs. Donkey Kong, det har mindre indhold, og jeg kan ikke se, at den omtalte level select-skærm gør spillet mere interessant. Da jeg sad og så en video med en gennemspilning af Game Boy-spillet, så blev jeg helt forvirret over, når spilleren lige pludselig skulle til at placere stiger og blokke på banerne, for det føles helt forkert, at spillet bliver afbrudt, mens der skal vælges placering til elementerne. Det kan jeg sådan set godt forstå, at man valgte at pille ud fra GBA-spillet, og det passer meget bedre ind i den efterfølgende del af serien, hvor elementer placeres og fjernes via en touch-skærm uden at sætte spillet på pause.

Jeg synes I øvrigt, at I kommer fint ind på det nye indhold i dette remake, men I mangler lidt at nævne, hvad der er blevet fjernet - nemlig det poinsystem, som stjernerne blev tildelt efter. På GBA skulle man i hver bane opnå en vis score for at modtage stjernen på banen, og den score var baseret på antal pakker indsamlet, antal fjender besejret og tiden tilbage på klokken. For at få stjernen på en bane, så skulle man altså mestre den, og dette var det i spillet, som gav en egentlig udfordring. Nu er det bare blevet en walk-in-the-park at gennemføre spillet 100 %, da man kun skal have fat på alle pakker, og den tilføjede Time Trial er dermed blevet et element, som man ikke rigtig kan sætte sig op til. Se dét er en ærgerlig ændring..
3
1ups givet

#2 - Pydte

Level: 5 (Cheep)

25-02-2024 09:06

@ KJ85 - Tusind tak for lyt, og tak for at dele dine tanker om Mario vs Donkey Kong. Jeg vil give dig ret i, at anmeldelsen generelt fik en måske lidt for negativ klang set i forhold til, at vi alle tre 100%'ede spillet og egentlig hyggede os fra start til slut. Vi forventer helt sikkert meget af spillet, fordi vi også ved, hvor høj kvalitet Nintendo typisk leverer.

For mig eget vedkommende er Mario vs. Donkey Kong bare et skridt i den forkerte retning set i forhold til originalen og det bliver ligesom det overskyggende narrativ her. Er jeg for nostalgisk omkring DK94? Måske, men da jeg genspillede det for et par år siden, var det ligeså tryllebindende som dengang. Det har en sjæl, foruden et sjovere gameplay, på en helt anden måde end det mere 'sterile' Mario vs DK. Men det er jo bare min mening.

Jeg kan love dig, at vi genspiller det, når det (forhåbentlig) (snart) udkommer på NSO, og så må vi være ærlige omkring, om vores rosenrøde briller er lidt for store eller ej. Det kunne også være rigtig sjovt at høre din mening om DK94, hvis du får det prøvet.

Tak for præciseringen omkring pointsystemet også. Det var helt gået hen over hovedet på mig. Men når jeg tænker over det, er jeg måske meget glad for, at de har lavet den ændring. Ellers ville mit completionist-gen blive lige lovligt udfordret. Smiley
1
1ups givet

#3 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

25-02-2024 21:45

^Nu har jeg som sagt bare set lidt video af Game Boy-spillet på YouTube, så det kan sagtens være, at jeg ikke lige har set de elementer af spillet, som I mener giver et sjovere gameplay. Jeg så det sådan, at spillet havde to typer baner: Dem hvor man skal nå til toppen efter Donkey Kong, der har kidnappet Pauline, men primært dem hvor man blot skal skaffe nøglen og nå til døren. Er det forkert opfattet, og ser du det ikke som en videreudvikling af konceptet, at man har introduceret baner med andet gameplay (læs Minis) i Mario vs. Donkey Kong, så det ikke bare er mere af det samme?

Jeg ville virkelig gerne prøve Game Boy-spillet, så jeg har et bedre udgangspunkt for at diskutere det, men nu er eShop jo lukket på 3DS'en så det er nok ikke så let af få det gjort. Må håbe, at det kommer til NSO, som du skriver Smiley

I forhold til ændringen med point-systemet, så kan jeg godt forstå dig, hvis du føler, at alle spil skal gennemføres 100 %, så det dermed bliver en pligt at få det gjort. Samtidig resulterer ændringen bare også i, at der intet incitament er for at blive god til spillet, og det mister den der ekstra udfordring, som nogle søger. Det kan være fint nok, hvis man bare gerne vil hurtigt videre til næste spil i sit katalog, og sådan som verden ser ud i dag, hvor mange af os samler langt flere spil op, end vi nogensinde får gennemspillet, så er det også helt okay.
1
1ups givet